Hvorfor skal jeg over­ho­ve­det tænke i in­ter­na­tio­nal re­k­rut­te­ring?

Det kan virke uoverskueligt og kompliceret at tænke i international rekruttering, men tilgangen til rekruttering bliver mere og mere relevant, og vi kan gøre det simpelt

En række nationale fremskrivninger af arbejdsstyrken gør det klart, at der er flere, som forlader arbejdsstyrken, end der kommer til*. Samtidig er en række brancher udfordret af fejldimensionering inden for specifikke professioner.

Det betyder, at du kan lede efter kandidater i Danmark lige så tosset du vil uden at finde de ekstra hænder, du har brug for. Men hvad gør du så? I stedet for at vente i 20 år på en ny generation af arbejdskraft, er et mere realistisk og aktuelt svar at søge efter de nødvendige ressourcer uden for landets grænser.

Måske står du i en situation, hvor du er ved at udvide din virksomhed til udlandet. Her kan du bruge os til at finde medarbejdere til din udenlandske afdeling. Uanset hvad, håber vi, at du går ud i verden med de rette forberedelser, så du undgår at spilde tid og kræfter på ineffektive tiltag.

Hvorfor skal jeg vælge et samarbejde med Jobindex om min internationale rekruttering?

Netværk: Vi er en del af et omfattende globalt netværk. Derfor kan vi placere din annonce på lokale jobportaler i hele verden. Vi sikrer, at din annonce ikke havner i en stor pulje, som kandidaterne aldrig besøger.

Målgruppeforståelse: Vi har en indgående kulturel forståelse og kan hjælpe med at udforme annoncer, der taler til kandidaterne på et sprog og i vendinger, de forstår.

Ét kontaktpunkt: Du får en fast kontaktperson hos Jobindex, der sikrer, at hele processen forløber som planlagt. Det gør din internationale rekruttering enkel og overskuelig.

Dataindsigter: Vi har segmenterbar data fra opdaterede globale undersøgelser. Det betyder, at vi altid er et skridt foran og ved, hvor vi skal finde de rette kandidater.

Intuitivt system: Når du laver en aftale med os, får du adgang til et let og simpelt system, hvor du selv kan holde øje med dine annoncer.

Adgang til lokale job-tools: Gennem vores samarbejdspartnere har vi også adgang til deres job-tools, fx lokale CV-databaser, hvor vi kan søge efter de rette kandidater.

Manglen på arbejdskraft i Danmark

I øjeblikket mangler danske virksomheder især arbejdskraft inden for følgende fag**:

  • Ingeniørfag
  • IT
  • Life science
  • Sundhed
  • Økonomi/finans
  • Forskning og undervisning

Derudover er der et stort behov for en bred gruppe af faglærte, som vi også kan hjælpe dig med at finde.

Søger du kandidater inden for nogle af disse fag kan det være en rigtig god idé at se udad.

Du har heldigvis noget godt at lokke med!

Danmark og København scorer begge højt, når det kommer til attraktive steder at leve, på grund af den høje livskvalitet, sikkerhed, gode arbejdsforhold og det rige kulturtilbud.

Danske virksomheder er desuden vant til at tilpasse sig kandidater, der stiller krav til gode arbejdsforhold – derfor kan de ofte tilbyde internationale kandidater virkelig gode vilkår. Vi ved lige præcis, hvad kandidater med den ønskede profil leder efter.

Vi er her for dig, så kontakt os gerne, hvis du har brug for vejledning og sparring om international rekruttering. Om du også vil købe annoncer af os, er helt op til dig.

*Se fx Dansk Erhverv

**Jf. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering