Danmarks Radio fyrer, og aviserne bløder. Sådan er virkeligheden for danske journalister. Ifølge Jonas Thing, der er konsulent ved Dansk Journalistforbund, er ledigheden blandt nyuddannede i øjeblikket på over 20 procent, og også ældre journalister har det svært.
»Generelt er jobmarkedet dog okay, men en stadig større del af journalister finder job inden for kommunikationsbranchen. Og der er slet ikke samme udvikling i den klassiske del af journalistikken,« siger han.
Mira Borggreen er en af de uddannede journalister, der har taget kommunikationsvejen. Hun er rådgiver ved Region Syddanmark og gik bevidst udenom den traditionelle del af branchen.
»Reelt har jeg fornemmelsen af, at det er nemmere at komme fra journalistik til kommunikation end omvendt. Og at det også er den vej, mange ønsker at gå efter nogle år i nyhedsræset,« forklarer hun.
For Mira var valget velovervejet, men for andre kan det være svært at komme tilbage til mediehusene, hvis du først er havnet i en kommunikationsstilling.
»Journalister fra kommunikationsbranchen har brug for at blive ’afluset’, fordi journalistik og kommunikationsvirksomhed stadig er to forskellige størrelser,« forklarer Per Westergaard, ansvarshavende chefredaktør ved Fynske Medier.
Han understreger dog, at han godt kan forestille sig kandidater fra kommunikationsbranchen med så iøjnefaldende kvaliteter, at man alligevel vælger at hyre personen.
»Det er det fantastiske ved den her branche. Du skal bare bevise, at du kan, så følger mere efter. Man er ikke så optaget af uddannelser, og du er, hvad du udgiver,« siger Jonas Thing fra Journalistforbundet.
Praktikken er din billet
Ifølge eksperterne går vejen ind i den traditionelle journalistik ofte via uddannelsernes praktikforløb.
»Praktikken er central, da dit netværk er vigtigt. Især nu hvor der er flere end nogensinde før, som vil arbejde med faget. Og det er svært at slå de relationer, man får i praktiktiden,« siger Jonas Thing.
Journalistforbundets konsulent understreger, at erfaringen giver vigtige point, som du kan indkassere, når du er færdiguddannet. Det samme mener chefredaktøren ved Fynske Medier. Han forklarer, at praktikanter hos mediehuset har et forspring, der kan gøre hele forskellen.
»Vi kender dem. De kender os. De ved, hvilke krav vi stiller. Og de ved, hvilke forventninger vi har,« siger han.
Redaktøren forklarer videre, at nyuddannede – herunder virksomhedens egne praktikanter – ofte må arbejde som vikarer nogle år, inden de eventuelt får mulighed for at blive fastansat. Journalistik kan derfor nemt komme til at virke som en lukket klub. For praktikken er kun indgangsbilletten til det gode selskab, og tendensen fortsætter igennem hele journalistens karriere.
»Den hurtigste vej til et job på Berlingske er et job på Jyllandsposten. Der er en Rip-Rap-Rup-effekt i branchen, og de klassiske medier er lidt konservative i deres rekruttering,« siger Jonas Thing.
Samme tydelige billede tegner chefredaktøren på Fynske Medier.
»Det er hammersvært at få job hos os. Enten skal vi kende dig i forvejen og vide, at du er virkelig dygtig. Eller også skal du inden for specielt digitale medier have nogle kompetencer, der rækker ud over journalistuddannelsen, og som vi lige netop nu står og har brug for. Det betyder ikke, at vi ikke ansætter folk udefra. Det sker bare sjældent. Måske et par gange om året,« forklarer han.
Ubrugelige eksperter
Mange håbefulde kandidater tænker måske så, at vejen ind i journalistik går via ekspertviden. Her kan du supplere mediernes generalister med tung, specifik fagkundskab. Men den indgang er heller ikke nem at lirke op.
»Hver gang man laver undersøgelser, så efterspørger branchen fageksperter, men i praksis er det generalisterne, der bliver ansat. Virkeligheden er, at stadig færre journalister laver stadig mere journalistik, og der er fokus på produktionen frem for det fagspecifikke,« siger Jonas Thing.
Per Westergaard tror dog, billedet er ved at vende, men erkender, at der er et stykke vej endnu.
»Der er en langsom, men sikker tendens til, at vi efterspørger journalister med fagkundskaber (jura, sundhed, driftsøkonomi, politik osv.). Men vi har samtidig behov for at sikre os, at kandidaten har brede formidlingskompetencer,« fortæller han.
Det sætter mange af de, der har efteruddannet sig ind i faget, i en vanskelig situation. Ifølge Journalistforbundets konsulent får de ikke nok ud af den primære faglighed, de kommer med fra andre brancher, og de er samtidig udfordret på netværksdelen.
»Dem, der efteruddanner sig ind i branchen, er fint dygtige og kan bestride stort set alle de samme stillinger som almindelige journalister, men de har ikke det samme netværk, og det kan blive et problem for dem,« siger han.
Selvom de som udgangspunkt er svagere stillet, mener Per Westergaard godt, at de kan kæmpe sig ind i varmen.
»[D]en gode nyhed er, at hvor det for ti og tyve år siden var praktisk taget umuligt at komme ind i en journaliststilling uden den gængse grunduddannelse, så er redaktører i dag mere åbne overfor tanken,« forklarer han.
Men udviklingen går trægt, og ifølge chefredaktøren er der stadig en tendens til at køre med den velkendte profil.
Skab et medie
De, der ikke er med i klubben, må ofte tænke helt ud af boksen. Det har Kristoffer Granov gjort. Han er redaktør og en af grundlæggerne af netmagasinet Atlas, som er et alternativ til den gængse medieverden, hvor nyt er bedst, og først er størst. Atlas har vundet flere priser – blandt andet som Danmarks bedste netmagasin – og Kristoffer mener ikke, at det nødvendigvis er de dygtigste journalister, der har de faste stillinger på de etablerede medier.
Som regel har de skribenter, han følger, ikke nogen fast tilknytning til for eksempel et dagblad, og han mener, at der er flere problemer med den klassiske vej ind i journalistikken, hvor netværk vejer tungt.
»Jeg vil helst ikke sammenligne os med de etablerede, men at folk har taget godt imod os, og at vi har mange læsere, synes jeg, siger noget om, at der er en efterspørgsel efter noget andet i det danske medielandskab,« forklarer han.
Der er dog – ligesom i meget af den øvrige branche – problemer med finansieringen.
»Man lavede fra politisk hånd en ganske fin lov, der skulle give mulighed for støtte til fritstående netmedier, den demokratiske samtale og andre fine idealer. Den hed endda innovationspuljen. Medienævnet valgte så ikke rigtigt at støtte nogle innovative projekter,« siger han.
Jonas Thing fra Journalistforbundet mener, at vejen ind i branchen for nogle kan gå via løntilskudsordninger eller freelancearbejde, men Kristoffer Granov ser mere de nye medier som en del af løsningen på journalisters udfordringer.
»Vi mener da bestemt, at vores model er bedre egnet til fremtidens arbejdsmarked end fx dagbladenes, men staten forringer jo vores konkurrencemuligheder ved ikke at give os de samme støttemuligheder som dem,« slutter han.
