Selv tvivler han slet ikke på, hvad han ville råde sit barn til at uddanne sig til, og han har da også gjort det, siger han uden, at man er i tvivl om, at den nye formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Jesper Nybo Andersens, eget barn er ingeniør.
”Selv nu er der kun 2-2½ procent ledighed blandt ingeniører, og når man er så langt nede, så er der reelt tale om folk, som er in between jobs, der er ledige,” siger han og tilføjer, at han derfor – heller ikke nu – ville være i tvivl om, hvad han ville anbefale som uddannelsesvej til sin søn eller datter i dag, hvis han stod i situationen.
Han erkender dog, at mange ikke har den holdning, og at det langt fra er så cool at uddanne sig inden for ingeniørvidenskaben og de øvrige naturvidenskabelige uddannelser, som det har været engang, hvor den type uddannelse var forbundet med stor anerkendelse.
”Der er ikke nok status i at vælge den type uddannelse, og det er en kæmpe udfordring for os som branche, og nu tænker jeg på de rådgivende ingeniører, men det er i allerhøjeste grad også en udfordring for samfundet. Vi postulerer jo, at vi er et vidensamfund, men samtidig ser vi inden for vores branche store flaskehalse, og inden for 10 år går mange på pension, og i den anden ende bliver der ikke skabt nok ingeniører til at udligne det,” understreger Jesper Nybo Andersen.
Mangel på ingeniører har store konsekvenser
Han mener, at det vil få store konsekvenser for samfundet, fordi vi netop nu står overfor udfordringer inden for energi, ressourceanvendelse, infrastruktur – både den fysiske og den digitale – og inden for fødevareproduktionen – alle udfordringer, som ifølge formanden forudsætter ingeniør- og naturvidenskabelige kompetencer:
”Og det er der simpelthen ikke nok, der har,” slår han fast og tilføjer, at der kan være mange årsager til det.
En af årsagerne mener han skal findes i folkeskolen og gymnasiesektoren, hvor området har en for lav prioritering. Selv om det koster på budgettet, så skal folkeskolen for eksempel have passende rammer og sørge for, at lærerne bliver efteruddannet, så de kan undervise i nutidens teknologi, hvis man spørger Jesper Nybo Andersen. Han mener også, at man er nødt til at satse langt mere på de tekniske fag inden for de videregående uddannelser. Derudover mener han, at en af vejene til at få flere uddannet som ingeniører er, at virksomhederne i Danmark også tager et ansvar.
Virksomhederne skal vise deres succes’er
”Vi har faktisk alle sammen et ansvar for at hype de teknologiske fremskridt, vi laver. Danmark har for eksempel nogle enormt høje kompetencer inden for bæredygtigt byggeri, hvilket er rigtig godt. Men når man så kommer til åbningsreceptionen på bygningen, så er det altid arkitektens fine tegning, der bliver lagt mærke til og ikke al den teknik, der er blevet brugt. Der skal vi lidt længere frem i bussen og fortælle om, hvad vi laver,” siger Jesper Nybo Andersen og tilføjer, at det på sin vis er et særligt dansk fænomen, at der ikke bliver lagt mere vægt på teknikken.
”Hvis vi kigger på landene omkring os: USA, England og Tyskland for eksempel, så har man mange tv udsendelser om store konstruktioner eller fine maskiner, sådan er det ikke her i Danmark, hvor det handler om Bille August; om kultur og musik – aldrig om teknik.”
Hvorfor det er sådan, mener han er funderet i behovspyramiden, fordi den har været dækket ind længe, og man derfor har haft overskud til at fokusere på kultur og ånd.
”Det var jo fint dengang, da Danmark var et af verden tre rigeste lande, men sådan er det jo ikke længere. Nu skal vi igen have fokus på den tekniske del,” siger han.
