”Hvis du skal købe et legehus til din have, vælger du så den pakke, der viser et færdigt hus, der er klar til brug, eller den, hvor der er brædder, søm og skruer udenpå?”
Sådan siger Mads Warming, chefkonsulent i jobrådgivningsvirksomheden Alecto A/S, og sådan har han i en årrække sagt til håbefulde jobsøgende kandidater, når han har holdt oplægget om, hvordan man i sin ansøgning får præsenteret sig selv som et helstøbt produkt og ikke bare en masse pæne reservedele.
Mads Warming opfordrer til, at man som jobsøgende opfatter ansøgningsprocessen som en salgssituation og spørger sig selv: Er mit produkt brugbart for forbrugeren i den anden ende, og er det tydeligt for ham, hvad han får for sine penge?
Show it and tell it
Udover at sætte sig ind i kunden og kundens behov, er det vigtigt, at man formår at gøre reklame for sit produkt – det indebærer, at man tør fortælle, hvad man kan, og ikke blot fremlægger nogle mere eller mindre sammenhængende historier fra tidligere job. Mads Warming vil have pointerne frem i teksten:
”Jeg har et opgør med show it, don’t tell it, som man hører så tit. Jeg er imod den del, der hedder don’t tell it. Det kan være fint nok at give et eksempel på en situation fra en tidligere arbejdsplads, hvor du foretog dig et eller andet, som er vigtigt at kunne i dit kommende job – men det skal ikke stå alene,” siger Mads Warming.
Så selvom arbejdsgiveren måske burde kunne regne ud, at du er rigtig god til at lave events, fordi du arrangerede en velbesøgt temaaften på din tidligere arbejdsplads, så er virkeligheden, at han eller hun skal læse ofte flere hundrede ansøgninger – og så er det vigtigt, at konklusionerne fremgår tydeligt.
Ligesom de arbejdsløse ofte bliver rådet til at skrive et kort og klart CV, fordi arbejdsgiveren kun bruger omkring 15 sekunder på at skimme det i første omgang, gælder det i ansøgningen om at være præcis og ikke gemme konklusionerne væk – for der er jo lige så mange ansøgninger, som der er CV’er.
Konklusion før dokumentation
Mads Warming påpeger, at mange akademikere er skolet til, at det er risikofyldt at konkludere, og derfor er der mange, der ikke tør komme med konklusionerne, når de skriver ansøgninger – alt skal helst kunne dokumenteres ned til mindste detalje, før man skriver det sort på hvidt:
”Ansøgeren uddyber ofte sin konklusion, før han kommer med konklusionen; ja mange ansøgningsskribenter kommer slet ikke til konklusionerne. De har fået så mange tæsk i deres studietid for at konkludere uden en massiv dokumentation, at de hellere vil undlade at konkludere noget,” siger Mads Warming og tilføjer:
”Mange tror, at resultaterne taler for sig selv, og synes måske, at det kan virke lidt anmassende at skrive eksplicit, at de er gode til noget.”
Mads Warming opfordrer til, at man tænker journalistisk og rykker det vigtigste frem i starten af sætningen. I stedet for at starte med at skrive, hvorfor man er rutineret: ’Jeg har arbejdet med events i mange år, så jeg har stor erfaring og rutine’, skal man starte med at slå fast, at man er rutineret: ’Jeg er en rutineret eventmanager med mange års erfaring’.
Og hvis noget skal udelades, så er det ikke konklusionen, men uddybelsen. Den kan man altid komme med til en eventuel jobsamtale:
”Det er vigtigere, at det er tydeligt, hvad man byder ind med, end at det er veldokumenteret og velbeskrevet, for dokumentationen bør fremgå af CV’et,” slutter Mads Warming.
