Du snyder dig selv glad i jobbet



Vi sorterer i vores minder og oplevelser for at skabe en meningsfuld fortælling om vores arbejdsliv. Men måske er der slet ikke nogen mening.

Martin Ellermann
Journalist, Jobindex


Dit liv er en fortælling, som du selv skaber. Det gælder også dit arbejdsliv, og mennesker er ifølge psykologien prædisponeret for at vægte, vælge og sortere i vores oplevede minder og begivenheder.

På den måde bygger du en sammenhængende fortælling om dit liv og din karriere baseret på din fortid, din sindstilstand og dine forventninger til fremtiden.

Et eksempel kunne være, at du for år tilbage droppede din universitetsuddannelse for at blive håndværker. Men selvom det var en svær beslutning, og du var meget i tvivl, har du med tiden skabt en narrativ fortælling om, at det var det perfekte valg, at du er havnet på den helt rigtige hylde, og at du nu er lykkeligere som tømrer.

Ifølge psykologiprofessor Jonathan Adler fra Olin College er grunden til, at du skaber en fortælling, dit behov for at se mening i livets begivenheder. Du har brug for, at der er en rød tråd i dit liv, og det kræver en efterbehandling af hændelserne, så de giver mening.

Din fortælling kunne også være, at du begik en kæmpe fejl, da du droppede universitetsvejen, men hele processen med at skabe en fortælling om dit liv er ikke en bevidst handling. Det er en dybereliggende menneskelig egenskab, som hjælper os med at fungere og skabe struktur i en kompleks verden.

”Måden en person integrerer fakta og hændelser på – samt skiller dem ad og fletter dem sammen igen – er sådan, vi skaber mening. Den narrative fortælling bliver til en form for identitet på den måde, at de ting personen vælger at tage med i historien, og den måde man fortæller den på, er med til at afspejle og forme, hvem du er,” skriver sundhedsredaktør Julie Beck i magasinet The Atlantic.

Fremtving den gode historie

Måske synes du, at dit job som lærer er det eneste rigtige for dig. Du husker og fremhæver derfor minder fra din barndom og ungdom, hvor du legede skole, blev inspireret af en underviser eller elskede at stå foran klassen.

Men det kan være, at du bevidst eller underbevidst har valgt disse minder for at underbygge og matche din voksne identitet som lærer. Måske legede du også læge som barn, troede du kunne komme på håndboldlandsholdet eller ville i perioder være politibetjent ligesom din far.

”Livshistorier reflekterer ikke blot personlighed. De er personlighed. Eller mere specifikt: De er vigtige dele af personlighed,” forklarer professor i psykologi fra NorthwesternUniversity, Dan McAdams til The Atlantic.

Din personlighed og din livshistorie hænger altså sammen, og du er den, der bevidst eller ubevidst former fortællingen om dit liv og din karriere.

Du afgør selv, om det skal være en klassisk fortælling om at overvinde forhindringer, eller om historien skal være mere uforløst.

Ifølge McAdams er vi dog mest disponeret for at skabe og formidle en forløsende og positiv fortælling om vores liv – selv hvis historiens detaljer på overfladen er negative. Det kunne for eksempel være: ”Det var det værste job, jeg nogensinde har haft, men jeg lærte meget om mig selv.” Eller ”Det var ikke den karriere, jeg egentlig gerne ville have, men jeg gør en forskel her”.

Professor Dan McAdams og hans forskerkolleger har fundet ud af, at mennesker, som er i stand til at se noget positivt i en dårlig oplevelse, i højere grad er tilfredse med livet. Det er dermed en god coping-mekanisme at snyde sig selv glad for et middelmådigt job via sin subjektive fortælling – for den skabte glæde er ægte nok.

Fang dig selv i løgnen

Så når du konstruerer en fortælling om, at dit job er perfekt for dig – en fortælling om, at du slet ikke har behov for at tjene mange penge, at direktøren er for stresset, og at de arbejdsløse er dovne – så er det blot en historie, du har skabt for at give dine livsvalg mening.

På den måde formår du at kreere værdi og sammenhæng i et livsforløb, der måske i virkeligheden er præget af tilfældigheder. Du fejrer med andre ord din egen situation og føler dig dygtig og heldig, fordi du ikke gik ned ad direktør- eller arbejdsløshedsvejen.

Ifølge The Atlantics sundhedsredaktør fører vores adfærd til nogle komplekse problemstillinger. For præcist hvor meget i vores fortælling er decideret forkert, og hvor meget afspejler vores egentlige liv?

Det kræver meget at løfte sig ud af vores prædisponerede menneskelige fortællingsmekanismer og -vaner og se et liv og et arbejdsliv nøgternt, for hvad det er.

Men erkendelse er første skridt i mange 12-trins-programmer, og nu hvor du ved, at du er bygget til at snyde dig selv mere lykkelig, kan det være, at du er kommet et skridt nærmere sandheden.

Publiceret 2016-11-07


Seneste artikler

Tre klassiske fejl du bør undgå i dit nye job
Navigér uden om de tre mest hyppige fejl i dit nye job – og læg an til en succes.
Indrykket 16. januar på Forside
Sådan spotter du stress hos en kollega
Nøglen til at spotte stress hos en kollega er at være opmærksom på ændringer i adfærd, humør eller præstation, siger ekspert.
Indrykket 9. januar på Forside
Derfor hader du at få e-mails fra din kollega
Derfor hader du at få e-mails fra din kollega
Arbejdslivet og indbakken er fuld af e-mails, du enten aldrig burde have haft, eller som er uhøflige, forvirrende og uforståelige. Men er du bedre end dine kolleger?
Indrykket 2. januar på Forside
Vi siger det med kage på jobbet
Vi siger det med kage på jobbet
Når vi på jobbet skal fejre, at vi har nået en målsætning, gør vi det med kage. Det er konklusionen på spørgsmålet bag den fjerde låge i vores adventskalender, som lød ”Hvordan I på nuværende eller tidligere job fejrer/fejrede, at I nåede en målsætning?”
Indrykket 25. december 2016 på Forside
Fleksible arbejdsgivere giver medarbejderen frihed og ansvar til at balancere arbejdsliv og fritid
Fleksible arbejdsgivere giver medarbejderen frihed og ansvar til at balancere arbejdsliv og fritid
Mere end 300 besvarelser kom ind som svar på spørgsmålet bag vores adventskalenders tredje låge. Spørgsmålet lød: ”Hvordan jonglerer du mellem arbejde og fritid?”
Indrykket 18. december 2016 på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.