2.453 indsatte har udfyldt et skema i forbindelse med en brugerundersøgelse fra Kriminalforsorgen, og 75 procent af de indsatte svarer, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med betjentene. Længere nede på listen kommer sygeplejersker, behandlere, socialrådgivere, læger, psykologer og psykiatere – og helt i top præster og lærere.
Som et par eksempler er kun 59 procent af de indsatte i undersøgelsen, der er blevet offentliggjort her i 2014, tilfredse med lægerne og 50 procent med psykiaterne. Kriminolog Anne Birk gætter på, at de indsatte nogle gange bliver skuffede over kontakten med socialrådgivere, psykologer og andre, fordi de forestiller sig, at de er der for at hjælpe dem. Forventningerne til, hvad de kan hjælpe med, kan dog risikere at være for høje.
Dér er det tilsyneladende nemmere for fængselsbetjentene – der i øvrigt er undersøgelsens eneste personalegruppe, der udøver magt - at balancere mellem at skulle straffe og resocialisere.
”Man kan sige, at selv om betjenten skal forene sikkerhed med støtte og motivation, er deres rolle på nogle måder mere klar og ærlig. Alle ved, at betjenten skal udøve magt. Det kan stå mindre klart, når det drejer sig om andre personalegrupper, og det kan forklare, hvorfor tilfredsheden er lavere der,” siger Anne Birk til Fængselsforbundets blad.
God hjælp fra betjentene
Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, er rigtig godt tilfreds med undersøgelsens resultater, der også viser, at otte ud af 10 ”i høj grad” eller i ”nogen grad” har god kontakt med fængselsbetjentene, og gør opmærksom på, at fængselsbetjentenes opgaver har ændret sig i forhold til tidligere.
”Nutidens fængselsbetjente og værkmestre løser komplekse opgaver. Vi hjælper de indsatte med at komme ud af deres stofmisbrug. Vi giver dem meningsfuldt arbejde. Og vi støtter dem i at tage en uddannelse. På den måde har vi en væsentlig del af ansvaret for at resocialisere de indsatte til et liv uden kriminalitet,” siger Kim Østerbye til branchens fagblad.
Generel tilfredshed
Af undersøgelsen fremgår det også, at 69 procent af de indsatte i høj grad eller i nogen grad er tilfredse med måden, hvorpå fængselsbetjentene taler med de indsatte på, og at et langt overvejende flertal – nemlig 84 procent – giver udtryk for, at de generelt er trygge i fængslet. Også når man ser på de indsattes generelle holdning til fængslerne, er der tilfredshed at spore.
”Brugerundersøgelsen 2013 tegner et billede af et klientel, som på mange måder overordnet er tilfreds med de forhold og rammer, der kendetegner Kriminalforsorgens institutioner. Det fremgår direkte, når man ser på andelen af indsatte, der har angivet, at de er tilfredse (eller meget tilfredse) med forholdene alt i alt,” lyder det i undersøgelsen, der også har kigget på de indsattes forhold til andre indsatte.
Her kan man se, at mobning og trusler i et vist omfang forekommer på institutionerne.
”Mere alvorligt er det, at 17 procent af de indsatte angiver, at de har været udsat for vold fra medindsatte i forbindelse med deres aktuelle indsættelse,” lyder det i undersøgelsen.
Seks procent af de indsatte angiver, at de har været udsat for seksuel chikane fra medindsatte – for de kvindelige indsattes vedkommende er det hele 25 procent, der angiver at have været udsat for seksuel chikane fra medindsatte.
