LønØvrigt

Stigende løngab mellem jour­na­li­ster og me­di­e­che­fer

Forskellen mellem journalisternes og mediechefernes indkomst stiger voldsomt i disse år. Direktører som Lisbeth Knudsen og Per Mikael Jensen bliver belønnet med bonusser i millionklassen – mens journalister får at vide, at der ikke er mulighed for lønstigninger.

Nogle journalister ser måbende til, mens deres øverste topchefer får bonusser i millionklassen. Ifølge journalisternes fagblad Journalisten stiger forskellen mellem journalisternes og topchefernes indkomst voldsomt flere steder i disse år. Her fremgår det, at direktører som Lisbeth Knudsen og Per Mikael Jensen bliver belønnet med bonusser i millionklassen, mens journalisterne får at vide, at der ikke er råd til lønstigninger. For eksempel var den gennemsnitlige stigning i månedslønnen til Berlingske Medias journalister i Pilestræde i 2010 på 258 kroner, mens lønfremgangen pr. direktør – gennemsnitligt målt på direktørerne Lisbeth Knudsen og Peter Nordgaard inklusive bonus og aktieoptioner – var på 1,4 millioner kroner samme år. Tillidsmanden på Berlingske, Frederik M. Juel bryder sig ikke om udviklingen; han siger til Journalisten:

”Det er et dårligt signal over for kolleger, at vi skal acceptere en svag lønstigning, når der på direktionsgangen bliver givet så høje lønstigninger. Det er jo helt skævt,” siger han.

Lisbeth Knudsen siger, at det er Mecoms bestyrelse, der bestemmer, hvad hun er værd, og en del af lønnen er resultatafhængige aktieoptioner. Derfor mener Lisbeth Knudsen, at det er som en lotteriseddel, hun ikke ved, om er noget værd eller ej, og desuden mener hun, at det er en fair måde at aflønne hende på, fordi hvis hun og alle andre i Mecom gør det godt – så er aktierne pengene værd. Hun siger desuden til Journalisten:

”Det har sin pris at have et job som det jeg har. Alle har en markedsværdi, hvad enten man er journalist eller koncernchef. Jeg tror ikke, det er alle, der har lyst til at dele det markante ansvar og den risiko, jeg har i jobbet. Det er et 24 timers job, og CEO-jobs i en international virksomhed som vores er i dag højrisikojobs. Min løn er den markedspris, man bliver betalt i store virksomheder, for et stort ansvar og med stærke resultatkrav,” siger Lisbeth Knudsen, der i 2010 lykkedes med at få overskud i Berlingske Media efter fire år med underskud.

Generel tendens
Det er ikke kun hos Berlingske Media, at topcheferne har fået lønstigninger, mens der er blevet fyret og sparet i virksomhederne. Det har – lige som på Berlingske Media – fået debatten til at blusse op om, hvorvidt topcheferne er usolidariske med manden på gulvet.

Til den nu forhenværende direktør for Danske Bank, Peter Straarups afskedsreception var et hold journalister fra DR mødt op for at stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at danske topchefer er bevilliget store lønstigninger i 2010-2011, hvor den økonomiske krise samtidig har betydet tusindvis af fyringer. På Kristeligt Dagblads side etik.dk kan man læse, at de fleste hurtigt svarede ”ingen kommentarer” til det spørgsmål, med undtagelse af Grundfos-ejer og formand for Poul Due Jensens Fond; Niels Due Jensen. Nogle dage efter receptionen fastholdt Niels Due Jensen, at han finder lønstigningerne forkerte:

”Der har ingen gang på jorden med enorme lønstigninger, og jeg har et problem med den manglende solidaritet, som demonstreres. Vi skal i virksomhederne vise, at vi alle er medarbejdere i samme båd, og at vi skal sammen igennem den her krise. Jeg synes, det kan være problematisk, hvis ikke virksomhedens ledelse er solidarisk med de lave lønstigninger, som de øvrige oplever,” sagde han til etik.dk og slog samtidig fast, at det er ydelsen fra den brede medarbejderskare, der skaber de gode resultater og ikke topledelsen alene.

Kamp for tillidsfolk
I forhold til journalisterne så beretter en artikel på Journalisten.dk fra den 27. februar i år, at der efter forhandlingerne på dagbladene i år er udsigt til 216 kroner mere i løn om måneden – det dårligste overenskomstresultat i nyere tid. I artiklen lyder det:

”Lønstatistikken viste for nylig, at DJs (Dansk Journalistforbund, red.) medlemmer to år i træk havde oplevet faldende realløn. Nu falder reallønnen måske yderligere. Hvordan har du det med det?”

”Det bliver en kamp for vores tillidsfolk, at det ikke sker igen. Men det afspejler både konjunkturerne i samfundet – og mediebranchen i særdeleshed. Dagbladene har det skidt,” siger Lars Werge, der er næstformand i Dansk Journalistforbund.