OpsigelseØvrigt

Ledighed påvirker ar­bejds­li­vet

For mange af de unge, der i disse år træder ind på arbejdsmarkedet, er det at have et job langtfra en selvfølge. Mange har, på grund af den aktuelle økonomiske krise, skrevet ansøgninger i årevis forud for den underskrevne ansættelseskontrakt. Det kan påvirke deres tilgang til arbejdet.

”At være ledig er som at køre i rutschebane, og det er vigtigt, at vi sørger for, at de ledige ikke bliver hængende nederst. Man kan ikke fortænke folk i at blive slået lidt ud af kurs – men opgivelse er ikke noget alternativ i det her spil. Som jobsøgende er det vigtigt at være meget vedholdende i sine aktiviteter og ganske robust som person.” Sådan lyder det fra Stig Magnussen, konsulent i Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA), da snakken falder på det stigende antal ledige. Arbejdet, som MA rådgiver, med at hjælpe de unge i job er ikke nogen nem tjans for tiden.

Kræsenhed en saga blot
Politiken kunne den 9. september fortælle, at der er otte arbejdsløse for hver ledig stilling på det private arbejdsmarked – samtidig med at antallet af offentlige stillinger er faldet markant det seneste år. Desuden viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at andelen af langtidsledige i forhold til det samlede antal ledige er det højeste siden 2007.

Jo længere tid, man går ledig, jo sværere er det som bekendt at finde job; det har blandt andet betydning for, hvilke slags job man søger, samt hvad man kræver af løn- og arbejdsforhold. Stig Magnussen oplever, at medlemmerne i MA i højere grad end før krisen er indstillede på at søge bredt og løse mange forskellige former for opgaver:

”I forhold til tidligere ser vi helt klart en udvikling hen imod en større åbenhed overfor forskellige typer jobs, som måske ikke altid er lige oplagte i forhold til den enkeltes uddannelse. Som tiden går, bliver de ledige mere møre i forhold til, hvilke jobs de vil søge, samt hvor meget de vil kræve i løn. Det er en saga blot at søge snævert – der skal søges meget bredt. I MA har vi derfor en løbende dialog med vores medlemmer om at se perspektiv og mening i forskellige typer jobs, som ikke umiddelbart er en forlængelse af den uddannelsesmæssige baggrund. Derved medvirker vi aktivt til, at magistrene er tilpasningsdygtige på et dynamisk arbejdsmarked.”

Ledighed kan være en tung bagage
De medarbejdere, der indtræder på arbejdsmarkedet i en økonomisk krise med længere tids ledighed bag sig, bærer ofte på en tung bagage. Marianne Boje Andersen, erhvervspsykolog i ingeniørforeningen IDA, rådgiver blandt andet medlemmer med ledighedsbaggrund, der ringer med stressrelaterede problemer: ”De fleste er enormt motiverede når de lige er startet på det nye job; de har ventet længe på deres chance. De glæder sig – tankene skal så at sige fyldes efter måske flere års ledighed med manglende kollegialt samvær og fagligt input; men ofte lever livet som arbejdende ikke op til de tårnhøje forventninger.”

Udover urealistiske forventninger til jobbet, kan baggrunden som ledig bevirke, at medarbejderen føler sig sårbar, har et lavt selvværd samt problemer med at følge med fagligt som socialt. Efter længere tids ledighed er ens faglige viden ikke up-to-date, og evnen til at begå sig blandt mange nye mennesker kan være blevet rusten af de lange perioder i ens eget selskab:

”Man glemmer ikke hvordan man begår sig, men det sociale overskud, man har brug for på en ny arbejdsplads, kan være formindsket. Man er så at sige bagud på personlig og faglig gennemslagskraft, og det skal trænes op”, siger Marianne Boje Andersen.

For de fleste er det et spørgsmål om tid, før det begynder at gå den rigtige vej. Marianne Boje Andersen understreger, at der ikke findes noget så sundt som trivsel på arbejdspladsen – et godt arbejde kan have en helende effekt og fuldstændigt ophæve sårbarheden.

Et dårligt arbejdsmiljø kan til gengæld være ekstra sundhedsskadeligt for de, der har været ledige. Når de først har fået en fod indenfor, vil de nemlig nødigt ud igen. En lang ledighedsperiode kan have eksempelvis økonomiske og sociale konsekvenser for den ledige, som vil arbejde hårdt for at vise sit værd for arbejdsgiveren – og således beholde jobbet. Også selvom de ikke trives:

”I løbet af ledighedsperioden har de kæmpet så hårdt for at få foden indenfor, at de er tilbøjelige til at blive hængende i et dårligt job, selv om de under normale omstændigheder ville være smuttet for længst. De bider det i sig – det er trods alt bedre end ikke at have et arbejde. Jeg har haft samtaler med folk, hvor det er så sundhedsskadeligt at blive i jobbet, at det næsten ville være bedre, hvis de blev ledige igen”, slutter Marianne Boje Andersen.

Læs også