JobsøgningOpsigelseØvrigt

Historien om Fest For Fyrede

Inspirationsdagen blev startet af jobsøgningsnetværket Powerjobsøgerne som en peptalkdag for jobsøgere. Det var fra starten populært, og er derfor sidenhen afholdt flere steder i landet. Arrangementet har undervejs fået navneforandring til den lidt provokerende titel Fest For Fyrede. Ikke desto mindre har det stor tiltrækningskræft, hvor der til de største arrangementer kommer op til 2.000 jobsøgere.

Fest For Fyrede en festival af inspiration – arrangeret af jobsøgere, for jobsøgere

Det første Fest For Fyrede-arrangement blev afholdt af Powerjobsøgerne i Herlev Medborgerhus i maj 2010. De kaldte dagen for ”Peptalkdag”.

Opblomstringen af den første fest

Powerjobsøgerne var et nyt jobsøgningsnetværk stiftet af Malene Gregaard Wilsly, og de havde brug for flere medlemmer. Derfor ville de lave et stort arrangement for at tiltrække en masse jobsøgere, som skulle lade sig inspirere af dygtige oplægsholdere og Powerjobsøgerne selv.

Til det første arrangement spurgte de direktør i Place2live, foredragsholder og forfatter Rolf Høgh, om han kunne tænke sig at give en masse jobsøgere en række salgsværktøjer. De forventede cirka 60 deltagere, og den var han med på. Derefter spurgte de Kaare Danielsen fra Jobindex, om han ville sende invitationen ud til de cirka 150.000 jobsøgere i deres netværk. Kaare gik med til at få invitationen ud i deres netværk, hvorefter 450 deltagere tilmeldte sig fra hele landet. Det blev en kæmpe succes.

Festen startede for fyrede it-folk

Navnet ”Fest For de Fyrede” stammer fra Mogens Nørgaard, tidligere direktør for Miracle. Den første Fest For Fyrede blev afholdt i hans baghave for nogle IT-folk, der var blevet fyret af et firma, som Miracle samarbejdede med. Derefter holdt Miracle flere fester for fyrede it-folk på kontoret i Ballerup. Det var rigtige fester med øl og chili con carne, hvor deltagerne kunne hygge sig og grine lidt af den situation, de nu var i – indimellem var der også oplægsholdere og sparring.

Mogens syntes godt om Powerjobsøgernes koncept, og Kaare fik ham overtalt til at Powerjobsøgerne kunne overtage titlen.

Arrangementet i dag

Inspirationsdagen Fest For Fyrede bliver nu holdt over hele landet – altid med forskellige foredragsholdere og altid med Powerjobsøgerne som hovedarrangører og Jobindex som hovedsponsor.

I tidens løb har andre jobsøgningsnetværk hjulpet til med arrangementet, bl.a. Seniorerhverv.

Største arrangement var i oktober 2014, hvor 2.000 jobsøgere mødte op på Radisson Blue Falconer. Denne dag modtog de årets beskæftigelsespris af Frederiksberg Kommune.

Kom og vær med til denne fantastiske inspirationsdag Fest For Fyrede. Alle er velkomne – også dem, som ikke er fyrede!

En deltagers beretning

Christina Dam Nilsson deltog til Fest For Fyrede i Falconer Salen i forået 2014.

Læs også