Employer brandingJobsøgningKarriere

Sådan bliver du eller din ar­bejds­gi­ver en me­di­e­d­ar­ling

Hvilken drøm at kunne læne sig tilbage velvidende, at journalisterne nok selv skal kontakte dig for en udtalelse. Så er du nemlig blevet en mediedarling, men hvordan når du derhen? Og hvordan bevarer du – ikke mindst – din position?

Journalisterne ved, at du er hurtigt tilgængelig og klar med ny-slebne og skarpe citater. Din gamle drøm om at nå derhen – at blive en eftertragtet mediedarling – er gået i opfyldelse. Den drøm sidder mange andre også med, for tænker journalisterne på dig eller din arbejdsgiver som en af de første kilder til en historie om lige det emne, I sidder med, så er der en direkte eller indirekte salgskanal til tusindvis af mennesker.

Kommunikationen.dk – der er drevet af Dansk Journalistforbund - giver seks gode råd til, hvordan du får hul igennem til pressen og ikke mindst undgår at blive lagt på køl, når først forbindelsen er skabt. Det første råd er at gribe bolden, når den kommer – du skal ramme en trend i tiden for at slå igennem som mediedarling. Det andet råd kommer fra Joan Ørting, sexolog og i øvrigt en stor mediedarling. Hun mener, at hendes succes med at trænge igennem til medierne skal findes i hendes ærlighed og modet til at levere budskaber, som langt fra alle bryder sig om at høre.

”Lad være med at forsøge at please alle. Du hverken kan eller skal opnå alles accept. Du risikerer bare at gøre dit budskab så nuanceret, at det bliver uinteressant for journalisten, fordi det bliver svært at vinkle på i en artikel, et indslag eller en udsendelse,” siger hun på kommunikationen.dk.

Tal i billeder

Råd nummer tre: Tal i billeder og korte citater – for det er vigtigt at huske på, at journalister altid har begrænset plads til at fortælle historien, og så skal du ifølge råd nummer fire have noget på hjerte – og have et brændende engagement.

Du skal ifølge råd nummer fem huske, at du ikke skal udtale dig for enhver pris. Hvis journalister vil have dig til at udtale dig om noget, som ligger uden for dit kerneområde, skal du ifølge kommunikationen.dk sige nej. Det leder videre til råd nummer seks: henvis til andre, som ved mere.

”Vær ikke bange for at gå i glemmebogen, fordi du siger til journalisten, at det her falder uden for dit stofområde. Han skal nok ringe igen en anden gang,” siger Martin Aagaard, redaktør på Politiken – til kommunikationen.dk.

Hav ét væsentligt budskab

På Kommunikationsforum.dk har redaktionen skrevet artiklen ”100 råd før du taler med pressen”, og her fremgår det, at kunsten i god kommunikation med medierne ligger i evnen til at formidle det rigtige budskab på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt og til det rigtige publikum.

”Du vil i forberedelsen til et interview få mange gode input til, hvad du mener og tænker om en sag. Men det er vigtigt, du fokuserer på et enkelt væsentligt budskab. Det ene budskab kan så med fordel blive pakket ind i et par underbudskaber, der hænger sammen og bekræfter hinanden,” lyder det.

Her råder man også til, at du bruger tydelige metaforer eller anden billedskabende retorik, fordi det får folk til at huske dit budskab.

”Tænk dig selv som en reklamemand. Du skal sælge et produkt. Hvilket produkt vil køberne, det vil sige mediemodtagerne, elske at købe? Tænk på, hvordan du med dit budskab kan forbedre folks liv – i en eller anden udstrækning,” råder redaktionen på Kommunikationsforum til.

Derudover skal man i høj grad sørge for, at der er substans i ens budskab. Fortæl det eventuelt til din kollega, og hvis reaktionen er ”nå, og hvad så?”, så skal du nok arbejde på at finde noget, der er mere substantielt.

Læs også