Øvrigt

Flere ansøgere til læ­rer­ud­dan­nel­sen – men ikke nok

15 procent flere søgte som deres førsteprioritet ind på læreruddannelsen i forhold til sidste år. Men det er stadig ikke nok til at dække behovet.

Begejstringen var stor på landets læreruddannelser, da antallet af ansøgere til læreruddannelsen blev gjort op i starten af juli: 3.194 ansøgere søgte læreruddannelsen som førsteprioritet – en stigning på 15 procent i forhold til sidste år. Professor på DPU, Jens Rasmussen, er ifølge Folkeskolen.dk også glad for stigningen, men understreger, at der stadig er et stykke vej, før det fremtidige behov for lærere bliver dækket:

”Det er rigtig positivt, at der er en synlig fremgang i år. Sidste år var der også flere, der søgte ind, men her var stigningen så lille, at den nærmest var lig nul. Men nu ser vi endelig, at det går i den rigtige retning. Men der er stadig lang vej til, at vi er tilbage der, hvor vi var for ti år siden. For det ser ud til, at det er det niveau, der skal til for, at vi kan få dækket behovet nogenlunde, som det ser ud i dag,” siger han til Folkeskolen.dk.

Ifølge Folkeskolen.dk har optaget været størst i perioden 1997-2004, hvis man kigger tilbage på de seneste 26 år. I den periode kom mere end 4.000 studerende hvert år ind på studiet. Det højeste antal finder man i 2002, hvor 4.538 studerende blev optaget på lærerstudiet. Sidste år var der kun 2.372, der startede på uddannelsen.

Næste år er vi der

Formand for professionshøjskolernes uddannelsespolitiske udvalg, rektor Erik Knudsen tror, at der allerede til næste år vil være ansøgere nok til, at niveauet vil være på et tilfredsstillende niveau:

”Jeg tror på, at hvis vi holder denne her positive tendens et år mere, så tror jeg, at vi vil være tilbage, hvor vi kan sige, at der er en passende balance,” siger han til Folkeskolen.dk.

Som led i en reform af læreruddannelsen blev der i 2014 indført et adgangskrav på karakteren 7, og det fik automatisk optaget til at dale, ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College – og at ansøgertallet stiger, som det også gjorde sidste år, kan forklares med selv samme reform:

”Når en uddannelse bliver lavet om, så vil søgningen det første år være præget af et generelt fald, som så går i modsat retning, når uddannelsen har været i gang et stykke tid,” siger Andreas Rasch-Christensen i en artikel i Politiken fra sidste år.

Læreruddannelsen er konjunkturfølsom

I samme artikel kan man læse, at Tove Hvid, dekan på Professionshøjskolen UCC og talsmand for læreruddannelsen på professionshøjskolerne – tidligere har været bekymret for ansøgertallet.

”Jeg er glad for, at unge – trods reformen af folkeskolen og læreruddannelsen – alligevel har lyst til at blive lærere,” siger hun og tilføjer, at læreruddannelsen altid har været konjunkturfølsom:

”Hvis der er mangel på lærere, så kommer der flere ansøgere. Hvis der er fyringsrunder ude i kommunerne, så kommer der færre ansøgere. Og det påvirker selvfølgelig også de unge, hvis det er usikkert, hvilken folkeskole de skal ud og arbejde i,” siger hun til Politiken.dk

Ifølge artiklen på Folkeskolen.dk fra i år er læreruddannelsen blandt de uddannelser, der døjer med nogle af de højeste frafaldsprocenter, hvor op mod 37 procent falder fra i løbet af uddannelsens fire år. Undersøgelser fra KL og Danmarks Lærerforening viser desuden, at tre ud af fire skoler oplever vanskeligheder med at rekruttere nye lærere.

Læs også