Jobindex brevkursus - lektion 3
Vil du helt til tops i det offentlige, er der god grund til at sidde lang tid på skolebænken – en såkaldt Djøf’isering har ifølge en ekspert gjort sit indtog – og det gør sig delvist også gældende i de helt store virksomheder, hvor man vælger de højtuddannede. Alligevel er der bedre muligheder for at arbejde sig op inden for de store private virksomheder.
Morten Tange, der ejer KarriereCoach, som blandt andet tilbyder karriererådgivning, mener, det er svært at skære alle over en kam, men at der alligevel er nogle politisk korrekte måder at gøre tingene på nogle steder, som ikke gør sig gældende andre steder. De små forskelle kan være vigtige at kende til, hvis du vil til tops i det offentlige eller i en virksomhed; hvis det er dit karrieremål.
”Der kan være store spring mellem, hvad der er vigtigt på de forskellige arbejdspladser. I den offentlige struktur er der sket en Djøf’isering, og kulturen er desuden gennemsyret af, at man skal have akademisk efteruddannelse for at få topposterne,” siger Morten Tange og tilføjer, at det i det private i langt højere grad tæller, at man er i stand til at vise målbare resultater.
Her er man bedre i stand til at finde talent og dyrke det i virksomheden. Selv om det er svært at tale generelt om forskellene på arbejdspladser og fag, så mener Morten Tang, at de store virksomheder – til dels i modsætning til de små – kan vælge og vrage mellem kandidater og derfor lige så godt kan vælge de højtuddannede. Alligevel er der bedre muligheder her for at vise resultater og komme frem via sin personlighed:
”Derfor bruger man i det private i højere grad tests, når man ansætter, for at se, om personligheden passer til virksomheden. Det ser man slet ikke i samme omfang i det offentlige, og hvis man gør, er det specielt til lederposter, det foregår.”
Jo højere uddannelse – des flere muligheder
Generelt mener Morten Tange, at man typisk har flere valgmuligheder inden for den akademiske retning, hvis man vil arbejde sig op til direktørstolen.
”Enhver uddannelse har sin egen karriereretning – men jo højere uddannelse man har, des flere muligheder får man,” siger han og tilføjer, at der som undtagelse kan nævnes dem, der bliver så højt specialiserede, at de faktisk står svagt, hvis de mister deres arbejde – og desuden har svært ved at skifte til et andet job, hvis det er en del af karriereplanen.
Morten Tange mener, der er stor forskel på dem, der arbejder praktisk og dem, der arbejder akademisk, når det kommer til karrieremuligheder inden for de to forskellige felter.
”For den praktiske arbejder er det at sælge, være udfarende, producerende – og vise, hvad man kan – der tæller og kan give en bedre stilling. I den akademiske verden skal man mere sætte sig selv i scene. Der handler det mere om branding, og hvad der gør den akademiske arbejder unik,” siger Morten Tange.
Praktikere mangler efteruddannelse
Han er klar over, at man hører om personer, der har en håndværksmæssig baggrund, som arbejder sig til tops i en virksomhed. Forskellen er dog ofte, at de praktiske folk som regel ikke efteruddanner sig så meget.
”Praktikerne kan flytte sig op i hierarkiet, men de vil dybest set have den samme ekspertise. De få, man ser, der har en håndværksmæssig baggrund, og som tager akademisk efteruddannelse – de gør virkelig karriere – for de har en indsigt både kulturelt og erfaringsmæssigt, som mange andre ikke har.”
Kend dit fag og gør karriere:
- Kend til forskellene inden for dit fag – det kan have afgørende betydning for dine karrieremuligheder.
- I det offentlige er det for eksempel normalt, at man skal have akademisk efteruddannelse for at få topposterne.
- I det private er det nemmere at vise resultater og arbejde sig op den vej.
- Generelt giver højere uddannelse flere karrieremuligheder.
Bliv klogere her:
- ”Karriebogen” af Bjarne Kousholt.
- ”Offentlig ledelse på dagsordenen – erfaringer fra topchefer i det offentlige” af Steen Hildebrandt.
- ”Personlig vækst – hjælp til din udvikling som leder” af Jens Moberg.
