Tip til it-freelancere: Her er der flest job


Tip til it-freelancere: Her er der flest job

Danske firmaer bruger i stigende grad freelancere til at løse opgaverne. Her er en liste over de 10 mest efterspurgte kvalifikationer.

Af Nicolai Devantier, Computerworld

Danske it-virksomheder er flittige i brugen af freelancere, og tendensen ser ud til at være tiltagende i år. Det fortæller virksomheden Elance, som er en formidlingsportal mellem freelancere og arbejdsgivere. Der er tilknyttet cirka 2,5 millioner freelancere og 500.000 virksomheder verden over.

Sammenligner man perioden januar til september i år med samme periode sidste år, er der sket en stigning på 31 procent i 2013 i antallet af job til frie agenter.

"Vi ser, at flere og flere virksomheder omsadler til nye organisationsformer, hvor faste stillinger erstattes af freelancere. Virksomhederne bliver stadig mere projektorienterede og fokuserer på at blive mindre i kernen og stærkere i netværket," siger Steffen Hedebrandt fra Elance, der er chef for Norden.

Danske virksomheder har udbudt cirka 2.000 it-relaterede jobs via Elance i perioden på ni måneder, og det er programmering, der scorer højest på listen. Desuden er admin og support samt design og multimedie populære udliciteringsopgaver.

Freelance-konceptet giver da også god mening i it-branchen.

"Cloud working giver virksomhederne mulighed for at få løst opgaver af freelancere, som besidder præcis de efterspurgte kompetencer og arbejder med den nyeste teknologi, samtidig med at arbejdskraften er billigere og mere fleksibel," siger Steffen Hedebrandt.

Det er i øvrigt primært i hovedstadsområdet, at virksomhederne anvender freelancere.

Top 10

Har du styr på PHP eller HTML, er der måske banet vej for flere freelance-jobs til dig. Det er nemlig topscorerne på Elance-opgaveliste. Men der er også andre muligheder.

"Opgaver som grafisk design, kodning, artikelskrivning og content writing stormer frem blandt danske virksomheder, hvilket tyder på, at især bureaubranchen benytter sig af den talentpulje, der er til rådighed."

Hele top 10 for Danmark ser således ud:

  1. PHP
  2. HTML
  3. Grafisk design
  4. Adobe Photoshop
  5. MySQL-administration
  6. Admin-assistent
  7. WordPress
  8. Indtastning af data (Data Entry)
  9. Artikelskrivning
  10. Skrivning af indhold
Publiceret 2014-02-17


Seneste artikler

De bedste af de største it-virksomheder i Danmark er grundlagt i Danmark: Se listen her
Top 100: Kigger vi på de største sværvægtere i den danske it-branche, er der stolte danskfødte navne i toppen viser Computerworlds store Top 100-analyse
Indrykket 25. september på Informationsteknologi
It-startup er Danmarks bedste software-selskab
It-startup tjener millioner af kroner og er Danmarks bedste software-selskab: "Vi har ingen exit-strategi"
Top 100: Festina Finance lever en anonym tilværelse på en villavej nord for København, men i år stormer virksomheden frem på Computerworlds Top 100-liste.
Indrykket 18. september på Informationsteknologi
I disse it-virksomheder vil vi helst arbejde
13.882 personer har stemt: I disse it-virksomheder vil vi helst arbejde
Tech-virksomhederne er de mest attraktive arbejdspladser af alle - og der er hård kamp om arbejdstagerne blandt selskaber som Microsoft, Google og Apple
Indrykket 11. september på Informationsteknologi
Opret dit CV hos Jobindex – se her hvorfor
Når dit CV ligger i vores database har du flere gode muligheder på hånden. Og både virksomheder og vores rekrutteringskonsulenter holder sig løbende orienteret netop dér. Læs her, hvordan det fungerer.
Indrykket 4. september på Informationsteknologi
Sikkerhedsfirmaerne skovler nye ordrer ind: Her er der fuld fart på væksten
Sikkerhedsfirmaerne skovler nye ordrer ind: Her er der fuld fart på væksten
Mens sikkerhedstruslerne står i kø, boomer markedet for sikkerhedssoftware og -services.
Indrykket 28. august på Informationsteknologi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.