Ph.d.-projekt: 3 gode råd til at klare jobsamtalen



De fleste steder fungerer jobsamtalen på de samme præmisser. I min ph.d. undersøgte jeg de fejl, som den klassiske jobsamtale har indbygget. Disse fejl kan du som kandidat udnytte til egen fordel. Her vil jeg derfor præsentere tre pointer, du kan bruge, når du går til jobsamtale.

Lars Lundmann
Lundmann.dk


Lars Lundmann

Lars Lundmann er uddannet psykolog, cand.psych., og har skrevet en ph.d. på Københavns Universitet om jobsamtaler. I dag arbejder han professionelt med rekruttering og rådgiver virksomheder omkring, hvordan de løser deres rekrutteringsudfordringer.

1. Jobsamtalen er ikke en professionel relation

Selvom jobsamtalen er til for at hjælpe virksomheden med at øge væksten, reducere udgifter, gøre brugere glade, eller andre mere eller mindre rationale formål, så er det IKKE din evne til at kunne klare dette, som bliver vurderet. For disse evner kan man nemlig ikke udlede fra en jobsamtale.

Jobsamtalen er en særdeles kunstig situation, som ikke minder om det job, du skal bestride efterfølgende. Den foregår typisk rundt om et bord, hvor kandidaten snakker om sig selv, mens jobintervieweren stiller spørgsmål. Tænk lige over det: Hvor mange job findes der, hvor ens eneste opgave er at fortælle om sig selv?

Om jobintervieweren synes, du matcher det givne job, bygger på hans/hendes subjektive indtryk af dig, og dette er ofte forskelligt fra andres indtryk. Jobinterviewere (og de fleste andre mennesker) har en tendens til at foretrække mennesker, der minder om dem selv, hvilket derfor er en væsentlig faktor i forhold til, om du bliver vurderet som potentiel ny medarbejder. Hvis jobintervieweren føler, han/hun kan lide dig, får du også tit færre konfronterende spørgsmål.

Det kan du gøre ved det: Match den konkrete jobinterviewer, som du skal til jobsamtale hos. Det drejer sig om f.eks. personlige værdier, fritidsinteresser, påklædning, præferencer mv. Husk at en jobinterviewer alligevel ikke kan vurdere dig korrekt, så derfor skal du blot iscenesætte dig selv, således at du kan tolkes som ”en ligesom jobintervieweren”. Selvom der er undtagelser, er dette hovedreglen.

2. Vær nummer 1 (eller nr. 2)

Selvom der kan være flere hundrede ansøgere til et job, indkaldes der typisk kun mellem 4 og 8 kandidater til samtale. De fleste virksomheder vil gerne have jobsamtalerne overstået på én gang, således at de har alle kandidaterne frisk i erindring, når de vælger. Derfor afsætter de gerne hele dage til alle jobsamtaler.

Tror du så, det er bedst at være blandt de første eller de sidste? Der er 3 grunde til, at det er bedre at være først end sidst. De kommer her:

1) Den første kandidat er ofte referenceramme for de efterfølgende kandidater. Det betyder, at hvis den første kandidat bliver vurderet som egnet, så skal den næste være mere egnet.

2) Ydermere, så er det sådan, at hvis de første kandidater har sagt noget, som er interessant eller anderledes – noget som jobintervieweren måske ikke havde tænkt over inden jobsamtalen – så sker der tit det, at han/hun omsætter disse særlige budskaber til spørgsmål til kandidaterne, der kommer bagefter. Det betyder med andre ord, at jo senere du er i rækken, desto større sandsynlighed er der for, at du får sværere spørgsmål.

3) Endelig, så er det sådan, at hvis man som jobinterviewer har kørt jobsamtaler en hel dag, så skal den kandidat, som kommer ind kl. 15.30 bruge meget mere energi på at vække opmærksomheden, end de foregående skulle.

Det er med andre ord mere sandsynligt, at du bliver vurderet positivt, hvis du er blandt de første kandidater til jobsamtale end hvis du er blandt de sidste.

