Ifølge Journalisten.dk viser de nyeste ledighedstal for Dansk Journalistforbunds medlemmer – fra juni 2014 – at medlemmerne i specialgruppen ”DJ Kommunikation” har forbundets næsthøjeste ledighedsprocent – på 5,9 procent. En procentsats, der ikke er noget uventet i, hvis man spørger Lars Werge, der er Dansk Journalistforbunds næstformand.
”Det er ikke overraskende, vil jeg sige. Der er mange jobs i kommunikationsbranchen, men der er også mange, som gerne vil have de jobs,” siger han.
Kigger man på samme måned sidste år var 5,8 procent af medlemmerne i kommunikationsgruppen ledige, så det er altså kun en lille stigning, der er sket. Reelt vil Lars Werge vurdere, at der ”kun” er 10 flere ledige, end sidste år. Samtidig med er der 130 nye medlemmer, som er kommet ind i DJ Kommunikation sidste år.
Ikke samme vækst i antallet af jobs
Men er det ikke problematisk, at den medlemsgruppe, som vokser mest, samtidig også er én af dem, der trækker gennemsnitsledigheden op? Det spørger journalisten Lars Werge om på Journalisten.dk – og han svarer:
”Jo, det kan du sige. Og med en vis ret. Men omvendt kan man sige, at det jo stadig er den største specialgruppe og det største arbejdsområde. Og der er måske ikke kun tale om helt nye medlemmer. De kan sagtens komme ind i kommunikationsgruppen fra for eksempel at have været ansat i dagbladsbranchen, som hen over tid er et område, der har sagt farvel til en del jobs. Nogle af dem kommer over i DJ Kommunikation."
Lars Werge mener, at der stadig er mange jobs inden for kommunikationsområdet, og at der fortsat vil komme nye jobs til – men at det ikke er sikkert, at man vil opleve den samme vækst i antallet af kommunikationsjobs, som man har set de seneste år.
Særligt hårdt for nyuddannede
Nogen af dem, der kæmper særligt hårdt om kommunikationsjobbene er de nyuddannede. I marts i år kunne man i Berlingske læse, at den gennemsnitlige ledighed for nyuddannede akademikere er næsten 30 procent, men at der er stor forskel fra uddannelse til uddannelse.
Den gennemsnitlige bruttoledighed for de nyuddannede inden for Kommunikation og Sprog er på 35,1 procent – og et år frem til to år efter de unges færdiggørelse af studiet var 20,0 procent ledige.
”Da der bliver uddannet flere akademikere end, der forlader arbejdsmarkedet i den anden ende, så skal vi skaffe noget i retning af 10.000 nye akademikerjobs hvert år. Og det er jo en udfordring,” siger sekretariatschef for Akademikerne, Jens Mølbach, til Berlingske.
Han fortæller i øvrigt, at det er lykkedes i de gode år, hvor der var gang i efterspørgslen fra 2006 til 2009, men i kriseårene hvor ledigheden er steget, har det ikke været muligt at skabe nok nye job.
Sidste efterår nedsatte regeringen et Kvalitetsudvalg, der fik mandat til at granske uddannelsessektoren og komme med forslag til, hvordan studieoptaget kan komme til at harmonere bedre med arbejdsgivernes behov for arbejdskraft. I foråret kom rapporten fra udvalget, som lægger op til, at man er nødt til at gå drastisk til værks.
Jørgen Søndergaard, der er formand for udvalget mener, at man er nødt til at handle. Nu.
”Det er vigtigt at holde fast i, at hvis ikke man får gjort noget ved det her, svigter man de unge. Jeg er overbevist om, at man før eller siden må tage fat med flere virkemidler end bare at lave adgangsbegrænsning. For det kan ikke løse opgaven alene. Man bliver nødt til at gøre noget ved uddannelsernes struktur og indhold, så flere af vores uddannelser i højere grad retter sig mod den private sektor. Efter modtagelsen af vores rapport i foråret har heller ingen sat spørgsmålstegn ved, at vi befinder os i en situation, der er helt uholdbar. Det er også derfor, jeg holder fast i, at vi er nødt til at gøre noget ved problemet. Og vi kan ikke nøjes med at gøre noget, som er nemt og bekvemt. Man bliver nødt til at gøre noget, der er bøvlet og besværligt,” siger han til Weekendavisen i starten af september i år.
Jørgen Søndergaard er tidligere direktør for SFI og har før støbt kuglerne til reformer, som politikerne ifølge Weekendavisen ikke i starten har turdet røre ved, fordi de var upopulære: Blandt andet at fjerne efterlønnen og forkorte dagpengeperioden.
