218 videregående uddannelser er med på listen. Helt i top, som nummer ét, ligger uddannelsen i mejeribrugsvidenskab, cand.lact., som giver den højeste årlige gennemsnitsindkomst: 1.241.446 kroner. Det viser beregninger fra den liberale tænketank CEPOS ifølge Berlingske Business. Efter mejeri-ingeniørerne kommer kandidater, der har en HD i finansiering – og dernæst i forsikringsvidenskab (cand.act.).
Nederst på listen ligger blandt andet en designer- og pædagogikuddannelse med indkomster på eller lige under 300.000 kroner.
Både Dansk Industri, Dansk Erhverv og CEPOS mener ifølge Berlingske Business, at de unge i langt højere grad skal skele til den slags lister, når de vælger uddannelse.
”Produktivitetskommissionen viste, at unge i høj grad søger ind på uddannelser med lav forventet løn og høj ledighed. Det kan ændres via bedre incitamenter. For eksempel kan man fjerne topskatten. Desuden kan man overveje at supplere med brugerbetaling på videregående uddannelser. Det vil betyde, at unge i øget omfang vil betragte uddannelse som en investering,” siger cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen, til Berlingske Business.
Lav arbejdsløshed blandt nyuddannede
På hjemmesiden for Industrigruppen bag mejeriingeniøruddannelsen, kan man læse, at:
”Dimittender fra mejeriingeniøruddannelsen har en af de laveste arbejdsløshedsprocenter blandt akademikere – hvor startløn og beføjelser ligger i den meget attraktive ende af skalaen.”
Her fremgår det også, at uddannelsen er et adgangskort til mange forskellige job og jobfunktioner både herhjemme og i udlandet. Mads Aamann, der er research scientist hos Chr. Hansen, siger på hjemmesiden:
”Jeg er virkelig blevet overrasket over alsidigheden i mit job, hvor to dage aldrig er ens. Den ene dag sidder jeg med nogle beregninger på kontoret i Hørsholm, og dagen efter har jeg kundemøder i Cape Town. Faktisk er cirka 20 procent af min arbejdstid udenfor landets grænser, som gør, at jeg oplever verden, møder nye kulturer og bliver bedre til mit arbejde.”
Mulighed for hurtigt at avancere
28-årige Anne-Sophie Hoff oplever, at hun som nyuddannet er avanceret hurtigt.
”Jeg er relativt nyuddannet, men jeg er allerede blevet afdelingsleder, hvor jeg planlægger produktionen og leder en gruppe af dygtige operatører og mejerister. Lige nu arbejder jeg med en udvidelse af en afdeling og er i gang med at designe et nyt anlæg,” siger hun på dairy-career.dk.
Uddannelsen til mejeriingeniør/Master in Dairy Science and Technology er en to-årig kandidatuddannelse, der udbydes af SCIENCE – Københavns Universitet – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Først tager man en bachelor, derefter er man et halvt år i praktik – og så kan man tage den to-årige kandidatuddannelse.
Uddannelsen er blevet udformet i tæt samarbejde med danske mejerivirksomheder og følgeindustrien. Den er derfor sammensat, så den færdiguddannede mejeriingeniør er velforberedt på at starte i hverdagen ude i virksomhederne.
