Har du arbejdet med asbest?



Du kan blive rigtig syg af at arbejde med asbest. Find ud af, hvilke symptomer du skal være opmærksom på.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Asbest var på et tidspunkt et meget brugt byggemateriale, som du derfor kan finde i materialer fra før 1986, hvor det ifølge Dansk El-Forbund blev endeligt forbudt at anvende. Årsagen til, at asbest blev forbudt, er kendt af de fleste: De små fibre, som asbesten består af, skader vores lunger, når vi indånder dem, og det kan føre til alvorlige lungesygdomme som kræft og asbestose.

Ifølge Bispebjerg Hospital opstår der stadig sygdomme som følge af, at folk har været udsat for asbest. Risikoen for at få en asbestrelateret sygdom afhænger af, hvor meget asbest man har været udsat for.

  • Hvis man jævnligt gennem mange år har arbejdet med asbest, for eksempel skåret eller slebet i asbestholdigt materiale eller fjernet letsmuldrende asbestisolering uden tilstrækkelig beskyttelse, kan man have øget risiko for kræft i lungehinden, lungekræft og lungeasbestose. Tobaksrygning øger risikoen for lungekræft væsentligt, når man har været højt udsat for asbest.

  • Hvis man kun lejlighedsvis har været i kontakt med asbest, kan man have en let øget risiko for kræft i lungehinden, men ikke for lungekræft eller lungeasbestose.

  • Hvis man har opholdt sig i lokaler med forurening fra asbestholdige materialer, uden at man selv har håndteret asbest, vurderes risikoen for ubetydelig.

Det fremgår af Bispebjerg Hospitals hjemmeside. Vurderer du, at du er i risikogruppen, fordi du gennem mange år har arbejdet direkte med asbest, er det godt at kende de symptomer, du skal være opmærksom på.

Her er symptomerne

Hvis du har vedvarende symptomer fra luftvejene, skal du ifølge Bispebjerg Hospital kontakte din praktiserende læge – symptomerne kan være:

  • Vedvarende hoste.

  • Åndenød.

  • Blodigt opspyt.

  • Smerter i brystet.

Der er lavet en vejledning til de praktiserende læger, så de er klar over, hvad de skal være opmærksomme på hos personer, der har arbejdet med asbest.

Det er dog ikke altid lige til at se, om materialer er asbestholdige, og arbejder du i øjeblikket med et materiale, hvor du er i tvivl om, hvorvidt det er asbest, så kan du få lavet en analyse af produktet.

”Der findes flere analysefirmaer, som kan give dig svar inden for 24 timer. Du skal blot sende en lille prøve af materialet, så får du resultatet. Din arbejdsgiver skal betale for denne prøve. Er du i tvivl – kontakt din arbejdsmiljørepræsentant,” lyder det blandt andet fra Dansk El-Forbund.

Publiceret 2016-11-01


Seneste artikler

1.000 nye energi-job kan være på vej til Holstebro-området
1.000 nye energi-job kan være på vej til Holstebro-området
Et nyt energicenter med fokus på bioethanol kan skabe omkring 1.000 nye job i Holstebro-området, hvis det bliver en realitet.
Indrykket 1. november på Industri og håndværk
robotter sparer medarbejdere for skader
Robotter sparer medarbejdere for rygvrid
Hos virksomheden Welltec er robotter i høj grad en hjælp i hverdagen, fordi de sparer medarbejdere for vrid i ryggen.
Indrykket 1. oktober på Industri og håndværk
Vi ringer, når vi har brug for dig
Vi ringer, når vi har brug for dig
En stigende europæisk arbejdsstyrke er nødt til at tage usikre, løse job – i nogle lande i form af 0-timers kontrakter, andre steder som midlertidige ansættelser og lignende.
Indrykket 1. september på Industri og håndværk
Kæmpe lønforskel blandt kollegaer i fødevarebranchen
En slagteriarbejder og en mejeriansat tjener i gennemsnit lige på den anden side af 30.000 kroner om måneden, mens en butiksslagter kun tjener 23.180 kroner.
Indrykket 1. august på Industri og håndværk
Rita uddannede sig under sin ledighed
Det var som at få en spand iskoldt vand i hovedet, da Rita Roth Sørensen fik en fyreseddel fra sin arbejdsplads. Da hun var kommet sig, tog hun en uddannelse og blev faglært.
Indrykket 1. juli på Industri og håndværk
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.