Øvrigt

En god deal?

Butikker og restaurationer flokkes om portaler, der under betegnelsen social handel sælger produkter og ydelser billigt til private og yder en massiv viral markedsføring; men gruppekøbskonceptet kritiseres for at være ’den nemme løsning’, der i mange tilfælde erstatter digital forretningsudvikling.

I en tid hvor privatforbruget næsten står stille herhjemme, har et fænomen banet sig godt og grundigt vej til danskernes hjerter og pengepunge; gruppekøbskonceptet eller den såkaldte sociale handel.

Via portaler kan detailvirksomheder, restauranter med videre opnå en stor eksponering mod at sælge et produkt eller en service markant billigere end normalprisen.

Social handel foregår på den måde, at portalerne køber varer og tjenesteydelser, for eksempel ansigtsbehandlinger, restaurantbesøg og tøj, i store mængder og dermed opnår rabatter, som tilbydes private via mails og annoncering.

Herefter har de potentielle kunder typisk et døgn til at købe et værdibevis og herefter et halvt år til at indløse det. Brugerne kan løbende orientere sig om, hvor mange, der har benyttet sig af tilbuddet, inden de beslutter sig for at købe.

Social handel udspringer af Facebook

”Vi havnede midt i en finanskrise, og jeg tror, folk efterspurgte gode tilbud, fordi de ikke havde så mange penge. Rabatter har nok ramt meget godt ind i tiden,” siger Julie Vibe Michelsen, founder og partner hos Downtown, til 24timer om årsagen til, at social handel er blevet så stor en succes herhjemme.

Salgs- og marketingschef hos Gosave Tasha Michelle Masmas siger desuden til 24timer, at dét at gruppekøbskonceptet er baseret på impulskøb, er medvirkende til rabatportalernes gedigne popularitet:

”Grunden til succesen er blandt andet, at tilbudssites er møntet på impulskøb. Det tænder noget særligt i forbrugeren, når du inden for et døgn skal nå at tilmelde dig, ellers forsvinder det gode tilbud.”

En tredje årsag til succesen kan være, at danskerne – i hvert fald når det gælder aktiviteter på nettet – er et socialt folkefærd. Flere gange er vi blevet udråbt som det land, der har flest Facebookprofiler i forhold til antal indbyggere, og i 2011 var vi ifølge Bureaubiz.dk det land, som havde flest rabathjemmesider per indbygger.

Institut for Fremtidsforskning refererer i artiklen ”Seks tendenser, som forandrer detailhandlen for evigt” netop til Facebook som et slags fundament for social handel. Ifølge artiklen har Facebook startet bølgen af identitetsøkonomi, som social handel surfer på:

”I løbet af bare nogle få år har internettet ændret sig fra at være et sted, der blev set som mere eller mindre anonymt, til en arena for identitetsudfoldelse og selvpromovering. Det skyldes mest af alt Facebooks succes. Tjenesten skaber en voksende identitetsøkonomi, hvor folk viser, hvem de er, gennem deres livsstil og forbrugsmønster.”

Brug kræfterne på loyale kunder

Social handel er ikke et fænomen, der er til at komme udenom – der er masser af kunder i butikken og masser af butikker til kunderne. Klaus Silberbauer fra rådgivningsvirksomheden Think! Digital advarer dog i sit blogindlæg fra den 19. november 2011, ”Er dansk detail ved at kaste sig i grams”, detailbranchen mod at satse ensidigt på dealsites:

”Håbet er vel, at nogle kuponkøbere slet ikke indløser deres rabat og at de, der gør, bliver tilfredse med varen og kommer igen til fuld pris. Det første er rent og skært lotteri, og det andet går stik imod almen viden om forbrugere: De prisfølsomme tilbudsjægere er de mindst loyale kunder overhovedet.”

Klaus Silberbauer kritiserer dansk detail for at ligge på den lade side, når det kommer til digital forretningsudvikling og brugen af sociale medier. Han opfordrer til, at man i stedet for at satse på ”digitale kuponhæfter” og ”tilfældig markedsføring”, bruger kræfterne på at opbygge sit eget lokale community og tilbyde rabatter til de kunder, der allerede er i biksen.

Læs også