Flere undersøgelser viser, at vi som mennesker helst vil omgås folk, der er ligesom os. Det gælder i høj grad også på jobbet, og ifølge blandt andre det canadiske rekrutteringsbureau Clarity Recruitment har ledere, der står for at ansætte nye medarbejdere en tendens til at hyre personer med samme uddannelse, baggrund og personlighed som dem selv:
”Det er et velkendt fænomen, selvom mange af os ikke kan lide at tale om det. I mange aspekter af vores liv – hvad end det drejer sig om at finde kærlighed, venner eller professionelle kontakter – har vi en tendens til at gå efter mennesker, som ligner os selv. Men det kan være problematisk at vælge venner eller kun at ansætte medarbejdere, der tænker ens.” (fra artiklen ”Stop Hiring Yourself”)
Fænomenet er et stort problem for dem, som dermed bliver frasorteret alene på grund af en anderledes eller skæv profil. Det kan være de helt overordnede ting, der ikke passer ind i virksomheden – fx en kvinde der søger ind på en arbejdsplads med flest mænd eller en ældre medarbejder, der søger ind i et ungt team.
Nye uddannelser taber
Men man kan også blive frasorteret på grund af uddannelse. Fx er nogle virksomheder vant til at hyre folk fra statskundskab og er ikke åbne over for nyere uddannelser, hvor kandidaterne ellers har lignende eller måske endda bedre kompetencer til nogle typer job.
Per Nikolaj Bukh, Professor i økonomistyring fra Aalborg Universitet, forklarer til Information, at der nok ikke hersker en bevist frasortering af de nye og anderledes uddannelser. Han mener problemet er, at systemet går på autopilot, og at man derfor vælger folk med samme uddannelse, som man selv har. Tendensen er særlig tydelig i centraladministrationen.
”Jura, statskundskab og økonomi er kendetegnet ved, at de, der sidder i ministerierne, kan det i forvejen. Man ender tit med at nedprioritere folk med andre uddannelser, selvom de har de rigtige kompetencer, fordi de ikke ligner en selv, eller fordi man ikke kender dem fra systemet,” siger han til Information.
Broget er bedre
De alternative profiler får det svært, hvis folk kun hyrer kopier af sig selv. Men forskningen viser netop, at virksomheder har brug for alle typer, samt at det er problematisk at have for mange med de samme kompetencer og den samme personlighedstype.
Margaret A. Neale er professor ved Stanford, og hun har forsket i gruppedynamikker på arbejdspladser. Hun ser problemer i, at virksomheder ofte vælger nye medarbejdere, der ligner dem, der allerede er der.
“Hvis en virksomhed ønsker at være kreativ og innovativ, så er det værste, de kan gøre at samle en gruppe, hvor alle er ens og kommer for godt ud af det med hinanden,” forklarer hun på Stanfords hjemmeside.
Neale understreger, at det skaber mere dynamik og holder medarbejderne oppe på dupperne, når forskellige typer arbejder sammen. Der ligger derfor en stor opgave for både virksomheder og kandidater i at sætte sig ind i, hvad andre en den typiske profil kan bidrage med.
Trods instinktet
Det er dog et urmenneskeligt instinkt at kategorisere andre mennesker i – det sociologien kalder – ind- og udgrupper. Indgrupper er den gruppe, du selv er en del af, og udgrupper er de andre. Ifølge Margaret Neale kræver det en meget bevidst indsats fra individet at bryde med stereotyper og fordomme, og det er det, de anderledes kandidater er oppe imod.
Blandt andre har den britiske socialpsykolog Henri Tajfel lavet forsøg med at dele en flok mennesker i 2 tilfældigt sammensatte grupper, og hurtigt foretrak medlemmerne deres egne frem for udgruppen. Det gælder derfor om, at holde indgruppen åben og ikke lade den lukke sig om sig selv.
”Der er en risiko for, at man bliver blind over for nye tendenser og nye udviklingstræk, når man udelukkende bruger nogle, der er indsocialiserede i en bestemt forståelse af, hvordan vores samfund skal indrettes,” forklarer Professor Per Nikolaj Bukh til Information.
Vidste du at Jobindex har deres eget rekrutteringsbureau?
