Sådan forbereder du dig på personlighedstesten


Sådan forbereder du dig på personlighedstesten

Mange virksomheder kræver, at du tager en personlighedstest for at kunne komme i betragtning til et job. Jobindex guider dig her igennem de ting, du skal være opmærksom på, før du tager testen.

Af Martin Ellermann, Jobindex

Først og fremmest bør du læse om den specifikke test eller analyse, som virksomheden benytter. Du kan spørge din kontaktperson hos virksomheden om dette, samt om hvordan de bruger resultatet.

Ofte vil du blive bedt om at svare på nogle spørgsmål hjemmefra, og allerede her vil virksomheden forsøge at indkredse, om du fx arbejder bedst alene eller sammen med andre, om du er kreativ og spontan eller mere systematisk.

Et spørgsmål kunne fx lyde: ”Er du mest tilbøjelig til at følge dine erfaringer eller din intuition?”

Du kan også tage en af de gratis tests, der ligger på nettet for at få afmystificeret formatet. Tag for eksempel Jobindex’ persontypetest.

Spørgsmålene vil blandt andet forsøge at afdække, hvordan du har det med eksempelvis stress, mange opgaver og samarbejde med andre, og man skal nok gøre sig klart, at der er nogle svar, der er mere ’rigtige’ end andre.

Især ekstroverte medarbejdere er i høj kurs, og til Kristeligt Dagblad udtaler chefkonsulent Kent Aalborg, der til dagligt arbejder med lederkurser hos konsulentvirksomheden SiriusPartners:

”Der er ingen tvivl om, at det i vores kultur er smartere at være ekstrovert. At være introvert er ikke så hipt. Det skyldes sikkert, at det er den festlige og fremstormende type, man hele tiden præsenteres for i medierne, ligesom jobannoncer også altid efterspøger udadvendte og proaktive medarbejdere,” siger han.

Ærlig eller kynisk

Når du nu alligevel skal tage en test, kan du vælge at bruge muligheden til at lære lidt om dig selv. Svarer du ærligt på spørgsmålene, kan du – alt efter testens kvalitet – få bedre indsigt i, hvordan du ser dig selv.

Det kan dog være en taktik at overveje, om virksomheden kan bruge din indadvendthed, når jobbet er som fx opsøgende sælger. Her kan du overveje at svare således, at du fremstår mere udadvendt, og så senere vokse med opgaven. Dog er det vigtigt at overveje, om du overhovedet er interesseret i et job, der ikke umiddelbart synes at passe til din personlighed.

”Faktum er, at man ikke nødvendigvis er bedre til at bestride et job, fordi man er en bestemt type. Og når man ikke hører så meget om de introverte, er det også, fordi de ikke har et behov for hele tiden at være i centrum,” siger Kent Aalborg til Kristeligt Dagblad.

Kort sagt kan du tage en pragmatisk tilgang til spørgsmålene og blot se personlighedstesten, som en hurdle du skal forbi.

Når alle samtalerunder så er afsluttet, og du enten har fået et høfligt afslag eller er blevet tilbudt en stilling, tænker de fleste ikke mere over testen. Men det er en god ide at spørge ind til resultatet, og hvad de vil anbefale du gør, hvor du bør søge, hvad du kan udvikle og arbejde på osv.

Samtidig er det interessant at få afklaret, hvor meget vægt de lagde på testen i forhold til samtalen, anbefalinger og karakterer. Du kommer jo sandsynligvis til at tage flere tests i dit arbejdsliv, og du kan her få værdifuld indsigt, som gør, at du er klædt bedre på næste gang.

Læs desuden artiklen Personlighedstestens rejse fra direktører til buschauffører.

Publiceret 2013-08-05


Seneste artikler

Du finder aldrig dit kald, og det er okay
Du finder aldrig dit kald, og det er okay
Lav det, du elsker. Sådan lyder mantraet fra mange iværksættere og motivationstalere. Men ikke alle kan leve af deres passion, og en amerikansk kritiker mener, at udsagnet devaluerer reelt arbejde.
Indrykket 20. marts på Forside
Hvordan skal dit næste job se ud?
Du ved, at du skal videre til det næste job, men ved du også, hvilket job du vil videre til? Bliv guidet på rette spor her…
Indrykket 13. marts på Forside
Sådan bruger du rating sites i din jobsøgning
Websites, hvor medarbejdere kan vurdere deres arbejdsplads, er ved at vinde indpas herhjemme. Viden om både det søde og det sure på en arbejdsplads kan du bruge til at gøre din jobsøgning endnu skarpere.
Indrykket 6. marts på Forside
10 tips til at gå på messe 2017
Karrieredagene giver dig en unik mulighed for at komme i kontakt med et bredt udsnit af dit kommende arbejdsmarked – men hvordan ”messer” du?
Indrykket 27. februar på Forside
Disse fem faktorer fremmer arbejdsglæden
Jobglæde er ikke en selvfølge. Og den kommer ikke blot ved at arbejde med det fagområde, du brænder for. Her får du fem bud på, hvilke konkrete ting der giver arbejdsglæde i hverdagen
Indrykket 20. februar på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.