”De virksomheder, der klarer sig, er dem, der udtænker noget nyt,” lyder det kontant fra Povl Christian Henningsen, der er lektor på Erhvervsakademi Århus.
Han er tovholder på et forsøgsprojekt, der startede i januar i år, og som løber frem til sommeren 2012. Et projekt, som lige præcis skal få eleverne på fem gymnasieuddannelser i Århus til at tænke innovativt, fordi det ikke blot er virksomhedernes fremtid – men også Danmarks.
”Vi kan ikke konkurrere på arbejdslønninger i Danmark, og derfor er det de nye idéer og den nye viden, vi skal leve af i fremtiden,” siger lektoren, der gennem mange år har været brobygger mellem Århus Erhvervsakademi og virksomheder, når de har skullet finde 200 praktikpladser om året til de unge videregående studerende. Projektet hedder Innovaction for innovation og action og omfatter Århus Statsgymnasium, Langkær Gymnasium og HF, Egå Gymnasium, Teknisk Gymnasium under Århus Tekniske Skole – og Handelsgymnasiet under Århus Købmandsskole.
Lige nu er man i gang med at interviewe lærere og ledelserne på de fem gymnasier for at finde frem til, hvordan man arbejder med innovation og entrepreneurship lige nu. Desuden bliver der spurgt om, hvordan underviserne ville lave det bedste program, hvis de kunne bestemme.
Viden skal bredes ud
Allerede nu kan man ifølge Povl Christian Henningsen se, at det blandt andet handler om at finde ud af, hvordan man kan få styrket lysten til nytænkning og innovation blandt gymnasieeleverne. Den 29. april mødes cirka 50 lærere og ledere på en camp for at udveksle erfaringer med at tænke nyt.
”Alle prøver sikkert at lave en rigtig god undervisning og gøre ting på nye måder. Noget lykkes og andet gør ikke – og her er det vigtigt at få succeshistorierne bredt ud, så flere kan benytte sig af de gode metoder. På den måde får vi sat en proces i gang, så vi kan udnytte ekspertisen hos dem, der rent faktisk har fået og udnyttet gode idéer.”
Povl Christian Henningsen nævner et eksempel fra en anden sammenhæng, hvor man vil drøfte med AGF’s cheftræner Erik Rasmussen, i hvilket omfang man kan overføre sportens metaforer til undervisning. Hvordan kan man bruge temaer som holdånd, spilleglæde osv. i undervisningen? Og kan man bruge nye træningsmetoder fra sportens verden inden for undervisningens verden?
Tovholderen mener, at innovations-kulturen skal være en naturlig del af adfærden i gymnasierne, og det skal projektet gerne resultere i ved blandt andet at opkvalificere lærernes pædagogiske redskaber og ved, at erhvervslivet i langt højere grad bliver inddraget i gymnasiernes undervisning. Når resultaterne af den nuværende interview-runde ligger klar, vil man sammensætte undervisningsforløbene og etablere aftaler med interesserede virksomheder.
Vi skal dyrke frøene
Nogle vil måske mene, at innovation og entreprenørånden skal ind allerede i folkeskolen, og det afviser Povl Christian Henningsen bestemt heller ikke.
”Lysten til at starte egen virksomhed eller være innovativ kan man så frøet til allerede i folkeskolen, planterne skal voksne i gymnasiet for derefter at stå i fuldt flor, når de unge går på universitetet eller andre videregående uddannelser,” siger han.
På www.emu.dk kan man som underviser få gode råd til, hvordan man kan lave innovations eller iværksætterundervisning på forskellige niveauer – både i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser. Her kan man blandt andet se, hvordan man kan opbygge en forretningsplan – og få inspiration til en personlig evaluering, den unge iværksætter kan lave af sig selv. Den tager blandt andet udgangspunkt i spørgsmål som, hvorfor man gerne vil starte sin egen virksomhed, hvordan man håndterer økonomien, og hvordan man arbejder med sit netværk.
På www.startvaekst.dk kan man også søge mere information og som underviser få direkte adgang til gratis bøger om innovation.
Målet med Århus-forsøget, der koster knap fem millioner kroner, er ikke specifikt at få et bestemt antal iværksættere – men at skabe grobund for innovationstanker og fremme det at starte egen virksomhed.
