Fokus på Pon Powers management trainee program


Pons management trainee program 2012

Har du tænkt på, hvad det kræver at få en international karriere efter endt studie og hvorfor du som nyuddannet er eftertragtet? Vi har stillet Pon Powers HR konsulent Lone Kousgaard dette spørgsmål.

”Hos Pon er det vigtigt, at vi kan finde fremtidens ledere blandt vores egne dygtige medarbejdere. I 2011 fandt vi 2 dygtige kandidater, som kom direkte fra universitetet i hhv. København og Aarhus. De nyuddannede kommer med gode evner til at forholde sig kritisk og analytisk til mange forskellige problemstillinger. De ser ofte nogle muligheder og løsninger, som vi andre ikke har overvejet. Dette kombineret med deres store mængder af energi og gejst gør, at vi ser vores management trainees som en kæmpe ressource, som vi værdsætter meget højt i organisationen.”

Projekterne afhænger af dine præferencer og evner

Som management trainee indgår man i 3 x 6 måneders rotationer med nye og spændende projekter forskellige steder i verden. Et eksempel på et tidligere projekt var at udarbejde en business case for et nyt hovedkontor og centralt værksted i Göteborg. Her skulle kigges på, hvor værkstedet skulle placeres og kapacitetsplanlægning. Dvs. der skulle udregnes, hvor meget værkstedsplads samt mekaniker-kapacitet Pon ville få brug for over de næste år.

At være trainee hos Pon

En nuværende trainee fortæller følgende om at være management trainee: ”Som trainee bliver man virkelig værdsat som en ressource i Pon, ens ideer og nytænkning sættes der stor pris på – og bliver taget seriøst – og man får kredit for det, man laver. Det fantastiske ved Pon er virkelig værdierne i den måde, vi driver forretning på – frihed under ansvar – hvilket også afspejles i, at man i nogle tilfælde bliver kastet ud på fascinerende marker, og selv skal finde vejen hjem. Jeg oplever Pon som uhøjtidelig, men samtidig seriøs - vi er åbne og ærlige, og vi dyrker vores faglighed, vores tekniske know-how.”

Gå tilbage til Jobindex oversigten over graduate programmer.

Publiceret 2012-09-04
Annonce: