For et års tid siden begyndte Sten Bruun at tænke på at sælge sin klinik i Rønne på Bornholm, men han havde ikke særligt høje forventninger, for markedet så rigtig dårligt ud. To kollegaer i nærheden havde måttet opgive jagten på en køber, da de ville sælge deres klinik – og en tredje solgte for nogle år siden sin klinik til spotpris. Bornholm er absolut ikke et mekka for unge tandlæger, der vil eje deres egen klinik.
”Det er især svært for små enkeltmandsvirksomheder i udkantsområderne. Vi hører for eksempel om ejere på Lolland og i Vestjylland, som må dreje nøglen om. De kan simpelthen ikke få klinikken solgt,” siger Susanne Kleist, der er formand i Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen til Tandlægebladet, hvor også Sten Bruun fortæller sin historie.
Sten Bruun var dog heldig at høre om et firma, der formidlede salg af klinikker til tandlæger fra andre europæiske lande, og selv om han ikke i sin vildeste fantasi havde drømt om, at det kunne være en mulighed og reelt var meget skeptisk overfor idéen, tog han kontakt. Firmaet mente, at han havde en attraktiv klinik med godt, nyere udstyr, med en central beliggenhed og med gode parkeringsforhold.
Kort tid efter, at han havde kontaktet firmaet, der hedder Medicolink, fik han ifølge Tandlægebladet besøg af et par unge ungarske tandlæger, som var interesserede i at komme til Danmark, og købet faldt på plads efter en længere forhandling.
Selv om Sten Bruun kun har fået en lille del af sine investeringer hjem, så er han godt tilfreds. ”Jeg havde ikke lagt min pension an på, at jeg skulle sælge klinikken. Men når man har brugt mange år på at bygge noget op, er det dejligt, at det ikke bare lukker, men bliver videreført,” siger han til Tandlægebladet.
Fokus på yderkants-problematik
Næste år vil Klinikejerudvalget og Privatansatte Tandlægers Udvalg kigge på problematikken med yderkantsområderne, og Susanne Kleist, der er formand for Klinikejerudvalget er positiv med hensyn til fremtiden, fordi en undersøgelse har vist, at tandlæger, der forlod tandlægeskolerne i sommeren 2011, har fordelt sig på 63 af landets kommuner, og at de nyuddannede derfor er mobile og villige til at arbejde udenfor de store byer.
Set med de briller, er det også vigtigt at de lokale tandlægeklinikker overlever, så de nyuddannede og andre har mulighed for job her, og overlevelsen kan altså realiseres ved hjælp af især østeuropæere, grækere, spaniere, portugisere – og folk fra andre europæiske lande.
Står man og skal sælge sin klinik, skal der ifølge en række revisorer, foretages en indgående vurdering og værdiansættelse af den samlede klinik, herunder blandt andet en vurdering af goodwill, anlægsaktiviteter og omsætningsaktiver – og det kan være en svær øvelse.
”Goodwill er en uhåndgribelig størrelse, som kan være svær at forholde sig til, da det hverken kan måles eller vejes. Goodwill forveksles ofte med igangværende arbejder, men goodwill er for en tandlægeklinik et udtryk for klinikkens nuværende og fremtidige indtjeningsgrundlag, nemlig klinikkens patientportefølje og medarbejdersammensætning og udgør ofte en væsentlig del af den samlede købesum,” skriver Henning Juel Møller, statsautoriseret revisor, Henrik Rasmussen og Dennis Vejle Rasmussen, revisor, cand.merc.aud. i Aros statsautoriserede revisorer i Erhvervsmagasinet Dental.
De mener, at når goodwill’en skal værdiansættes i forbindelse med en handel, skal patientporteføljen vurderes. Er det en stabil portefølje, hvor patienterne er særligt knyttet til den sælgende tandlæge eller især til tandklinikken, dens sammensætning eller historiske behandlingsforløb.
Klinikkens placering, som man kunne se i Sten Bruuns tilfælde, er ligeledes en faktor, som har stor betydning for værdiansættelsen af goodwill for den enkelte klinik.
