Ny i job

Ba­lan­ce­gang for danske uni­ver­si­te­ter

Danske universiteter oplever en stor søgning fra udenlandske studerende, og det betyder, at vi modtager flere udenlandske studerende, end vi sender danske studerende til udlandet. Derfor gælder det om at få flere danskere til at søge ud – og skære ned på de samarbejdsaftaler, hvor ubalancen er for stor.
Trine Sand

Der er for tiden en større debat om, hvorvidt skatteborgerne skal betale for at uddanne udenlandske studerende, der kommer til Danmark og ofte rejser hjem igen efter et semester eller to. Danske studerende tager nemlig slet ikke til udlandet i samme omfang, som de udenlandske studerende kommer til os.

Og selvom internationale studerende bidrager til studiemiljøet og kommer med nye vinkler og metoder til gavn for forskningen, er det dyrt at uddanne studerende, der sjældent bliver i Danmark og arbejder efterfølgende.

Balancegangen – eller balanceprincippet – er for alvor kommet i fokus på universiteterne. På Københavns Universitets (KU) internationale kontor sidder chefkonsulent Trine Sand og prøver at holde balancen:

”Balanceprincippet er noget, vi har arbejdet med i et par år nu, og det kommer til at tage en del år, før vi har fået skabt en god balance. Vi er nødt til at skære i de aftaler, hvor der er en stor ubalance, men vi arbejder selvfølgelig primært på at skabe balance ved at få vores studerende til at tage til udlandet. Vi arbejder for at nedbryde de barrierer, der er, for eksempel at det kan være besværligt at få merit eller planlægge opholdet.”

Bejleri skaber ubalance
KU modtager mere end 2.100 internationale udvekslingsstuderende årligt og sender cirka 1.600 studerende på udveksling til internationale partner-universiteter. Danske studerende er især interesserede i at studere på universiteter uden for Europa, fordi relativt få af de store europæiske universiteter har et ordentligt udbud af kurser på engelsk. Det har KU derimod, fortæller Trine Sand:

”Vi har utroligt mange attraktive kurser på hylderne, og Danmark har generelt et godt ry – derfor er KU et meget søgt universitet blandt studerende både i og uden for Europa,” siger Trine Sand og tilføjer, at populariteten er vokset, efter England har trukket sig ud af mange europæiske samarbejdsaftaler:

”England er meget populært, når man søger engelsksproget undervisning, men de har trukket sig ud af mange af aftalerne. Derfor er der nu ekstra stor søgning på os fra de europæiske studerende – og en dalende interesse fra de danske studerende i at studere på de europæiske universiteter. Det giver en vis ubalance.”

Balance kræver kvalitet
KU overvåger rutinemæssigt, om der er balance eller ubalance i de forskellige aftaler. Hvis der er stor ubalance gennem længere tid, bliver programmerne lukket. Det er således de mindst søgte programmer, der lukker, og derfor skæres der ikke i de allerbedste aftaler:

”Det er ikke noget, vi har lyst til at gøre, og det er en rigtig svær øvelse at lukke en aftale, men det er jo de mest kendte universiteter, der er størst søgning på, og derfor kommer vi ikke til at skære dér; men vi ville selvfølgelig allerhelst sende flere studerende ud, så vi ikke behøvede at lukke nogen programmer,” siger Trine Sand.

Hun tilføjer dog, at det ikke nytter noget at sende studerende til udlandet for at pynte på balancen, hvis universiteterne, der modtager de studerende, ikke har et ordentligt udbud:

”Inden for de seneste 10 år er vi blevet mere og mere tunet ind på, at der skal være kvalitet i det, vi laver, og vi har en omfattende kontrol med, at vores partnere lever op til et højt niveau. Vi kigger på, hvordan universiteterne rangerer på de internationale ranglister, og vi spørger vores fagmiljøer og fakulteter til råds. På den baggrund laver vi en samlet vurdering. Hvis ikke der er kvalitet på de udvekslingsophold, vi sender de danske studerende ud på, er det jo dybest set lige meget, om der er balance eller ej, for så kan de studerende ikke få overført studieopholdet til deres uddannelse, når de kommer hjem igen.”

Læs også