Karriere

Er det normalt med ”gratis” over­ar­bej­de i din branche?

Mere end hver tredje med overarbejde får ikke betaling eller afspadsering for det. Omfanget afhænger dog meget af branche.

Måske er det helt almindeligt at arbejde over uden betaling i din branche – en standard, som alle er indforstået med. Kigger du på din nabo derhjemme, kan virkeligheden dog se helt anderledes ud: Her bliver alt overarbejde måske udbetalt.

Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik angiver 36 procent at have ubetalt overarbejde – mens 32 procent angiver, at de får betaling for overarbejdet. 26 procent forventer at afspadsere overarbejdet, og 6 procent ved ikke, hvordan timerne vil blive godtgjort.

Det er særligt inden for information og kommunikation – og desuden erhvervsservice – at der er en stor andel, der har overarbejde.

”Mere end hver femte inden for disse brancher angiver at have arbejdet over, mens der inden for offentlig administration kun er tale om hver tiende,” lyder det i undersøgelsen, hvor det desuden fremgår, at bygge- og anlægsbranchen er den branche, hvor man oftest får betaling for overarbejdet.

”Halvdelen inden for bygge- og anlæg angiver, at de får betalt overarbejdet. Information og kommunikation er den branche, hvor overarbejdet oftest er ubetalt, idet 49 procent af dem, der har overarbejdet, angiver at overarbejdet er ubetalt,” lyder det desuden.

Er dit overarbejde indeholdt i lønnen?

Pernille Leidersdorff-Ernst, der er advokat i LO, er bekymret over, at så mange angiver at have ubetalt overarbejde:

”Det er ikke værdigt, at det skal være sådan på det danske arbejdsmarked. Det er bestemt ikke i orden,” siger hun.

Hun mener dog, at man skal være opmærksom på, om man reelt arbejder med flydende tid – og altså har overarbejde indeholdt i sin løn.

”Så kan det godt være, at man synes, man arbejder over, men hvis det ligger i lønnen, er det helt ok,” siger Pernille Leidersdorff-Ernst og uddyber, at man kan dele folk op i tre kategorier i forhold til ”gratis” overarbejde.

Den første gruppe er som nævnt den, hvor overarbejdet er indeholdt i lønnen. Den anden gruppe er den, som ikke har nogen overenskomst og derfor ikke har ret til betaling for overarbejde.

”Med mindre man har aftalt det med arbejdsgiveren, så har man i det tilfælde ikke ret til udbetaling af overarbejde,” lyder det fra Pernille Leidersdorff-Ernst.

Den sidste gruppe er den, hvor arbejdsgiverne i vidt omfang snyder på vægtskålen, og medarbejderne derfor ikke får, hvad de skal have for deres overarbejde.

”Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Vi har jævnligt sager om manglende overarbejdsbetaling, men i forhold til, at vi har 1,3 millioner medlemmer, så er det ikke hyppigt forekommende,” siger Pernille Leidersdorff-Ernst, der mener, at den gruppe, som i undersøgelsen nævner, at de arbejder mest over uden betaling – dem, der arbejder inden for information og kommunikation – falder ind under den gruppe, som har overarbejde indeholdt i deres løn.

”Det er der ikke noget odiøst i, og jeg tror, at mange inden for information og kommunikation befinder sig i den kategori. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at lønnen afspejler jobbet og arbejdstimerne. I virkeligheden er der ikke tale om overarbejde, hvis det er en del af lønnen, selv om man måske oplever det sådan,” siger Pernille Leidersdorff-Ernst og tilføjer, at det med henblik på tallene tyder på, at det ser bedst ud for de overenskomstdækkede områder – formentlig fordi der ifølge hende er en bedre justits der.