Tallene taler for sig selv. De ledige akademikere benytter flittigt muligheden for at tage seks ugers selvvalgt uddannelse – helt præcist 26,6 procent af de ledige i Akademikernes A-kasse. Men i 2011 konkluderede konsulentfirmaet Rambøll, at de seks ugers selvvalgt uddannelse har en vis positiv effekt for arbejdsløse med et lavt uddannelsesniveau. For akademikere forlænger kurserne tværtimod ledighedsperioden.
Gert Nielsen, der er beskæftigelseschef i Djøf, tager undersøgelsen til efterretning, og mener, at der er to veje at gå som reaktion på Rambølls konklusion.
”Enten må vi afskaffe de seks ugers valgfri uddannelse for akademikerne – eller også gøre mere af det, der virker,” siger han, uden at man er i tvivl om, at han mener, man bør satse på det sidste.
Han mener, der er stor forskel på de forskellige kurser, der bliver tilbudt de ledige, og at de ledige skal være meget opmærksomme på, hvad de vælger; nogle kurser vil absolut ikke føre til et job i den anden ende.
Målrettet de ledige, ikke virksomhederne
”Vi har kontakt til ledige akademikere, som har fået succes med deres kurser, men mange kurser er ikke målrettet virksomhedernes behov, og så bliver de en faldgrube. Et seksugers kursus må nødvendigvis bringe den jobsøgende tættere på et job, og det er jeg bange for, at der ikke er nok, der gør,” siger Gert Nielsen, der mener, at man bør stille nogle krav til indholdet på seks-ugers kurserne.
Det allerførste krav bør, ifølge Gert Nielsen, være, at kurset skal rette sig mod virksomhedernes behov og udfordringer – og altså ikke kun mod, hvad den ledige selv finder interessant. Her kan der være stor forskel.
”Det virksomhederne især sukker efter er at få styrket markedsføring og salgskanaler, få foretaget analyser af potentielle forretningsområder og udviklet nye forretningsstrategier – og kandidater, der har forretningsforståelse og for eksempel forstand på lean,” siger beskæftigelseschefen i Djøf.
Skal bringe ledige og virksomheder sammen
Derfor gør man klogt i at vælge en seks ugers uddannelse, der relaterer sig inden for de områder, hvis man spørger Gert Nielsen. Et andet vigtigt element i kurserne, og som også fremadrettet bør være et krav, ifølge Gert Nielsen, er at de ledige og virksomhederne skal bringes sammen.
”Det kan man bruge de her kurser til. Der er for få kursusudbydere, der lader virksomheder indgå i kurset. Det kan man opnå, hvis der for eksempel er en praksisdel,” siger Gert Nielsen og nævner som eksempler, at Copenhagen Business School og DTU Business School udbyder kurser, hvor man skal lave en vækst- eller forretningsplan for en virksomhed og derefter skal ud og præsentere den for virksomhedens ledelse.
”Der er for private firmaer et stort potentiale i at ansætte akademikere”, siger Gert Nielsen og tilføjer, at otte ud af ti private firmaer ikke har akademikere ansat.
Tal fra CBS viser, at firmaer, der ansætter deres første djøf’er, oplever en værditilvækst på over 900.000 kr. om året.
”Det er fornuftigt at stille nogle krav til uddannelserne i en krisetid,” siger Gert Nielsen og understreger, at man sagtens som nævnt kunne stille krav til udbyderne:
”Hvis kurserne målrettes virksomhedernes behov, vil virksomhederne og samfundet få mere gavn af de mange penge, kurserne koster.”
Træffer man det rigtige valg omkring sin seks-ugers uddannelse som ledig, kan det ifølge beskæftigelseschefen føre til et job i sidste ende. Så vær omhyggelig, hvis du står over for det valg lige nu.
