Den økonomiske buldrende vækst i Kina betyder, at flere og flere danske virksomheder retter blikket mod øst, fordi de ser mulighederne i eksport til det enorme land. Tidligere var det mest outsourcing og import, de danske virksomheder tænkte på, når Kina blev nævnt, og det billede er nu ved at ændre sig. Ifølge hjemmesiden Eksportkina.dk nærmer den samlede danske eksport til Kina (inklusive Hongkong) sig 20 milliarder kroner, hvor den var på 16,5 milliarder tilbage i 2008 – mens den kinesiske eksport til Danmark er på omkring 30 milliarder kroner. Kina er i dag Danmarks 10. største eksportland, og ifølge Dansk Industri har landet potentiale til at blive Danmarks tredjestørste eksportland i 2030.
Det er formentlig fakta som disse, der har fået undervisningsminister, Tina Nedergaard, til at give grønt lys til, at kinesisk kan rykke ind og blive et officielt fag i folkeskoler og privatskoler – med en tilhørende afgangsprøve i 9. klasse.
”Jeg ser meget gerne, at flere danske børn starter på kinesisk i en tidlig alder. Der er tilsyneladende ikke nogen juridiske barrierer, og hvis der er, vil vi fjerne dem,” siger Tina Nedergaard til Politiken. Den enkelte skole må dog selv afgøre, om de vil have kinesisk på skoleskemaet eller ej.
Dyr tanke
Undervisningsministerens forslag bliver ifølge Politiken modtaget positivt af parterne bag folkeskoleforliget.
”Som udgangspunkt er det en god idé. Det haster i det hele taget med, at undervisningsministeren tager initiativ til en samlet sprogpolitik. Fransk er ved at uddø som fremmedsprog, og tysk er også klemt. Så der er stort behov for en samlet indsats,” siger Christine Antorini til Politiken og tilføjer:
”Kinesisk vil være dyrt at indføre i folkeskolerne, og det er et grundlæggende problem med ministerens frihedstanker: at der ikke er nogen penge at være frie for.”
Kun Dansk Folkeparti er skeptisk overfor projektet, fordi partiet ikke kan få øje på de gode argumenter for, at det skal være folkeskolens opgave at lære eleverne asiatiske sprog. Hos University College Sjælland, der efter- og videreuddanner undervisere i folkeskolen, er man gået i gang med at rekruttere undervisere til kinesisk.
Invester i sprog
”Når samfundet efterspørger kompetencer i kinesisk, så skal folkeskolen og privatskolerne også kunne tilbyde netop dette fag. I Danmark har vi tradition for at tilegne os sprog, som tales hos vigtige handelspartnere og i verdens beslutningscentre. Når der nu fokuseres på kinesisk som sprog, så er det kun en naturlig fortsættelse af en lang dansk tradition for, at uddannelsessystemet investerer i sprogkundskaber,” siger Lars Thore Jensen, der er dekan for Center for Videreuddannelse – University College Sjælland – på uddannelsens hjemmeside.
I første omgang har University College Sjælland planer om at tilbyde kurser i kinesisk historie, samfundsforhold og sprog.
”Der er ingen tvivl om, at en satsning på kinesisk sprog og kultur i folkeskolen vil kræve betydelige investeringer i opbygningen af kompetencer hos lærerkorpset. Denne opbygning kan kun ske gennem en målrettet efter- og videreuddannelse af de undervisere, som allerede i dag findes i og uden for folkeskolen,” siger Lars Thore Jensen.
Ifølge Eksportkina.dk er de vigtigste danske eksportvarer til Kina landbrugsvarer og maskiner til blandt andet energiproduktion. Den vigtigste produktgruppe er skind – især minkskind – som med over fire milliarder kroner udgør 20-25 procent af den samlede danske eksport til Kina. Blandt fødevarerne udgør svinekød og fisk/skalddyr en væsentlig del af eksporten.
