Skab værdi - også for dig selv


Skab værdi. Også for dig selv

Med mere end 168.000 ansatte i over 158 lande er PwC en af verdens førende revisions- og rådgivningsvirksomheder. Og med 18 kontorer og over 1.700 medarbejdere i Danmark giver det tilsammen en jobmulighed, hvor der ikke er mange begrænsninger. Grundet vores størrelse og alsidige forretningsområder får du mulighed for en afvekslende hverdag, hvor det at arbejde på tværs af både fag- og landegrænser er en naturlig del af hverdagen. Herunder giver en af vores junior revisorer sit billede af hverdagen hos PwC. Vi søger i øvrigt hvert år ca. 35 junior trainees – og søger også lige nu!

Rasmus Riber Hansen

Læs hvordan, som junior revisor hos PwC!
Interview med Rasmus Riber Hansen, junior revisor.

Hvad består dit arbejde som Junior revisor i?
Mit arbejde som Junior består af flere forskellige ting. En af mine første opgaver var bogføring. Jeg fik en grundig instruktion i, hvordan der skulle bogføres, og der var altid en jeg kunne spørge, hvis der var problemer. Efterhånden har jeg selv fået mere ansvar for disse bogføringsklienter.

En del af mine opgaver har været at lave regnskaber, både personlige regnskaber og virksomheds regnskaber for flere af de klienter, jeg har arbejdet med, bl.a. dem jeg har bogført for. Dermed kan man se resultatet af sit arbejdet, hvilket jeg godt kan lide.

Jeg har også været med på revision ude ved klienter. Her har mit arbejde bestået i afstemning af likvider, gæld, varmeregnskab samt kigge på konti i driften. Desuden har jeg også været på kasseeftersyn hos klienter og udsendt saldomeddeleser, som jeg selv har haft ansvar for at følge op på.

Hvad var den vigtigste grund til, at du valgte PwC?
Jeg synes et job som revisor lød spændende, specielt tiltalte kombinationen af arbejde og HD-studiet mig. Her ville man både få erhvervserfaring og uddannelse, en kombination som er velanset mange steder. Jeg søgte job hos tre af de store revisionsselskaber og var så heldig at blive tilbudt job alle steder. Det stillede mig over for et svært valg. Hvilket firma skulle jeg vælge? En af de vigtigste grunde til, at jeg valgte PwC var rekrutteringsprocessen. Hvis jeg havde spørgsmål, inden jeg besluttede mig, kunne jeg ringe til Human Capital som altid var klar til at svare, og de fortalte mig også om de to arrangementer, der var arrangeret for de nyansatte, inden vi skulle starte i PwC. At have en kontaktperson og disse "ryste-sammen-arrangementer” var en af afgørende grunde til at jeg valgte PwC. Jeg følte virkelig, at PwC var interesseret i mig. Udover disse ting valgte jeg også PwC, fordi det virkede som en rigtig god og spændende arbejdsplads, hvor man aldrig ville løbe tør for udfordringer, heriblandt udstationering.

Nævn det vigtigste for dig i din personlige og professionelle udvikling?
Det vigtigste for mig i min udvikling er, at jeg hele tiden får nye udfordringer, og her er PwC et fantastisk sted at arbejde. Hver gang man har lært noget nyt, forventes der lidt mere af dig på den næste opgave. Det er helt klart med til at motivere en, at jo bedre man klarer sig, desto mere spændende opgaver får man. Dermed føler man også, at man lærer mere og man får mere ansvar for opgaverne. Det giver en personlig tilfredsstillelse at vide, at man er med til at gøre en forskel.

En anden vigtig ting i ens udvikling er feedback på de opgaver, man har lavet. Jeg synes, det er vigtigt at få noget feedback, så jeg ved, hvad jeg har gjort godt, og hvad jeg skal arbejde mere med. Derfor synes jeg, det er en god ide med jobvurderinger og samtaler med sin consellor. Her får man talt om, hvad der er godt og hvad der kan gøres bedre, og man kan også komme med sin egen mening om, hvordan man synes, det går.

De interne kurser og HD-studiet gør også, at man hele tiden lærer nye ting så jeg føler der er fuld fart på den professionelle udvikling. Jeg synes, den personlige udvikling hænger sammen med den professionelle udvikling. Jo mere man lærer, og jo bedre man føler, det går på arbejdet, desto større selvtillid får man, og dermed føler jeg en personlig udvikling. Det er også vigtig for udviklingen, at man har nogle gode kollegaer, hvilket bestemt er tilfældet her i PwC.

Hvad har indtil videre været den bedste oplevelse for dig i PwC?
Jeg har i mit første år i PwC haft mange gode oplevelser, men den bedste oplevelse har været, den modtagelse jeg har fået. Fra dag et har jeg følt mig utrolig velkommen og allerede som en del af min afdeling. Alle har taget rigtig godt imod mig og været utrolig gode til at hjælpe mig i gang. Det sociale miljø er helt i top og jeg kan godt lide at gå på arbejde, fordi det er et spændende job, men også i høj grad fordi, jeg har det rigtig godt sammen med mine kolleger.

Mht. det sociale aspekt vil jeg lige nævne, at PwC gør meget for, at dette fungerer godt. Jeg har bl.a. været ude og spille ishockey og kørt gokart med kollegerne. Desuden er der jo også fester, både sommerfest og julefrokost og PwC-dagen, en dag hvor alle PwC’ere mødes.

Hvordan kan din revisorkarriere se ud?

Få en forsmag på revisorlivet – Deltag i PwC´s Revisorevent!

Kom og vær med, når vi stiller skarpt på, hvad det vil sige at arbejde som revisor på nationalt og internationalt plan. Mød nogle af PwCs unge revisorer der er i gang med uddannelsen, snak med evt. kommende kollegaer, vis dine evner og få et godt grin med Christian Fuhlendorff´s stand up show.

Skynd dig ind på www.pwc.dk/revisorevent i dag, og vær sikker på at komme med. Sidste frist er den 30. oktober - men der er som regel rift om pladserne.

Publiceret 2011-10-20


mennesker med tommelfinger op
Sådan bruger du evalueringer i din jobsøgning
Vi har netop lanceret en ny service, hvor medarbejdere kan vurdere deres arbejdsplads. For tiden er Jobindex det eneste sted i Danmark, hvor det kan lade sig gøre. Og netop viden om både det søde og det sure på en arbejdsplads kan du bruge til at gøre din jobsøgning endnu skarpere.
Indrykket 1. april på Øvrige stillinger
glade medarbejdere
Forskning: Disse 6 faktorer sikrer jobglæden
Det øger risikoen for sygdom og kan give knæk på selvtilliden, hvis du ikke er glad for at gå på arbejde. Det er derfor vigtigt at sikre arbejdsglæden, mener forskere, der har fundet de seks vigtigste kilder til høj jobtilfredshed.
Indrykket 1. marts på Øvrige stillinger
I rører IKKE vores kageordning!
På mange arbejdspladser hæver kageordningens status sig langt over selve kagen. Ifølge ekspert er ingredienserne omsorg, frirum og kollegialt fællesskab.
Indrykket 1. januar på Øvrige stillinger
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.