KarriereØvrigt

Fol­ke­sko­le­læ­rer? Her er dine mu­lig­he­der for ef­ter­ud­dan­nel­se

Som folkeskolelærer har du mange forskellige muligheder for efteruddannelse – se dem her.

Folkeskolelærere vil gerne opdateres, så de står med den seneste nye viden om deres fag og i nogle tilfælde udvider deres muligheder for at få en anden type job. Sådan lyder det fra Åse Bonde, der er konsulent i Danmarks Lærerforening.

”Der er nogle lærere, der ikke har fået megen efteruddannelse i de sidste mange år, og det betyder noget for den undervisning, de giver, hvis de ikke har den seneste nye viden om deres fag. Det kan også betyde noget for lærerens engagement, hvis det er tilfældet og for, hvor tilfreds man føler sig med sit job,” siger hun.

Her lister hun dine muligheder for efteruddannelse op:

1. Et ekstra undervisningsfag

Læreren kan specialisere sig i et ekstra undervisningsfag, det man tidligere kaldte linjefag, og som dækker over alle fag i skolen. Inden for nogle fag er der ekstra mangel på lærere, og på den måde kan man byde ind med nogle andre kompetencer end dem, man har i forvejen, hvis man efteruddanner sig i et ekstra undervisningsfag. Efteruddannelse i ekstra undervisningsfag foregår på landets professionshøjskoler.

2. Diplomuddannelse

Der findes en lang række forskellige pædagogiske diplomuddannelser. En diplomuddannelse er en kompetencegivende videregående uddannelse, der er normeret til 60 ECTS-point, svarende til ét års studium, og du kan enten tage et enkelt modul eller en hel diplomuddannelse. Princippet er, at der bliver bygget ovenpå de kompetencer, du har i forvejen for eksempel fra dine undervisningsfag, så du på den måde bliver bredere. Diplomuddannelserne udbydes af landets professionshøjskoler, og du kan for eksempel blive uddannet læsevejleder, inklusionsvejleder, naturfagsvejleder og it-vejleder – og efterfølgende søge job som vejleder og altså være med til at vejlede andre lærere om et specifikt område.

3. Master og kandidat

Hvis man vil kvalificere sig til et job udenfor folkeskolen, så kan man bygge ovenpå sin læreruddannelse ved at tage en master eller en kandidatuddannelse, for eksempel en master i læreprocesser eller en kandidat i pædagogisk sociologi på universitetet. I forhold til diplomuddannelsen, er en master eller kandidatuddannelse mere teoretisk.

4. Lederuddannelse

Hvis du gerne vil være skoleleder, kan du efteruddanne dig inden for ledelse. Der er mange forskellige lederuddannelser og før-lederuddannelser. Det er forskelligt, hvornår man tager en lederuddannelse; om det er før eller efter, man er blevet leder. Forskellige steder udbyder lederuddannelse; nogle kommuner har for eksempel deres egen kommunale lederuddannelse, men der findes også diplomuddannelser i ledelse og masteruddannelser, der har fokus på ledelse.

5. Korte brush-up-kurser

Mange kommuner laver nogle kortere kommunale forløb, som ikke er kompetencegivende, men som giver en god brush-up på en eftermiddag eller lignende for eksempel om inklusion, nye prøveformer, klasseledelse eller lignende.

6. Faglig specialisering

Lærere har også behov for inspiration til eller opdatering i de fag, de underviser i. Hvis man for eksempel er musiklærer, kan det være, man gerne vil have en faglig opdatering i forhold til at spille klaver. Kurserne her kan finde sted mange forskellige steder, men udbydes primært af professionshøjskolerne.

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening fra 2009 føler 73 procent af lærerne, at de har brug for mere faglig udvikling i ét eller flere fag.

Læs også