Arbejdsmarkedet

Bor­ger­kri­tik mindskes med in­ge­ni­ørsnak

Risikoen for konflikter med borgerne ved store anlægsprojekter mindskes markant, når borgerne får lov til at tale med ingeniørerne om, hvad der egentlig skal ske. Det har Københavns Kommune erfaret, og udbyttet af møderne er også til gavn for ingeniørerne.

I de kommende år skal der bygges en helt ny bydel i Nordhavn, og det betyder, at infrastrukturen skal udbygges. Københavns Kommune bygger derfor en ny vej; Nordhavnsvej, der skal forbinde Nordhavn og Helsingørmotorvejen på ydre Østerbro. Vejen vil flytte den tunge lastbiltrafik væk fra de nuværende veje, og på sigt vil op mod 40.000 beboere flytte til Nordhavn. Et spændende projekt, men nogle af de beboere, der allerede bor i området, er nervøse. Den beslutning, som Borgerrepræsentationen vedtog i april i år, har givet kritik i den lokale avis og bekymrede borgere. Frem til 2014 kan beboerne se frem til larm og trafikgener, mens den 1,6 kilometer lange tosporede vej bliver bygget, og Københavns Kommune Center for Anlæg og Udbud har for at imødekomme borgernes utilfredshed og bekymringer, lagt ekstra stor vægt på information til borgerne.

Sidst i september inviterede de til et informationsmøde om projektet, og det er bare ét i rækken af informationsmøder, hvor borgerne har kunnet møde ingeniører, arkitekter og folk fra kommunen.

Didde Elmegård er kommunikationsmedarbejder hos Center for Anlæg og Udbud i Københavns Kommune, og hun ved, at der er behov for at informere folk om, hvad der skal ske.

”Det er et meget stort projekt, som påvirker mange, og derfor er der et stort informationsbehov. Når folk ikke rigtig ved, hvad der skal ske, kan de let blive meget bekymrede. Jo mere konkret information de får, des nemmere er det at forholde sig til,” siger Didde Elmegård, der kunne byde 386 borgere velkommen til mødet i september.

Bedst at mødes
Kommunikationsmedarbejderen oplever, at det er nemmere at mødes med borgerne ansigt til ansigt i forhold til at tale med dem i telefonen eller have brevveksling med dem. Kommunen kommunikerer selvfølgelig også på den måde, men forståelsen bliver øget væsentligt, når borgerne mødes med for eksempel ingeniørerne for at få svar på deres spørgsmål.

”Der er mulighed for at gå i dybden på en anden måde. Nogle gange forklarer ingeniørerne noget meget teknisk, som kan tage 10 minutter, og det giver en anden forståelse hos borgerne, når de står lige overfor,” siger Didde Elmegård og fortsætter:

”Hvis vi ikke holdt de her møder, ville det skabe skepsis, mistillid og bekymring – og det er jo svært at arbejde med.”

Hun mener derfor, at det er godt givet ud at holde møderne og få skabt et godt forhold til borgerne, fordi det i sidste ende kan spare projektet og dets medarbejdere for mange problemer.

Viden begge veje
Rent praktisk har kommunen arrangeret informationsmødet i samarbejde med Rambøll, der er rådgiver på projektet. Didde Elmegård har fungeret som kommunikationsled mellem medarbejderne på projektet og borgerne – og har med egne ord taget ingeniørernes viden ud – og komprimeret det til blandt andet plancher og fakta-ark, der er letforståelige.

”Som ingeniør har man et stort fokus på projekteringen, hvor jeg varetager, hvordan vi får informeret naboerne. På den måde er det et godt samarbejde mellem de forskellige fag,” siger hun.

Didde Elmegård mener, at det er meget vigtigt for informationsmødets udfald, at det er ingeniørerne selv, der står der.

”Det er dem, der har den dybdegående viden om projektet, og hvorfor de gør tingene på en bestemt måde. Jeg kan kun forklare til en vis grænse. Ofte får ingeniørerne også en viden om det, som folk oplever som problemer – og kan måske relativt nemt komme med en løsning på et problem, som de måske ikke havde tænkt over. Så informationerne går begge veje.”

Læs også