Karriere

Gym­na­si­e­læ­re­re har trist Dan­marks­re­kord

Ingen andre faggrupper oplever så store konflikter mellem arbejde og privatliv som gymnasielærerne.

Ud af 74 forskellige jobtyper indtager gymnasielærerne en suveræn førsteplads i forhold til, at arbejdet tager tid fra privatlivet. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ifølge Gymnasieskolen.

”Arbejdet kan give anledning til konflikter i privatlivet. Det kan skyldes, at arbejdet tager så meget af ens energi, at det går ud over privatlivet. Det kan også være, at det er nødvendigt at arbejde, når man gerne vil være sammen med familien. Især kan lange arbejdsdage og store arbejdsmængder give en oplevelse af konflikt mellem arbejde og privatlivet,” lyder det i rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor de fem jobgrupper, hvor arbejdet tager mest energi fra privatlivet er listet.

Her står gymnasielærerne som nævnt, og derudover er de fire andre grupper: Læger, skolelærere, specialundervisere og servicefag i øvrigt. Gymnasielærerne står sammen med fire andre jobgrupper også nævnt som dem, der er mest følelsesmæssigt berørt af deres arbejde.

”Det antages, at disse krav oftest forekommer i job, hvor man arbejder med mennesker. Kravene formodes at være særligt høje, hvis man arbejder med mennesker, som har store problemer, der er vanskelige at løse,” lyder det i rapporten.

Svært at skrue ned

Gymnasieskolen har spurgt Birthe Hansen, der er konsulent i Danske Underviserorganisationers Samråd om, hvorfor, at jobbet som gymnasielærer tager så meget tid og energi fra privatlivet – og hendes bud lyder:

”Vi hører den ene gang efter den anden fra gymnasielærere, at der er et enormt stort arbejdspres med mange undervisningstimer og arbejdsopgaver. Arbejdsdagene er intense, og flere beskriver, at de ikke har mere at byde på, når de kommer hjem.”

Hun beskriver desuden, at for flere af de gymnasielærere, hun taler med, går arbejdet ud over privatlivet. De kan ikke skrue ned for arbejdet, og i stedet for går det ud over kæresten, familien eller de andre ting, som er en del af et almindeligt liv.

Risiko for depression

I den anden ende af skalaen – dér hvor man oplever, at arbejdet tager mindst energi fra privatlivet finder man beskæftigede med andet manuelt arbejde, jord- og betonarbejdere, sundhedspersonale i øvrigt, præcisionshåndværkere og ejendoms- og rengøringsinspektører.

stressfrihverdag.dk – der er udarbejdet af BAR Undervisning & Forskning – kan man læse, at de høje følelsesmæssige krav er en stor belastning for undervisere.

”Undervisere er blandt de faggrupper, som oftest bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Det er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som kan føre til både langtidssygemeldinger og depression,” lyder det på hjemmesiden, hvor det også fremgår:

”Tidligere undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vist, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan have alvorlige konsekvenser for helbredet og blandt andet føre til langtidssygdom og depression. Andre undersøgelser peger på, at høje følelsesmæssige krav kan føre til søvnproblemer, angst og udbrændthed.”

Hos Stressfrihverdag.dk mener man, at det er en fælles opgave for arbejdspladsen og arbejdsmiljøgruppen, når man er tæt på mistrivsel.

”I kan afhjælpe belastningen ved at være åbne om jeres udfordringer, ved at støtte og sparre med hinanden og ved at sikre et stærkt beredskab,” lyder det.