Opsigelse

Ledighed skræmmer stu­de­ren­de

Halvdelen af alle unge under uddannelse frygter arbejdsløshed, og mange vælger at forlænge deres studietid for at udskyde mødet med et overreguleret dagpengesystem og en alenlang arbejdsløshedskø.

Verdens tykkeste bog kommer fra Danmark. Det er nemlig a-kassen ”Min A-kasse”, der for nyligt har produceret den. Bogen består af 23.675 sider og indeholder det samlede lovgrundlag, som de danske a-kasser bliver administreret efter.

Dette kan meget muligt være en del af grunden til, at halvdelen af alle unge danskere under uddannelse frygter, at de som færdiguddannede kandidater må stille op i arbejdsløshedskøen, ligesom årgangene før dem har været nødt til at gøre.

Tallene kommer fra en ny undersøgelse fra TrygFonden, som har undersøgt danskernes følelse af tryghed. Her konkluderes det, at den økonomiske krise generelt gør os utrygge – men at det går værst ud over de unge.

Hurtigt igennem og ind i køen
Louise Bjerregaard er konsulent i Akademikernes Centralorganisation (AC). Hun har i forbindelse med udarbejdelsen af AC’s undersøgelse ”Det frie valg eller det frie fald” snakket med ledige kandidater og studerende for at finde ud af, hvordan man letter overgangen fra studie til job.

Det er AC’s opfattelse, ikke mindst set i lyset af erfaringerne fra sidste lavkonjunkturperiode i 2003-2005, at de unge forsøger at forlænge studietiden, fordi de ikke har lyst til at være arbejdsløse med alt, hvad det indebærer af samtaler, krav og kontrol fra a-kasse og anden aktør.

Det er en tendens, der umiddelbart går stik imod alt, hvad der hedder tidligere i gang og hurtigere igennem – som man så ofte hører det fra politikere og erhvervsliv; men ifølge Louise Bjerregaard kan det være fornuftigt at lægge et par år til studietiden og komme ud med et styrket CV:

”AC har aldrig hoppet med på den vogn at fortælle studerende, at de skal skynde sig gennem studiet. Hvis de bare kommer hurtigere ud i en ledighedskø – som det meget ofte sker nu – har samfundet ikke gavn af det,” siger Louise Bjerregaard, men understreger, at de ekstra år skal bruges målrettet:

”Det værste for både de studerende og samfundet er, når de studerende bare trækker i håndbremsen, fordi de frygter arbejdsløshed. Man skal benytte sig af muligheden for at opkvalificere sig ved hjælp af studierelevant arbejde. Hvis man ikke kan få et studierelevant arbejde, kan man forsøge at opnå samme opkvalificering gennem praktisk, frivilligt arbejde eller kurser i for eksempel forretningsforståelse.”

Brug for en buffer
For at undgå den meget bratte overgang fra studie til job, med stor risiko for ledighed, foreslog AC for et par år siden en 11. semester-ordning, hvor de studerende fik et ekstra semester til at tage kurser i for eksempel innovation og forretningsforståelse og sideløbende kunne begynde at søge job.

De studerende på 11. semester måtte fortsat klare sig for SU – til gengæld var de stadig en del af uddannelsessystemet og kunne udskyde indmeldelsen i dagpengesystemet. Ordningen, som blev stoppet efter ét år, skulle gøre overgangen bedre for de studerende og medvirke til, at færre frygtede at færdiggøre studierne:

”Ret og pligt i dagpengesystemet er blevet rigtig meget pligt og ikke så meget ret – det er et massivt overreguleret område. Tanken med 11.-semester-ordningen var at give de studerende en bufferzone, så færre ville frygte at blive færdige med studiet og flere kaste sig ud i det og tænke: Ok, her er der faktisk nogen der prøver at hjælpe mig,” siger Louise Bjerregaard og tilføjer:

”A-kasserne gør alt, hvad de kan for at lave kurser og tage sig godt af deres medlemmer, men de har ikke frihedsgraderne til at gøre det ordentligt. Derfor syntes vi, det var oplagt at lade universiteterne løfte en del af opgaven med at opkvalificere de studerende.”

Med 11.-semester-ordningens exit er det nu op til den enkelte elev at balancere ekstra studietid med risikoen for at havne i den forkerte bunke på grund af for mange års ekstra studietid. Ifølge AC’s undersøgelse har det nemlig en slagside i forhold til jobchancerne, hvis man bruger tre år længere end normeret studietid. Louise Bjerregaard forklarer:

”Man kan forstille sig, at arbejdsgiverne synes, det virker mistænkeligt, at man har været så længe om at gøre studiet færdigt. De bliver måske nervøse for, om man er typen, der ikke kan gøre noget færdigt og shopper uafklaret rundt. Men sikkert er det, at lang studietid først er et rigtig stort problem, hvis man ikke kan modsvare tiden med et flot CV.”