Det kan du gøre ved det: Hvis du får en tid sent på dagen, kan du som udgangspunkt godt regne med, at der har været nogen inde før dig. Derfor kan det være en god idé at ringe til virksomheden, ligeså snart du har fået tidspunktet at vide, og høre om du kan komme til tidligere på dagen, eller måske endda en dag i forvejen.

3. Vær konkret

Til en jobsamtale så aner jobintervieweren i udgangspunktet ikke, om du som kandidat er troværdig. Hvordan skulle de også vide det? Det er jo dig selv, der har skrevet ansøgningen, dig som har skrevet CV’et, og dig selv som sidder og taler. Det er meget svært at vide, om andre tror på dig, og referencerne kommer først ind allersidst i forløbet.

Den gode jobinterviewer prøver derfor tit at få dig til at give konkrete eksempler på noget af det, som du siger. Ideen med dette er, at hvis man kan sige noget konkret, specifikt og detaljeret om nogle episoder, så antager man, at det nok er, fordi man rent faktisk har prøvet det – også selvom man ikke har.

Det kan du gøre ved det: For at klare dig bedre til jobsamtalen skal du forberede dig på det, som du ved er vigtigt i stillingen. I din forberedelse skal du øve dig på konkrete historier, der fortæller, hvad du konkret har gjort, der minder om det, som du skal i det kommende job. Øv dem gerne sammen med nogle venner eller bekendte.

Held og lykke!

Publiceret 2016-10-10


Seneste artikler

Højtlønnede har længere arbejdsdage
Højtlønnede har længere arbejdsdage
Selv om den aftalte ugentlige arbejdstid lyder på 38,9 timer blandt de højest lønnede i Danmark, så er den faktiske arbejdstid på 40,6 timer.
Indrykket 1. december på Forside
Altid online, uhyre selvbevidste og altid krævende: Her er fem gode råd til at forstå din næste - unge - chef
De såkaldte 'millenials' strømmer i disse år ud på arbejdsmarkedet, og mange af dem vil ende som chefer en dag. Men de tænker ikke og opfører sig ikke som din gamle chef. Her har du fem kendetegn ved chefer fra den første digitale generation.
Indrykket 28. november på Forside
Kun glade mennesker kan skabe glade kunder
Alle, som arbejder hos den kun seks år gamle IT-virksomhed Daxiomatic, skal grundlæggende være specialister på deres felt. Men de skal også kunne trives med vidtstrakt frihed og ansvar i virksomheden, hvis vision er at gøre alle kunder glade. Nu har Daxiomatic fået titlen ’Danmarks Bedste Mindre Arbejdsplads 2016’ – oven i købet allerførste gang de er tilmeldt Danmarks Bedste Arbejdspladser. Dermed har Daxiomatics grundlæggere opfyldt et af motiverne for at starte virksomheden – at gøre verden til et lidt bedre sted.
Indrykket 28. november på Forside
En fornyet sparekasse tilbage på sejrsskamlen
Siden Middelfart Sparekasse i 2009 sidst stod øverst på sejrsskamlen i Danmarks Bedste Arbejdspladser, har pengeinstituttet været på en rejse. Finanskrisen har rusket grundigt i samfundet, en ny direktør har taget over, og 200 nye medarbejdere er kommet til. Med visionen ”Bedst til kunder” er fokus i øvrigt rettet mere udad. Men glæden ved arbejdspladsen er intakt og toppet med stolthed over stor faglighed og professionalisme.
Indrykket 24. november på Forside
Trivsel er alfa og omega
Revisionsfirmaet Beierholm er de seneste år vækstet voldsomt – over 25 nye enheder er blevet del af virksomheden. Alligevel ligger den for syvende år i træk i Top 5 over Danmarks Bedste Store Arbejdspladser - denne gang på førstepladsen. At det lykkes, er ifølge adm. dir. Kenneth Jensen kun fordi Beierholm tager medarbejdernes trivsel alvorligt.
Indrykket 21. november på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.