Jobsøgning

Flere får til­knyt­ning til ar­bejds­mar­ke­det

Fleksjobreformen, der trådte i kraft i 2013, har haft den ønskede effekt: Flere er blevet ansat i et fleksjob, og færre får tilkendt førtidspension.

”Siden gennemførelsen af reformen på fleksjob- og førtidspensionsområdet er antallet af personer i fleksjob steget fra cirka 54.000 deltagere i 4. kvartal 2012 til 58.000 deltagere i 3. kvartal 2014. Endvidere er der sket et markant fald i antallet af personer, der har fået tilkendt førtidspension.”

Det fremgår af rapporten ”Borgere i fleksjob efter reformen,” der er udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – SFI. Ifølge rapporten er der kommet en markant større andel af fleksjob på få timer; på 10 timer eller derunder pr. uge.

”Baseret på interviewpersonernes egne besvarelser finder vi, at 38 procent af dem, der er ansat i fleksjob efter reformen, er ansat på få timer mod kun 9 procent før reformen,” lyder det i rapporten, som også kan konkludere, at der med oprettelsen af de mange fleksjob på få timer er kommet en ny gruppe af borgere i fleksjob efter reformen.

Fleksjobansatte med få timer har ifølge rapporten ikke overraskende en mindre arbejdsevne og dårligere helbred end de øvrige fleksjobansatte.

Bedre end forventet

I HK er omkring 4.500 medlemmer ansat i et fleksjob, og Carsten Riis, der er socialpolitisk konsulent i HK mener, at fleksjobreformen samlet set er bedre, end HK havde forventet.

”Den betyder, at arbejdsmarkedet rummer flere mennesker, også dem, som ikke kan bidrage med så meget,” siger han i en artikel i HK/Privatbladet og tilføjer, at det virkelig er lykkedes at få nogle mennesker ind på arbejdsmarkedet, som kun kan bidrage med få timer, og at et stort flertal af dem gerne vil det og er tilfredse med det.

Det er hans opfattelse, at HK’erne bruger deres faglige kvalifikationer i fleksjobbene.

”Vi har et klart indtryk af, at HK’ernes faglighed er bragt i spil, når vi snakker fleksjob. De laver i det store hele det samme, blot med de skånehensyn, der er brug for. Hvis matchet er ordentligt mellem fleksjobber og arbejdsgiver, så hører vi også, at arbejdsgiverne er meget tilfredse og ser fleksjobberne som en vigtig og stabil arbejdskraft,” siger Carsten Riis.

Flere med lavt uddannelsesniveau får fleksjob

2.673 personer har i maj-juli 2014 svaret på et spørgeskema, der danner grundlag for rapporten, som viser, at personer i fleksjob generelt har et lavere uddannelsesniveau end beskæftigede i almindelighed.

”Denne forskel er imidlertid blevet mere udtalt efter reformen. Personer ansat efter reformen har således et lavere uddannelsesniveau end personer ansat før denne reform, idet flere ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse (31-33 procent mod 20 procent), mens færre har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse (15-20 procent mod 24 procent),” lyder det i rapporten, som også peger på, at personer ansat efter reformen har haft flere fleksjob forud for det aktuelle job.

De nævnte forskelle kan ifølge rapporten afspejle, at det er blevet vanskeligere at oprette fastholdelsesfleksjob efter reformen.