Jobsøgning

På vej til øn­skejob­bet

Lær at definere dig selv
På vej til ønskejobbet

Har du besluttet dig for, at der skal ske noget nyt i dit arbejdsliv? Vil du gerne give dit liv en ny retning? Før du overhovedet går i gang med din jobsøgning, skal du lære at definere dig selv!

Hvad er det, der motiverer dig?
Du har besluttet dig for at skifte job. Så langt, så godt. Det nemmeste ville jo bare være at søge noget, der præcis ligner det, du allerede har. Det er noget, du kender og har kæmpet for at nå det. Derfor har de fleste utrolig svært ved af slippe dette igen.

Tendensen er, at du klamrer dig til det job, som du har, men...har du nogensinde tænkt på alle de muligheder, der står åbne for dig? Prøv at fokusere på fremtidens muligheder i stedet for at kigge tilbage.

Hvad er dine kompetencer?
Jo mere du beskæftiger dig med noget, jo bedre bliver du til det. Generelt beskæftiger folk sig helst med de ting, som de i forvejen er gode til. Når du bliver endnu bedre til det, du i forvejen er god til, skaber du automatisk en distance til dine konkurrenter, der ikke viser samme engagement. Hvis du er engageret og virkelig brænder for noget, viser du også den dobbelte indsats.

Prøv at skabe et idealbillede af dig selv. Noget du virkelig drømmer om realiseret. Hold fast i dette billede, dag ind, dag ud. Tror på, at du kan nå det mål, du har sat dig.

De fleste mennesker tager det første job der kommer og bliver hængende i årevis. Men hvad, hvis jobbet slet ikke er dig? Hvis du føler, at dit arbejde ikke matcher dine kompetencer og interesser? Så er det på tid, at du laver research på dig selv!

Hvad står du for?
Hvad er vigtigt for dig, hvad er du mest glad for at lave? På hvilket område har du mest at tilbyde? Jo mere dine og virksomhedens værdier matcher, des mere produktiv vil du være og jo større bliver din succes i jobbet.

Det er helt afgørende, at du definerer dine værdier. Hvad er det, du sætter mest pris på? Er høj jobsikkerhed og fast månedsløn vigtigt for dig? Eller trives du bedst under hård pres, hvor der ingen fejltagelser tillades?
Hvilket arbejdsmiljø ønsker du at fungere i? Kunne du bedst tænke dig at arbejde i en international koncern eller er du mere til en lokal virksomhed? Banker dit hjerte for at hjælpe andre mennesker? Har du mest lyst til at arbejde selvstændigt og er ikke bange for lange arbejdstider?

Hvad for en slags job kunne du bedst tænke dig at fungere i? Er det distancearbejde, du er ude efter? Kunne du godt tænke dig at blive vikar, så arbejdsrutiner aldrig bliver sur pligt? Eller drømmer du om at blive iværksætter og være din egen herre?

Uanset hvad du vælger at beskæftige dig med - tro for enhver pris på dine evner og din idé. Hvis det lykkes dig at få dine værdier og forventninger til drømmejobbet til at matche med virksomhedens behov, er chancen for, at du får succes væsentligt større.

© 2003 Torben Lausten - "Jobjagt og karriereskift"

Læs mere på
www.tl-karriere.dk
www.jobindex.dk/jobjagt.shtml