Akademikerne - AC - har foretaget en undersøgelse blandt 28.000 medlemmer, hvor det fremgår, at 14 procent af dem har et "dårligt psykisk arbejdsmiljø". 48 procent har et godt psykisk arbejdsmiljø, mens 38 procent i nogen grad har et godt psykisk arbejdsmiljø.
De 14 procent, der kategoriserer deres psykiske arbejdsmiljø som dårligt, nævner først og fremmest en bedre ledelse som en vej til at gøre arbejdsmiljøet bedre - derudover bliver "prioritering af et godt psykisk arbejdsmiljø hos ledelsen" og "mere tid til kerneopgaven" nævnt som andre ting, der kan forbedre arbejdsmiljøet.
"Det fremstår tydeligt af undersøgelsen, at ledelsen er afgørende for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt at sikre, at vores ledere bliver klædt godt nok på til at fremme godt psykisk arbejdsmiljø. Vi håber, at vi med denne undersøgelse er med til at skabe en debat på kommende ledelses- og direktionsmøder om, hvordan man i egen virksomhed arbejder med det psykiske arbejdsmiljø, og hvilke skjulte omkostninger man måske har, fordi man ikke arbejder strategisk med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for eksempel ved at sikre, at alle virksomhedsledere er klædt på og har ledelsesrum til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø,"siger Finn R. Larsen på Akademikernes hjemmeside.
Han er formand for Akademikerne og henviser til, at undersøgelsen i øvrigt viser, at der er meget store gevinster at hente ved at forbedre arbejdsmiljøet for de medarbejdere, der allerede har et godt arbejdsmiljø. Det mener han er en øjenåbner for mange arbejdsgivere.
Gevaldige gevinster
"Hvis vi gennem en målrettet indsats sørger for, at alle akademikere fik et lidt bedre arbejdsmiljø, end de har i dag, så vil det på samfundsplan betyde, at akademikerne som gruppe kunne levere en ekstra værdi svarende til 10 milliarder kroner årligt," siger Finn R. Larsen på ac.dk og fortsætter:
"Vores analyse understreger, at det psykiske arbejdsmiljø er noget arbejdsgiverne bliver nødt til at sætte meget mere fokus på. Hverken i det private eller i den offentlige sektor, har vi råd til at ignorere den kæmpestore gevinst, der ligger i at sikre medarbejderne har et godt psykisk arbejdsmiljø."
Negligeret som individuelle problemer
Et af de forbund, der har deltaget i Akademikernes undersøgelse er Forbundet Arkitekter og Designere, hvor man modtager et større antal henvendelser fra medlemmerne omkring dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress.
"Problemerne har en tendens til at blive negligeret som individuelle problemer, og det har derfor været vigtigt for os med en bred undersøgelse af problemernes omfang og indhold," siger Hans Christian Kirketerp-Møller på forbundets hjemmeside.
Han er medlem af bestyrelsen i forbundet og formand for forbundets eau-udvalg, og han er glad for, at Akademikerne har taget initiativ til undersøgelsen:
"Som en del af undersøgelsen har vi fået en rapport, som beskriver de særlige forhold omkring det psykiske arbejdsmiljø for vores medlemsgruppe. Vi har dermed fået en stor god og nyttig viden, som kan danne udgangspunkt for videre initiativer," siger Hans Christian Kirketerp-Møller og tilføjer, at initiativerne i første omgang vil komme fra Akademikerne - og han ser frem til, at de bliver udmøntet i noget politisk - og på organisations- og virksomhedsniveau.
Nogle af hovedresultaterne fra undersøgelsen:
- 14 procent af akademikerne har et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
- Offentligt ansatte akademikere har et dårligere psykisk arbejdsmiljø end privatansatte.
- Kvinder har et dårligere psykisk arbejdsmiljø end mænd.
- Den øverste ledelse har et bedre psykisk arbejdsmiljø end både mellemledere og medarbejdere. Mellemledere har et bedre psykisk arbejdsmiljø end medarbejdere.
- Top tre over faktorer der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø ifølge akademikere med et dårlig psykisk arbejdsmiljø: 1. Bedre ledelse, 2: Prioritering af et godt psykisk arbejdsmiljø hos ledelsen, 3: Mere tid til kerneopgaven.
- Et godt psykisk arbejdsmiljø resulterer i en højere gennemsnitlig produktivitet.
- Det psykiske arbejdsmiljø er dårligere for akademikere med en arbejdsmængde der er for stor.
- Begrænset tid til faglig sparring bevirker et dårligere psykisk arbejdsmiljø.
- Privatansatte har mere tid til faglig sparring end de offentligt ansatte.
- Over hver femte akademiker ved ikke, hvorvidt arbejdspladsvurderingen er udarbejdet inden for de seneste tre år og hver tiende afviser, at dette er sket.
- En god nærmeste leder forbedrer det psykiske arbejdsmiljø.
- Kun halvdelen af akademikerne har en god nærmeste leder.
- 96 procent af lederne mener, at det er en vigtig ledelsesopgave at sikre godt psykisk arbejdsmiljø, men kun 58 pct. af lederne mener, at de er fagligt klædt på til at sikre det.
- 65 procent af akademikerne mener ikke, at deres nærmeste leder er fagligt klædt på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.
Kilde: www.faod.dk
