”Det er dejligt at få anerkendelse for det, man har lavet. Det giver mig mod på at kæmpe videre med kræftforskningen,” siger Sine Reker Hadrup og tilføjer, at det bestemt også er et godt kort at have på sit cv, når hun skal ud og søge andre forskningsmidler fremadrettet, fordi det er en klar blåstempling af hendes arbejde.
Hun modtog sammen med en anden forsker Kræftens Bekæmpelses Juniorpris 2015 på 75.000 kroner i slutningen af maj.
Forskningsmidlerne og opnåelsen af dem er et helt centralt element i Sine Reker Hadrups forskning i immunterapi – uden dem ingen forskning.
”Det er ingen hemmelighed, at forskning er et meget konkurrencepræget felt. Man skal hele tiden søge midler til at kunne udføre de idéer, man har – på den måde er det en kamp i kampen,” siger Sine Reker Hadrup, der tidligere har modtaget forskningsstipendier, som ifølge hende har været med til at føre hende til, hvor hun er i dag med sin forskning.
”Det er et helt fantastisk felt lige nu, for der er så stor entusiasme omkring det, og fordi vi har set store gennembrud rent behandlingsmæssigt. Immunterapi er ved at vinde indpas som en vigtig behandlingsmulighed for flere kræftsygdomme. Det er allerede blevet en stor ting, og den vil blive endnu større,” siger Sine Reker Hadrup, der vurderer, at hun bruger omkring 20-25 procent af sin tid på at søge midler.
Hun mener dog, at det er svært at gøre nøjagtigt op, fordi ansøgningsprocesserne samtidig gør hende skarp på sine forskningsprojekter og derfor kan være en stor hjælp i hendes forskning.
Selvstændig uden reelt at være det
Hun kan lide, at hendes forskningsområde er relativt patientnært, selv om det også er eksperimentelt.
”Det er sjovt at drive det selv. På nogle måder er jeg selvstændig uden reelt at være det, fordi jeg 100 procent har ansvaret for, hvor jeg kan drive det hen. Jeg har også en masse usikkerhedsmomenter – lykkes jeg med det her?,” siger Sine Reker Hadrup, der de seneste to år har ekspanderet sin forskningsgruppe.
Hun mener, at man skal være lidt af en blæksprutte for at være forsker og være i stand til at håndtere det pres, der er omkring ens ansættelsesforhold og finansiering, som ofte er meget usikkert som forsker.
”Derudover har man aldrig fri, og der kan man igen drage en parallel til det at være selvstændig. Det er ens egen drivkraft og indsats, som bliver belønnet, og det kan være drønsvært at håndtere også i forhold til ens privatliv,” siger hun og understreger, at man som forsker på alle måder lever på de resultater, man har opnået.
Sine Reker Hadrup kan slet ikke genkende den stereotype opfattelse af en forsker – som en der sidder lukket inde i en boble og forsker. Det er nærmere tværtimod i dag.
”Forskning er i dag så teknisk avanceret med så mange dimensioner, at der er virkelig få, som er i stand til at rumme alt det selv. De fleste forskere jeg kender har behov for at have mange samarbejdspartnere, og derfor er man nødt til at give noget af sig selv, være opsøgende og udadvendt – det er en vigtig egenskab som forsker.”
Forskningskarriere vigtig
Om karrieren er vigtig for den unge forsker, bliver både besvaret med et ja og et nej:
”Hvis man tænker karriere som noget, hvor det handler om hurtigst muligt at få en flot titel og høj løn, så har det ikke været det, jeg er gået efter, for så skulle jeg slet ikke være her. Men hvis vi taler om den forskningsmæssige karriere, så ja – for jeg har selvfølgelig tænkt over min forskningskarriere. Men jeg tror sjældent, at jeg har truffet valg, fordi de skulle være gode for min karriere – jeg har truffet mine valg, fordi de ville være åbenlyst gode for min forskning, og det kommer selvfølgelig til at hænge sammen med at være godt for min karriere i sidste ende,” fortæller Sine Reker Hadrup, der også har været i udlandet og forske, hvilket hun mener, er et vigtigt skridt i en forskningskarriere.
Hun håber, at omverdenen vil tage hendes forskning til sig – og vil bruge den – så den i højere grad end nu går fra teknologiudvikling og forskning til anvendelse.
