Højtlønnede har længere arbejdsdage



Selv om den aftalte ugentlige arbejdstid lyder på 38,9 timer blandt de højest lønnede i Danmark, så er den faktiske arbejdstid på 40,6 timer.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Susanne Teglkamp

Tæt på to timer ekstra hver uge. Det er, hvad de højest lønnede danskere arbejder ud over den aftalte arbejdstid på 38,9 timer. Det kan man læse ud af Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik for andet kvartal 2016, og det er ikke noget, der kommer bag på Susanne Teglkamp, der ejer Teglkamp & Co, der beskæftiger sig med karriererådgivning.

”Der er en tendens til, at jo højere løn, du får, jo mere arbejder du. Det kan handle om, at du med en højere løn formentlig også har et større ansvar – og at du derudover bliver målt på dine resultater og derfor gerne vil lægge nogle ekstra timer i dit arbejde,” siger Susanne Teglkamp og tilføjer, at arbejdsgiveren som regel også vil forvente, at du ikke skeler til klokken, når nu du får en høj løn.

”Det ligger uudtalt, at man med en høj løn er klar til at stille op, når der for eksempel er spidsbelastninger. Det ved folk godt, når de får en høj løn, og det synes jeg også er meget naturligt,” lyder det fra Susanne Teglkamp, der mener, at den længere arbejdstid blandt de højtlønnede også kan forklares med, at de brænder for det, de laver.

”Så kigger man ikke nødvendigvis så meget på hverken uret eller lønposen og arbejder altså, fordi det interesserer en så meget, at man ikke kan lade være,” siger hun.

Vigtigt med synlighed hvis du har karriereambitioner

Nogle vil ifølge Susanne Teglkamp vælge den strategi at være mere synlig på arbejdspladsen ved at være der i mange timer, hvis de er meget fokuseret på deres karriere.

”Hvis du gerne vil have mere ansvar og en højere stilling – og har ambitioner om det - så har det stor betydning, at du ikke stryger ud af døren efter 7,5 timer. Hvis du vil i dialog med din chef, så er det som regel også nemmere at få ham eller hende i tale om eftermiddagen – og måske er det i øvrigt lidt nemmere, når der ikke er så mange andre på kontoret,” siger Susanne Teglkamp.

Den faktiske ugentlige arbejdstid var i andet kvartal 2016 på 38,2 timer i alt blandt alle lønmodtagere ansat på fuld tid, mens den aftalte ugentlige arbejdstid var 37,7 timer. Fuldtidsansatte lønmodtagere udgjorde i undersøgelsen 74 procent af lønmodtagerne. Den aftalte ugentlige arbejdstid dækker over det antal timer, der ifølge personen er aftalt med arbejdsgiveren, og den faktiske ugentlige arbejdstid er det konkrete timeantal, som personen angiver at have arbejdet i en udvalgt uge.

Ifølge undersøgelsen er forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid størst for kvindernes vedkommende blandt de lavestlønnede, mens forskellen for mænds vedkommende er størst blandt de højestlønnede. De lavestlønnede fuldtidsansatte kvinder, der var ansat til i gennemsnit at arbejde 34,4 timer ugentligt, angav i referenceugen, at de reelt arbejdede en time mindre.

Læs også: "Umuligt kun at arbejde 37 timer om ugen" og "13 tips: Sådan holder du din arbejdsuge nede på 37 timer."

Publiceret 2016-12-01


Seneste artikler

ny chef rækker hånden ud
De vigtigste kompetencer til jobsamtalen
At du er velformuleret kommer nummer sjok i en undersøgelse over det stærkeste indtryk en kandidat efterlader til en jobsamtale. Motivation scorer topplaceringen.
Indrykket 12. februar på Forside
Mand skriver cv
Hvis dit CV ikke er interessant, har du 50/50 chance for at din ansøgning bliver læst
Det er ikke sikkert, du kan skrive dig til jobbet, hvis du ikke har kompetencerne. Faktisk er der kun 49 procents chance for, at din ansøgning bliver læst, hvis du ikke har kompetencerne.
Indrykket 5. februar på Forside
Mand skriver
Lav direkte links i dit CV og din ansøgning
82 procent læser dit cv og din ansøgning på en computerskærm. Udnyt den viden og indsæt direkte links i dine ansøgningsmaterialer.
Indrykket 29. januar på Forside
hånd evaluerer med stjerner
Hvem stoler vi på i den digitale tidsalder?
Evalueringer af services og produkter er hverdag på nettet. Nu har Jobindex lanceret en service, hvor medarbejdere kan evaluere deres arbejdsplads, og det at stole på en social profil er helt normalt i dag, siger en ekspert.
Indrykket 22. januar på Forside
mennesker med tommelfinger op
Sådan bruger du evalueringer i din jobsøgning
Vi har netop lanceret en ny service, hvor medarbejdere kan vurdere deres arbejdsplads. For tiden er Jobindex det eneste sted i Danmark, hvor det kan lade sig gøre. Og netop viden om både det søde og det sure på en arbejdsplads kan du bruge til at gøre din jobsøgning endnu skarpere.
Indrykket 15. januar på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.