Fritz Hansen vil over den kinesiske mur

Fritz Hansen vil skabe interesse for dansk design blandt førende kinesiske indretningsarkitekter. En særlig strategi er påkrævet, fordi designmøbler har trange kår blandt kineserne, der hellere vil investere i dyrt tøj og accessories.

Fritz Hansen har sine udfordringer i forhold til at nå over den kinesiske mur. Muren er solid, for designmøbler har ikke gode kår blandt kineserne, der hellere vil investere deres penge i dyrt tøj og accessories. Derfor har det første skridt over muren for det danske møbelikon, ifølge Børsen, krævet en særlig strategi:

”Mens salget af luksusvarer som modetøj og tasker er vokset med astronomisk fart i Kina, går det generelt meget langsomt med at sælge møbler til private kinesiske hjem. Derfor satser vi i første omgang ikke på den kinesiske forbruger, men det professionelle marked, som er hoteller, restauranter, golfklubber og wellnesscentre,” siger Jacob Holm, der er administrerende direktør.

En anden del af strategien går på at gøre sig interessant over for kinesiske arkitekter inden for byggeri og indretning.

”Kinesiske arkitekter kender meget lidt til dansk design. Derfor er vi nødt til at begynde med Adam og Eva, hvor vi uddanner de kinesiske arkitekter i, hvad dansk design står for. Det gør vi i tæt samarbejde med den danske ambassade i Beijing,” forklarer Jacob Holm i Børsen.

I en artikel i Berlingske Business den 19. november 2011 forklarer Danmarks ambassadør i Kina, Arne Friis Petersen, hvor vigtigt det kinesiske marked er for dansk erhvervsliv:

”Kina er Danmarks vigtigste samarbejdspartner uden for Europa. Kina er imidlertid langt vigtigere, end de rene samhandelstal giver udtryk for. Det skyldes markedets afgørende, samlede betydning for danske virksomheders internationalisering,” siger han.

Kina blev ifølge Berlingske Business Danmarks største handelspartner uden for Europa for første gang i 2008 – tendensen fortsatte i 2009 og blev cementeret i 2010, hvor varehandlen med Kina, inklusive Hongkong, voksede med 24 procent og overgik USA med 13 milliarder kroner. Det vurderes desuden, at der er mindst 250.000 ansatte i de mere end 400 danske virksomheder, der er etableret i Kina.

Ifølge Børsen eksporterer Fritz Hansen for beskedne 1 million kroner til Kina ud af en samlet omsætning på cirka 440 millioner kroner.

Vær opmærksom på rettigheder
Møbel- og interiørkæden BoConcept har været mere end 15 år i Kina, og her henter man ifølge Børsen kun enkelte procenter af sin milliardomsætning på trods af den kraftige økonomiske vækst i landet.

”Kineserne bliver godt nok rigere, men man skal ikke tro, at kinesiske forbrugere nødvendigvis bliver som danskere. Derfor skal man researche grundigt, inden man tager skridtet,” siger Kina-ekspert i DI Nis Høyrup Christensen.

BoConcept får 45 procent af sine varer produceret i Kina, og i de tilfælde hvor virksomhederne får produceret varer i Kina, skal man være ekstra opmærksom. Som tidligere nævnt i en artikel her på Jobindex.dk er mange danske virksomheder blevet chokeret over varemærkeforholdene i Kina. Nogle af de største danske virksomheder som Carlsberg og Pandora har haft store udfordringer i forbindelse med beskyttelsen af deres varemærkerettigheder i Kina. Selv hvis man kun producerer sit produkt i Kina og ikke sælger det der, skal man ifølge en ekspert sikre sig sine rettigheder.

”Mange af vores kunder har etableret en global varemærkeovervågning, og derigennem har de opdaget, at deres varemærke er blevet ansøgt i Kina. Virksomhederne får et chok og føler sig naturligvis krænket over, at en kinesisk virksomhed tager deres danske varemærke” siger Lone Prehn, der er partner i Zacco, der har oplevet en stigning i henvendelserne om varemærkebeskyttelse i Kina.

I artiklen på Jobindex.dk nævner Lone Prehn, at mange danske virksomheder er opmærksomme på problemet, hvis de sælger deres produkter i Kina – langt værre står det til med de virksomheder, som kun får produceret varer i Kina og ikke sælger dem der:

”De færreste er klar over, at den manglende varemærkebeskyttelse er et problem, selvom de ikke sælger deres varer i Kina, men kun får dem produceret derude, sætter varemærket på varerne, pakker dem i en container og sender dem direkte ud af landet til eksport. Ifølge kinesisk varemærkepraksis er det nok til at udgøre brug af et varemærke på det kinesiske marked,” siger Lone Prehn.

Læs også