Jobsamtalen – lær af mine brølere!


Jobsamtalen – lær af mine brølere!

Ansøgningen er sendt. Virksomheden har modtaget den. Du bliver ringet op. De vil gerne se dig til en jobsamtale. Hermed et skridt nærmere jobbet.

Af Mary Kobia, chefkonsulent og karriererådgiver i IAK

Jeg kan tydeligt huske følelsen, da det skete for mig, som ny på jobmarkedet for mange år siden. Jeg var lykkelig! Tænk, at jeg var så heldig at være kommet igennem jobsøgningens første nåleøje og være blandt de få udvalgte, der skulle til samtale på en international drømmestilling.

Men nej, jeg fik ikke jobbet i første hug – jeg skulle lige lave de klassiske fejl inden, at jeg adskillige jobsamtaler senere fik jobbet.

Når jeg ser tilbage på de jobsamtaler, jeg har været til igennem tiden, har jeg lavet en del brølere. Jeg har listet et par stykker af dem op herunder – så du kan lære af mine brølere.

Spørgsmål, der fik klappen til at gå ned

Til en individuel samtale blev jeg bombarderet og udfordret af interviewpanelet med både typiske interviewspørgsmål, men også atypiske spørgsmål. Jeg husker især tre spørgsmål, hvor klappen gik ned:

  1. Fortæl om en arbejdsopgave eller aktivitet, som keder dig, eller som du ikke bryder dig om
  2. Hvad er det bedste, du nogensinde har præsteret menneskeligt eller fagligt?
  3. Hvilke fejl er du tilbøjelig til at gentage?

Hele interviewsituationen føltes meget kunstig – som en eksamen eller et forhør. Tilmed følte jeg mig helt uden for min comfort zone – alt det ”forudsigelige”, jeg havde forberedt mig på mentalt, synes at være langt væk, hvilket gjorde, at min totale performance ikke blev optimal.

Læring: Det er vigtigt at foretage grundig research af organisationen inden samtalen – men husk at fokusere på, hvordan dine kompetencer og personlige egenskaber kan bruges fremadrettet i stillingen. Du skal også selv vurdere, om du matcher jobbet – derfor er det vigtigt, at du ser jobsamtalen som en gensidig forventningsafstemning.

Derudover handler det også om at skabe den gode kemi rundt om bordet til jobsamtalen – hvis den ikke er til stede, kan det være svært at overbevise interviewpanelet om, at du er den rette til jobbet.

Hvem sagde noget om færdighedstest?

Til en jobsamtale havde jeg ikke undersøgt, hvordan deres rekrutteringsprocedure ville forløbe. Jeg troede, jeg havde et klart billede af, hvordan samtalen ville forløbe – helt traditionelt med et interviewpanel på 6 personer, som jeg havde googlet og lavet research på. De skulle udfordre mig med faglige og personlige spørgsmål. Til min store overraskelse dukkede mine konkurrenter – de 9 andre kandidater op samtidig med mig. Min umiddelbare tanke var; det må vist være en fejl, for det var jeg ikke blevet orienteret om! Jeg fornemmede den samme chokreaktion hos de andre. Chokreaktionen blev forværret, da vi blev briefet om, at vi havde 4 timer til at løse en skriftlig færdighedstest, for derefter at præsentere resultaterne og blive interviewet individuelt. Læring: Som kandidat til en stilling har du ret til at kende rekrutteringsprocessen – så hvis du ikke er blevet informeret, så kontakt virksomheden, og hør nærmere.

Du kan få del i flere af mine brølere og efterfølgende læringsprocesser på IAKs blog http://get2business.wordpress.com/.

Publiceret 2012-10-01


Seneste artikler

Historien om Simon
”Jeg er bare glad for i dag, at jeg lagde mit CV lige dér”
Når du lægger dit CV hos Jobindex, bliver det set af ansættende ledere og rekrutteringskonsulenter, som også forholder sig til detaljer i dit CV – hvis din profil rammer inden for behovet. Simon (e-Commerce Manager) er blevet kontaktet direkte af Jobindex på grund af CV’et, hvilket endte med jobskifte. Læs hans historie her.
Indrykket 21. maj på Forside
Når du får nyt job: Her er syv gode råd til den vigtige første måned på arbejdspladsen
Når du får nyt job: Her er syv gode råd til den vigtige første måned på arbejdspladsen
Den første måned i jobbet er vigtig for enhver nyansat. Det er her, man lærer indhold og funktioner. Og her man sætter tonen for de kommende mange måneder i jobbet. Her har du syv gode råd til at komme godt fra start.
Indrykket 14. maj på Forside
Opret dit CV hos Jobindex – se her hvorfor
Når dit CV ligger i vores database har du flere gode muligheder på hånden. Og både virksomheder og vores rekrutteringskonsulenter holder sig løbende orienteret netop dér. Læs her, hvordan det fungerer.
Indrykket 7. maj på Forside
6 tips til videointerviewet
6 tips til videointerviewet
Skal du til videointerview? Stress ikke. Forbered dig med vores guide til et godt videointerview, og vær bare dig selv.
Indrykket 30. april på Forside
jobsamtale

Personlighedstesten åbner op for nye spørgsmål
Personlighedstests er standard i mange virksomheder, så mange ansøgere har prøvet at besvare og modtage tilbagemelding på en test. I Dansk Kabel TV bruger man tests til at åbne op for spørgsmål ud over de helt gængse samt at be- eller afkræfte ting fra første samtale.

Indrykket 23. april på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.