Kvinders karrierevalg knuser deres lederdrømme


Kvinders karrierevalg knuser deres lederdrømme

Flere kvinder skal have topposter. Det er der bred enighed om. Men kvinderne selv spænder ofte ben for deres eget lederpotentiale ved at vælge en karriere inden for HR, kommunikation eller marketing – langt fra virksomhedernes kerneforretning.

Af Anne Sevel, Jobindex

Topdanmark vil gerne have flere kvinder på topposter og sammen med Jobindex Topkvinder blev der ved arrangementet ”Kvinde kend din vej til bestyrelserne” sat fokus på emnet. Her diskuterede deltagerne årsager til, at der ikke er flere kvinder i topledelse, samt hvad der kan gøres ved det.

Ifølge bestyrelsesformand og koncernchef i Nykredit, Bente Overgaard, er kvindernes karrierevalg en stor del af forklaringen på, at så få af dem bliver ledere.

”Hvis du vil ind i topledelsen og ind i bestyrelserne, så skal du ud i forretningen og sidde i en lederstilling. Danmark har nogle af de allerbedst uddannede kvinder, men de vælger uddannelser rettet mod stabsfunktioner,” forklarer hun.

Det bakkes op af forfatter, Inge Berneke, som bruger betegnelsen ”the pink ghetto”:

”Kvinderne dominerer i HR, Kommunikation, Legal, Marketing osv., men bør i virkeligheden være ude i maskinrummet, tæt på kunderne, og der hvor indtjeningen er,” siger hun.

Topdanmark har siden 2011 haft fokus på kvinder i ledelse og bestyrelse som en del af en mangfoldighedsstrategi i CSR-regi. Ambitionen er minimum én kvindelig kandidat til samtale til lederjobbene.

LÆS OGSÅ Flere kvinder indtager chefposterne i det offentlige

Mænd og kvinder vil det samme

Topdanmark gennemførte i 2012 en undersøgelse blandt 210 ledere i virksomheden. Generelt viser undersøgelsen, at der overordnet set ikke er de store forskelle på, hvad der motiverer kvinder og mænd ved lederposten.

Nuanceres dette billede har kvinderne lidt større fokus på, at det skal være personligt udfordrende (94 % kvinder og 81 % mænd) mens mændene motiveres mere af selve ansvaret (73 % mænd og 65 % kvinder). Det er derfor ikke motivationsfaktorerne, der er hæmmende for ønsket om at blive topleder.

Undersøgelsen viser, at flere kvinder end mænd er tilbageholdende i forhold til avancement fra deres nuværende lederniveau. De er tilfredse, hvor de er og har opfyldt deres lederambitioner. Men det er måske her potentialet er for, at denne gruppe kan motiveres til at avancere i lederniveauerne.

”’Ud af zonen’. Jeg tror faktisk, det er overskriften på opfordringen til mange kvindelige medarbejdere, men også mandlige medarbejder i Topdanmark. At det faktisk er okay at forsøge (…) at afsløre sine ambitioner,” siger Christian Sagild, Adm. Dir i Topdanmark.

Hjemmefronten driller

Noget af forklaringen på, at kvinderne ikke i lige så høj grad som mænd finder vej til topposterne ligger stadig i opgaverne i hjemmet. Rigtig mange virksomheder tilbyder gode muligheder for work-life balance, så måske er problemet fordelingen af opgaver i hjemmet?

”Kvinder i 30’erne oplever et kulturchok, når de stifter familie og rammes af logistikudfordringen. Samtidig er arbejdsfordelingen derhjemme ofte skæv. Mænd tager sig tit af opgaver som græsslåning, hækklipning, osv. som kan laves i weekenden, men kvinderne ofte har de daglige driftsopgaver,” fortæller Inge Berneke.

Topdanmark har i deres mangfoldighedspolitik med baggrund i undersøgelsen sat klare mål for kvinder i ledelse. Blandt andet har virksomheden udviklet en mentorordning for kvindelige ledere, der skal støtte kvindelige ledere i bedre afklaring af ønsker til deres karriereudvikling og ambitioner samt styrke relationerne på tværs af ledelseshierarkier.

Læs Topdanmarks undersøgelse.

Publiceret 2014-02-10


Seneste artikler

Opret en QuickApply ansøgningsprofil
Opret en QuickApply ansøgningsprofil
Fremtidens rekruttering er rykket et skridt nærmere. Mange vil gerne søge job på en hurtigere og lettere måde. Det kan du nu med vores QuickApply ansøgningsprofil.
Indrykket 18. juni på Forside
Parlør til jobsamtalen: Forkortelser, du bør kende og udtryk, du bør bruge
Du har sikkert hørt, at du skal bruge de samme ord og udtryk som virksomheden, når du skriver din ansøgning og kommer til samtale. Men hvad er det nu lige, du skal skrive og sige? Her får du en parlør til udtryk, du kan benytte dig af, og forkortelser du bør kende – så du kan aligne dig med hiring manager til jobsamtalen.
Indrykket 11. juni på Forside
Mand skriver cv
Hvis dit CV ikke er interessant, har du 50/50 chance for at din ansøgning bliver læst
Det er ikke sikkert, du kan skrive dig til jobbet, hvis du ikke har kompetencerne. Faktisk er der kun 49 procents chance for, at din ansøgning bliver læst, hvis du ikke har kompetencerne.
Indrykket 4. juni på Forside
”Om jeg er landet det rigtige sted? Oh yes!”
Et CV hos Jobindex gør dig synlig for både ansættende ledere og rekrutteringskonsulenter. Steffen er Area Sales Manager og fik jobbet via CV’et på Jobindex. Læs Steffens historie her.
Indrykket 28. maj på Forside
Historien om Simon
”Jeg er bare glad for i dag, at jeg lagde mit CV lige dér”
Når du lægger dit CV hos Jobindex, bliver det set af ansættende ledere og rekrutteringskonsulenter, som også forholder sig til detaljer i dit CV – hvis din profil rammer inden for behovet. Simon (e-Commerce Manager) er blevet kontaktet direkte af Jobindex på grund af CV’et, hvilket endte med jobskifte. Læs hans historie her.
Indrykket 21. maj på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.