Danmark topper suverænt listen over de nationer i EU, der deltager mest i voksen- og efteruddannelse. På seks år er danskernes efter- og videreuddannelse steget med næsten 50 procent, ifølge tal fra Eurostat, som Agenda har analyseret i en artikel. Her fremgår det også, at hver tredje dansker sidste år svarede ja til, at de havde modtaget efteruddannelse inden for den seneste måned. Det er en ny rekord, og kigger man på tallene for seks år siden, var det kun 20 procent, der havde fået efteruddannelse inden for den seneste måned.
Anne Larson, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet mener, at årsagen til den store efteruddannelses-interesse i Danmark, skal findes i vores tradition.
”Vi har en lang tradition for efteruddannelse, og vi har sammen med Island og Sverige ligget i top meget længe,” siger hun.
Anne Larson har forsket i voksenuddannelse i en række år, og hun mener, at den store interesse også skyldes det store udbud, danskerne får tilbudt.
”Det betyder også noget, at det ikke koster så meget for den enkelte, fordi en del kan få støtte til efteruddannelse, især fra arbejdsgiverne.”
Hun mener, at voksenuddannelsesreformen tilbage i 2006, der blev indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, også har haft en positiv effekt på udviklingen.
Personligt og fagligt udbytte
Ifølge Anne Larson er det svært at sige præcist, hvorfor danskerne gerne vil efteruddanne sig.
”Der er stor forskel på, hvorfor man vil uddanne sig. Statistikken tager alle med, og nogle tager et kursus i dansk for at kunne hjælpe deres børn med lektierne, mens andre tager en masteruddannelse, de skal bruge i deres job. Derfor er det svært at sige noget samlet om det.”
Hun henviser dog til en undersøgelse fra 2003, hvor danskerne kom med to begrundelser for at efteruddanne sig: ”Svarene var ligeligt fordelt mellem ønsket om at få personlig udvikling og en faglig udvikling, så for de fleste handler det nok om både at få noget personligt ud af det, og så blive bedre til sit job.”
Ifølge Agenda er det især AMU – arbejdsmarkedsuddannelserne – der bærer væksten. I 2009 rundede AMU for første gang en million afholdte kursusforløb. I 2004 blev der til sammenligning holdt knap 600.000 kursusforløb. Deltagelsen på AMU-kurserne er ifølge Agenda delvist konjunkturbetinget. Under højkonjunkturen i 2006 og 2007, hvor virksomhederne havde hårdt brug for al arbejdskraft, voksede tilgangen til AMU ikke – ellers har tilstrømningerne været konstant stigende.
Papir på det
På Københavns Tekniske Skole mærker man i høj grad den øgede interesse for videreuddannelse. Uddannelsesleder, Pia N. Schou mener, at interessen er påvirket af konjunkturerne men også, at den skyldes en stigende bevidsthed om nødvendigheden af efteruddannelse.
”I en global konkurrenceudsat verden har vi brug for uddannelse og videreuddannelse for at klare os, da vi jo ikke konkurrerer på lav løn. Det er gået op for flere og flere. Derfor har virksomhederne til stadighed behov for medarbejdere med opdateret, ny viden. Og så mærker vi også, at folk mere og mere har behov for at få formaliseret deres færdigheder, det vil sige få papir på, at de kan nogle ting,” har hun sagt til Agenda.
Efter Danmark med 28,9 procent, der efteruddanner sig hver måned, kommer Sverige med 19,6 procent, Storbritannien med 19,5 procent, Finland med 14,6 procent og Østrig med 11,3 procent.
