JobglædeLedelse

Reagér på en me­d­ar­bej­der i krise

Det er dit ansvar som leder, at du involverer dig, når en af dine medarbejdere er i krise. Jo hurtigere og mere professionelt, du reagerer, desto bedre for både arbejdspladsens økonomi og medarbejderen.

Kritisk sygdom, dødsfald, skilsmisse. Din medarbejder kan pludselig stå i en alvorlig krise, og der er du som leder nødt til at gribe ind: Så hurtigt som muligt og så professionelt som muligt. Det kan dog være svært at tackle andres sorg, og derfor kan det være hensigtsmæssigt, at din virksomhed har en slags krisepolitik, og at du som leder er klædt på til at håndtere situationen.

”Uanset hvilke hændelser, der er udløsende faktor for, at din medarbejder kommer i krise, er det lederens pligt at sikre et arbejdsmiljø, der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt både fysisk og psykisk. Herunder også, at der på arbejdspladsen tages hånd om en medarbejder i krise,” lyder det på Væksthus for Ledelses hjemmeside.

Et redskab til at tage hånd om medarbejderen er krisesamtalen, som er en struktureret samtale, styret af dig som leder, hvor formålet er at give medarbejderen psykisk førstehjælp tilpasset det stadie, krisen aktuelt er på. Ifølge Væksthus for Ledelse er det nødvendigt for dig at vide, at en krise oftest beskrives gennem fire stadier: Chok, Reaktion, Tilpasning og Rekonstruktion.

Ifølge en artikel i Magasinet Lederne skal du først og fremmest tage stilling til medarbejderen i krise for arbejdspladsens skyld, som skal lide mindst muligt under den faldende effektivitet, som er den naturlige konsekvens hos en kriseramt medarbejder.

”Som leder er ens største hensyn virksomhedens drift. De mennesker, vi har ansat, har vi valgt, fordi vi har brug for dem. Fordi vores arbejde er så specialiseret i dag, tager det lang tid at oplære folk. Derfor er der en klar økonomisk fordel i at fastholde folk,” siger Lars Andersen, der er arbejdsmiljøchef hos Lederne.

Følg et samtaleskema
Ifølge Væksthus for Ledelse kan du håndtere den svære samtale med medarbejderen ud fra følgende ”Samtaleskema”:

1. Rekonstruere hændelsen
Hvad skete der?
Hvor var du?
Hvem var ellers til stede?
Lav et resume af medarbejderens oplevelser
Fortæl de fakta om hændelsen du kender og fortæl, hvad du ikke ved, men vil finde ud af

2. Normalisere den følelsesmæssige reaktion
Hvordan oplevede du situationen?
Blev du bange/vred/angst eller andet?
Hvordan mærkede du det i kroppen?
Oplys om de mest almindelige fysiske og psykiske krisereaktioner, herunder at reaktionerne kan fortsætte et stykke tid

3. Forbered nærmeste fremtid
Resten af i dag – og desuden; Resten af ugen:

  • medarbejderen
  • dig selv
  • kollegaer
  • andre

Lederne tager ansvar
Ifølge undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer, som er foretaget af Lederne i samarbejde med Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, blev 3.040 ledere bedt om at svare på spørgsmålet:” Jeg skal som en del af mit arbejde tage stilling til mine medarbejderes personlige problemer.” 62 procent af lederne svarede, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” er enige i det udsagn. Det mener arbejdsmiljøchefen hos Lederne er overraskende mange.

”For ikke ret mange år siden var det tabu at snakke om de her ting. Nu er det god ledelse at holde dialog med den kriseramte og have fokus på en fastholdelse af medarbejderen. Det er positivt, at så mange ledere nu mener, at det er en del af deres ledelsesfunktion at tage stilling til medarbejdernes personlige problemer,” siger Lars Andersen i en artikel på Lederne.dk.

I samme artikel fremgår det, at fraværet på de danske arbejdspladser hvert år i alt koster 55 milliarder kroner, hvoraf arbejdspladserne betaler 41 milliarder kroner. En tidlig indgriben og en fast procedure for kriseramte medarbejdere vil derfor kunne ses på virksomhedens bundlinje i sidste ende.

Læs også