AnsøgningOpsigelse

Sådan skriver du en ansøgning, der virker

Lad det være sagt med det samme: Der findes ingen manual til den perfekte jobansøgning, og det er det, der gør den så pokkers svær at skrive. Men der findes nogle rigtig gode råd, når du skriver din ansøgning, så den kan komme til at virke.

Måske kan din potentielt kommende arbejdsgiver godt lide en meget formel skrivestil i din ansøgning, måske er hun vild med et livligt og kreativt sprog. Hvorvidt en arbejdsgiver er vild med den ene eller den anden skrivestil, er en smagssag, og du kan ramme plet hos én arbejdsgiver og ikke den anden med præcis samme ansøgning. Det er et faktum, mener Pia Hammershøy Splittorff, der tidligere arbejdede for kommunikationsbureauet Holm Kommunikation, hvor hun modtog stakkevis af ansøgninger. Siden har hun været Vice President for Global PR & Communication hos Georg Jensen, og i dag er hun Manager hos Radius Kommunikation.

”Fordi det er en smagssag, er mit bedste råd, at man virkelig sætter sig ind i den virksomhed, man søger hos. Find ud af så meget som overhovedet muligt og brug den viden til at målrette ansøgningen med. Prøv at sætte dig i modtagerens sted og overvej, hvad vedkommende egentlig er på udkig efter,” siger Pia Hammershøy Splittorff.

Brug ekstra krudt på indledningen

Hun opfordrer desuden til, at man bruger ekstra energi på indledningen, som hun vedkender, er den sværeste, men også vigtigste del af ansøgningen.

”Det er afgørende at komme godt fra start. Har man først sat scenen og pirret nysgerrigheden eller skabt sympati hos modtageren, så er det nemmere at få et flow i resten af ansøgningen, hvor man måske ikke behøver at være endeløst original, men kan bruge kræfterne på – naturligvis i et velskrevet og præcist sprog – at beskrive sine erfaringer og dermed sit match med stillingen,” siger hun og henviser til et godt eksempel på den svære indledning fra en erfaren ansøger; med små finesser, der gør en forskel:

”De senere år har jeg holdt øje med Holm Kommunikation, konkurreret om new bizz-emner mod jer og hørt positive tilkendegivelser om jer i mit netværk. I er derfor mit oplagte valg til en uopfordret ansøgning.”

Hvorfor er det en god indledning, spørger Pia Hammershøy Splittorff; se forklaringen her:

”De senere år har jeg holdt øje med Holm Kommunikation (du er nysgerrig på os og har aktivt fulgt os – det kan vi godt lide at høre), konkurreret om new bizz-emner mod jer (vi er nysgerrige – hvilke og hvilken rolle spillede du?) og hørt positive tilkendegivelser om jer i mit netværk (lidt smiger – we like). I er derfor mit oplagte valg til en uopfordret ansøgning (ja, selvfølgelig).”

Nysgerrigheden er skabt

Med den indledning viser man ifølge Pia Hammershøy Splittorff, at man tager initiativ, en form for målrettethed, og frem for alt bliver der skabt en nysgerrighed hos modtageren. Men hvordan skriver man så en ansøgning som uerfaren kandidat, hvis den skulle have god effekt hos Pia Hammershøy Splittorffs gamle arbejdsplads Holm Kommunikation? Sådan her for eksempel:

”Lad mig slå fast med det samme: Jeg er ung og sulten efter at begynde min karriere et sted, hvor min faglighed bliver udfordret og stimuleret, og hvor ambitionsniveauet er højt. Jeg mener, at Holm Kommunikation er sådan et sted.”

Den indledning mener hun er gangbar i en ansøgning – den har en forfriskende energi og ærlighed, og giver indtryk af en ung person med drive og mod på at lære og blive dygtig – i stedet for – som flertallet af nyuddannede gør: At forsøge at konkurrere med de mere erfarne.

Gå ansøgningen grundigt igennem

Selv om der ifølge Pia Hammershøy Splittorff skal lægges stor energi i indledningen, så skal der også kræses om resten af ansøgningen.

”Som modtager kan man godt fornemme, når ansøgeren har brugt kræfter på at skrive en god ansøgning, og det giver point. Så det er en god idé, både undervejs og når man er færdig med at skrive, at gå sin ansøgning igennem og luge ud mellem de værste klichéer. Gå hver sætning igennem og spørg dig selv: ”Er denne information relevant (tilføjer den noget nyt?) for modtageren?” eller ”Siger denne information noget om mig, der ikke kunne passe på 100 andre ansøgere?”,” siger Pia Hammershøy Splittorff.

Hun mener, at man derudover skal være opmærksom på sproglig variation. Bare det, at man vælger nogle lidt anderledes formuleringer til at beskrive et helt almindeligt karaktertræk som ”humoristisk” eller ”resultatorienteret”, kan gøre en forskel.