Har jeg de rette kompetencer i forhold til faget? Er der for lille efterspørgsel til min virksomhed?
Det er spørgsmål, som mange nydanske iværksættere ikke finder ordentlig svar på, inden de åbner firma, og to af tre må dreje nøglen om inden for fem år. I samme periode lukkede kun hver anden iværksætter med dansk baggrund, viser tal fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase, skræddersyede for Politiken i november sidste år.
”Mange af dem, der kaster håndklædet i ringen, har grebet deres forretning helt forkert an fra starten,” siger iværksætterkonsulent Jonas Ghiyati.
Han er ansat i Slagelse Kommune, der i 2010 som en af seks kommuner indledte en romance med Etnisk Erhvervsfremme. Det er en organisation, der gratis hjælper nydanske iværksættere over hele landet med at få gang i en sund virksomhed.
Jonas Ghiyati fortæller, at det ofte er mangelfuld planlægning i virksomhedernes spæde start, der senere spænder ben for dem. Og det handler om alt fra markedsføring og salg til iværksætternes forretningsidé.
Derfor fokuserer Jonas Ghiyati og hans kollegaer i Etnisk Erhvervsfremme en stor del af deres vejledning på kommende virksomheder. Så har iværksætterne stadig mulighed for at dreje roret og rette deres projekt ind på en levedygtig kurs.
Betændte brancher
Shahamak Rezaei er lektor på Roskilde Universitet ved Institut for Samfund og Globalisering og har forsket i etnisk iværksætteri. Han fortæller, at når indvandrere stifter virksomhed, er det ofte som en sidste udvej. De fleste har stået uden arbejde længe og for at få adgang til arbejdsmarkedet, slår de sig ned som egen chef.
Etniske iværksættere bliver typisk ejere af små restauranter, detailhandler og forretninger inden for anden service. Det er arbejdsområder, der kræver en relativt lille startkapital.
”Jeg kalder dem også for de betændte brancher. Sagt populært kan alle, der kan kravle og gå, starte noget op i de her brancher. Og med så stor tilgang er det misforholdet mellem udbud og efterspørgsel, der gør, at mange må lukke igen,” siger Shahamak Rezaei.
Iværksætternes valg af branche smitter også af i deres omgangskreds. Hvis ens bror og fætter ejer et pizzeria, er det nærliggende selv at åbne et og trække på deres erfaring, siger Shahamak Rezaei. Også selv om man er stærkt overkvalificeret og har en uddannelse og kompetencer, der peger i en helt anden retning. På den måde giver det etniske bagland ikke meget inspiration til at forny sig og kaste sig ud i andre arbejdsområder.
Og når de samme erfaringer cirkler rundt blandt familie og venner, er det også en hæmsko for virksomhedernes vækst.
”De små lukkede netværk er på kort sigt rigtig effektive til at få en virksomhed i gang. Men på lang sigt kan selvsamme netværk være direkte hæmmende for virksomhedernes udvikling, når der ikke kommer ny viden og inspiration til,” siger Shahamak Rezaei.
Søger ikke hjælp selv
Fordi de fleste indvandrere skæver til deres netværk for råd og erfaringer, er der ikke mange, som søger hjælp fra myndigheder. Det billede genkender Jonas Ghiyati fra Slagelse Kommune. Af samme årsag banker han selv på nye eller kommende virksomheders dør for at tilbyde hjælp, faktisk bliver flere overraskede over, at de kan få vejledning.
”De kan for eksempel tro, at kommunen kun er til for at kontrollere. Men de glemmer, at der også sidder kompetente mennesker klar til at hjælpe dem,” siger han og fortsætter:
”Langt de fleste er glade for at få hjælp. Det flytter virkelig horisonten for dem. Flere får en aha-oplevelse, når de finder ud af, at der er forskellige muligheder for at søge hjælp eller så mange nye måder at gøre tingene på.”
Skal ud af pizzeriaet
At spejde efter nye muligheder er præcis, hvad de etniske iværksættere har brug for, siger lektor Shahamak Rezaei. Og konsulenterne i Etnisk Erhvervsfremme har gode muligheder for at skyde ny inspiration ind i de lukkede etniske netværk. De skaber større tillid omkring sig, fordi de er uafhængige.
Deres ypperste mål er i sidste ende at påvirke nydanske iværksættere til at ændre deres mønstre, understreger Shahamak Rezaei. At få færrest muligt til at springe ud i de betændte brancher.
”Konsulenterne kan ud over erhvervsvejledning give iværksætterne noget ny inspiration og nye rutiner. Når sådan noget information er accepteret i de etniske netværk, så florerer det også rundt blandt familie og venner. Og så kan jo det være, at pizzeriaejeren finder ud af, at han i virkeligheden burde blive tolk.”
Etnisk Erhvervsfremme er et nationalt initiativ og består af et videnscenter og lokale enheder i seks kommuner. Organisationen blev født i 2010 i et samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsstyrelsen samt de seks kommuner.
Læs mere her: http://www.startvaekst.dk/etniskerhvervsfremme.dk.
