Guide: Sådan bruger du dit netværk



Netværk bliver ofte udråbt som en direkte vej til nyt job. Men hvad kan din onkel eller gamle gymnasiekammerat egentlig bidrage med, når du søger nye karrieremuligheder?

Martin Ellermann
Journalist

Lektor fra Aarhus Universitet, Christian Waldstrøm, forsker i netværk. For et par år siden talte vi med ham om hvilke personer, der helt konkret udgør din potentielle kilde til nye karrieremuligheder. Og sammen med ham opstiller vi her en oversigt over dit netværk, og hvor du med fordel kan sætte dine kræfter ind.

Læs også: Få netværksrådene, der kan sikre dig jobbet

Familien er for tæt på

Det er sjældent via familien, du får et job. Christian Waldstrøm påpeger, at mennesker, man kender godt, også har det med at kende til de samme muligheder, og det betyder, at der ikke kommer meget nyt ind fra den front.

Og derudover er Danmark også speciel i forhold til andre lande.

”Man skal ikke ret meget længere sydpå end Belgien, før det hjælper kolossalt at have noget familie i en virksomhed. Men i Danmark er vi meget påpasselige og allergiske overfor nepotisme – det vil sige, er jeg chef i en virksomhed, er det næsten en ulempe at være min fætter eller svoger,” siger han.

Waldstrøm understeger dog, at familien er altafgørende for den støtte, der skal til for at holde sig i gang, hvis man er ude af arbejdsmarkedet.

Nære venner kender dine svagheder

Her bliver situationen en smule bedre, men minder stadig lidt om familie. Christian Waldstrøm forklarer, at jo bedre du kender en ven, jo bedre kender du også vennens begrænsninger.

Et eksempel kunne være: Der er godt nok det her ledige job i mit firma, men ah, nu har jeg hørt dig tale engelsk, så det er nok ikke lige her, du skal være.

Bekendte og relationer fra fortiden

Det er ved denne type relation – som er mere perifer – at der typisk er størst gevinst. Christian Waldstrøm understreger dog, at det i bund og grund handler om dig selv, og det indtryk du efterlader.

”Det er måske banalt, men jeg tror, mange glemmer det under alle kurserne i smalltalk, visitkortuddeling og networking. Hvis du fx møder en gammel efterskole- eller soldaterkammerat, og vedkommende kender til et ledigt job, har han eller hun dig jo kun i tankerne, hvis du er tillidsvækkende, troværdig og rent faktisk kan noget,” siger han.

Waldstrøm forklarer videre, at netværket kun fungerer, hvis nogen rent faktisk har lyst til at anbefale dig til sin arbejdsgiver, og her bliver det så kompliceret; for skulle du så allerede på efterskolen have tænkt på at opføre dig ordentligt?

Er dine venners venner dine venner?

Christian Waldstrøm mener ikke, det kan skade noget at udvide cirklen og henvende sig til dine venners kontaktnet, men han har meget svært ved at tro, at det fører til noget.

”66 procent af alle stillinger bliver besat af andre veje end gennem netværk, så det er stadig dine kompetencer, der er afgørende. Så spørgsmålet er, hvor du bedst bruger dit krudt, og det kunne jo være på at sende traditionelle ansøgninger, opkvalificering, uddannelse eller andre ting,” siger han.

Sociale medier-kontakter (du ikke kender personligt)

Her vil en uopfordret ansøgning sandsynligvis stå stærkere. Christian Waldstrøm påpeger, at det jo i bund og grund er en henvendelse til en fremmed person, som ofte blot vil svare: ”Jeg aner ikke, om vi har ledige stillinger – spørg hos HR eller kig på hjemmesiden”.

”Så ofte er det en god ide at tage den formelle vej ind i virksomheden, da mange er ved at drukne i sådanne uopfordrede henvendelser. Det skal jo køre den formelle vej alligevel. Der er faste procedurer for ansættelser, og jeg kender ikke mange, der bare kan sige: ’Ja, fint. Ham hyrer jeg’,” siger han.

Læs også: På de sociale medier forventer kandidaterne, at jobbet kommer til dem

CBS-alumne, jagtfanatiker eller FCM-fan

I England, Frankrig og USA er der skoler, der definerer dig som person og giver sammenhold på tværs af årgange og generationer.

Det har vi ikke på samme måde i Danmark, hvor der ikke er mange hemmelige håndtegn og universitetsloger, og danskere, der har studeret på fx RUC, har derfor ikke samme netværk at trække på, som de der har studeret på Oxford eller Yale.

Det fungerer lidt bedre med interesser. Waldstrøm forklarer, at hvis du hører, at en anden har samme hobby, så tænker mange automatisk, at personen ikke kan være helt ved siden af. Så en fælles passion er et godt udgangspunkt.

”Hvis du deler en interesse med den person, du vil have til at hjælpe dig, så har du allerede en krog i vedkommende. Så kan I jo altid snakke om, hvordan det går med jeres fælles fodboldklub, eller hvad det nu kunne være,” siger han.

Tænk over din næste kaffeaftale

Så nye forbindelser kan være en god ide, men at genetablere gamle kan være endnu bedre.

For mens familie og nære venner er bedre til støtte og opbakning, kan din gamle kollega fra studiejobbet eller sidemanden fra gymnasiet gøre mere for dig på jobfronten.

Så måske du nøje skulle overveje, hvem du drikker din næste kop kaffe med.

Publiceret 2017-05-01


Seneste artikler

Afkod tidligt om du passer ind i virksomhedens kultur
Allerede under researchen af den virksomhed, du vil søge job hos, bør du vurdere, om du passer ind.
Indrykket 16. oktober på Forside
Du snyder dig selv glad i jobbet
Vi sorterer i vores minder og oplevelser for at skabe en meningsfuld fortælling om vores arbejdsliv. Men måske er der slet ikke nogen mening.
Indrykket 9. oktober på Forside
drop frygten for robotter - de kan skabe jobmuligheder
Ro på! Robotterne vil ikke overflødiggøre os
Drop frygten for, at robotter vil udkonkurrere os og gøre mange af os arbejdsløse – og hold i stedet øje med, hvilke nye jobmuligheder de giver.
Indrykket 2. oktober på Forside
15 jobtitler, du ikke kendte for 15 år siden
15 jobtitler, du ikke kendte for 15 år siden
Udviklingen og nye tendenser gør, at der kommer job, du aldrig drømte om. Vi har fundet 15 jobtitler, du ikke kendte for 15 år siden.
Indrykket 25. september på Forside
Kreativ eller konservativ: Hvordan virker din stil til jobsamtalen?
Kreativ eller konservativ: Hvordan virker din stil til jobsamtalen?
At gå til jobsamtale er en kunst, men du bliver vurderet på en masse faktorer, som ikke har med dine svar eller kompetencer at gøre. Udover kropssprog består en stor del af udfaldet til din jobsamtale af, hvordan du ser ud.
Indrykket 18. september på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.