Åbne standarder


world-code

Af Thomas Dickson

Her i Jobindex’ it-forum har vi for nylig behandlet forskellige konkrete tilgange til begrebet ’open source’ - dels i form af den åbne kildekode i et fysisk produkt som Lego Mindstorms og dels som den græsrodsagtige måde Linux er blevet udviklet på. Vores korte føljeton om emnet fortsætter med et historisk tilbageblik på nogle af de mere interessante eksempler på åbne standarder.

I starten var al software fælles eje
Som beskrevet i vores tidligere artikel om Linux kan man se open source modellen i den mest enkle udgave: Kildekoden, der ligger bag operativsystemet, er åben og tilgængelig for enhver der ønsker at skrive videre på softwaren og forbedre systemet. Omvendt skal alle forbedringer og tilføjelser være frit tilgængelige for alle andre.

Det er i virkeligheden det gamle videnskabelige princip, som har fungeret på blandt andet bibliotekerne i flere tusind år: Viden skal flyde frit og kan bruges af alle, selvfølgelig med den uskrevne regel at man også selv bidrager med ny viden, eller i det mindste respekterer spillereglerne for brugen af denne viden.

Men Linux var langt fra det det første open source software i verden, det er dog i dag langt det mest anerkendte og udbredte eksempel på princippet. Begrebet ’open source’ kaldes også ’free software’ og i praksis var så godt som al software i computerens barndom gratis. Dengang computerne holdt deres indtog på universiteterne, det vil sige i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne var de primært til forskningsbrug. I det akademiske laboratoriemiljø udveksledes informationer, herunder computersoftware, frit og kvit til gensidig gavn og glæde.

Og det er i princippet stadig tankegangen bag Linux og anden open source software, free-ware og share-ware. I dag virker open source princippet fortsat fremmende på videnskabelige forskning, lige som i det gamle Grækenland, og nu vinder filosofien også indpas inden for moderne innovation og management.

Software kommercialiseres
Først da computere og software holdt deres indtog i erhvervslivet blev de for alvor kommercialiseret. Producenterne begyndte at håndhæve deres copyright og tage penge separat for softwaren - dvs. at den ikke længere var en naturlig og gratis service i forbindelse med køb af hardware.

Dele af computer-miljøet fortsatte dog med at arbejde med open source traditionen fra universiteterne. Det gælder ikke mindst de amerikanske forskere der i 1960’erne udviklede Arpanet (Advanced Research Projects Agency Network) - som fra 1969 blev til det vi kender som Internettet i dag. Filosofien om at (gen)skabe fri software som et innovativt og demokratisk princip dukkede op i 1980’erne, hvor ikke mindst en softwareudvikler som Richard Stallman har spillet en stor rolle. Siden 1984 har han ledet ‘the Free Software Foundation’ som er fortaler for frie intellektuelle rettigheder. Blandt andet har Stallman lanceret begrebet ’copyleft’ i stedet for copyright. Copyleft tildeler brugerne rettighederne til at videreudvikle og videredistribuere copyleft-software. Stallman har selv udviklet software som GNU C Compiler, and GNU Emacs.

Ikke kun software er open source
I virkeligheden er begrebet open source langt ældre end computeren og er ikke kun knyttet til software. Intellektuelle rettigheder i form af patenter dukker godt nok op i Europa i forbindelse med renæssancen (ca. 1500), men ofte er teknologi alligevel siden blevet udvekslet frit imellem virksomheder, der ellers var konkurrenter.

Et eksempel på dette stammer fra den amerikanske bilindustris grønne ungdom. I 1911 begyndte de amerikanske bilfabrikker, på Henry Fords initiativ, vederlagsfrit at udveksle patentrettigheder således at de kunne modne deres produkter og danne nogle fælles branchestandarder. Dette skete naturligvis ikke fordi bilfabrikkerne synes at de burde være gode venner. De gjorde det blandt andet fordi standardiseringen stillede den samlede bilbranche mere fordelagtigt i forhandlinger med myndigheder. Desuden gjaldt det i udviklingsfasen om at stå stærkt overfor andre brancher såsom olieselskaberne og konkurrerende transportformer som jernbanerne.

Den dag i dag er der et stigende antal websider hvis indhold leveres og vedligeholdes af brugerne og eksterne operatører. En online-publikation som web-leksikonet Wikipedia er et godt eksempel på en sådan open source. Virksomheder der fremstiller og markedsfører klassiske industriprodukter begynder så småt også at komme med på den vogn hvor kunder, leverandører og partnere bidrager til at ’co-designe’ firmaet produkter og services. Et eksempel på dette er netop Lego og deres Mindstorms og forskellige web-communities for Lego-entusiaster, der kan bidrage med nye ideer og modeller til sortimentet.

Open source er også en slags kunst
Også udenfor den digitale og kommercielle verden er det blevet almindeligt at udfordre de anerkendte normer, herunder copyright. Det sker for tiden ikke mindst indenfor den moderne konceptkunst. Et eksempel på dette er kunstnergruppen Superflexs projekt kaldet ’Vores Øl’, der hægtede sig på Carlsbergs slogan fra 1990’erne. Sammen med en gruppe studerende fra IT-universitetet og en brygningsekspert udviklede Superflex i 2005 en opskrift på ’Free Beer’, der kunne downloades og bruges af enhver med lyst til selv at lege brygmester. Produktudviklingen af Free Beer er fortsat og i november 2009 blev version 4.0 frigivet.

www.superflex.dk
http://creativecommons.org
www.freebeer.org/blog/


Thomas Dickson er arkitekt, designer og skribent - uddannet fra Kunstakademiet i København, Art Center College of Design i Los Angeles og Journalisthøjskolen i Århus. Han har arbejdet som selvstændig designer, redaktør af fagblade, designanmelder ved dagbladet Information og fremtidsforsker hos LEGO koncernen.

I dag er Thomas Dickson forskningslektor ved Center for Designforskning på Arkitektskolen Aarhus. Har skrevet bøgerne Dansk design (2006), Design og ledelsen (sm. med Tore Kristensen, 2004) og Designforskning – en international oversigt (2002). Han er en levende og billedrig fortæller, med et både kritisk og humoristisk syn på alskens designfænomener i både fortid og nutid.

Publiceret 2010-04-20




Læs også

1 til 24 af 247 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||11|Næste »
1 til 24 af 247 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||11|Næste »
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.