Rekruttering

Jobindex sørger for kan­di­da­ter­ne, mens du holder fri

Ansættende ledere kan godt holde fri i ferien samtidig med, at de ansætter nye medarbejdere.

Som chef behøver du ikke læse jobansøgninger på stranden. Rekrutteringskonsulent i Jobindex Claus Tandrup Gyldendal oplever, at den rekrutterende leder får frigivet meget tid, når Jobindex hjælper med rekrutteringsprocessen.

”Vi løste en sag for en kunde, hvor der kom 225 ansøgere til en stilling som lagermedarbejder. Jeg svarede på spørgsmål fra ansøgerne, gennemgik alle ansøgninger og lavede en short list med de 7 bedste kandidater til kunden. Vi havde selvfølgelig talt om, hvilke kriterier jeg skulle screene efter på forhånd. Og da kunden selv havde interviewet de 7 og valgt sin nye medarbejder, sendte jeg afslag til alle de andre”, forklarer Claus.

Langt fra alle virksomheder bruger løsningerne, men de, der gør, er generelt tilfredse. Kirsten Porse er HR chef i Landsforeningen af Frie Børnehaver og Fritidshjem. Hun har haft stor succes med nogle af Jobindex’ rekrutteringsløsninger.

”Det er smart, hurtigt, effektivt og en mellemting mellem at gøre det selv og betale en dyr headhunter. Jeg oplevede hurtig kontakt og hurtig betjening, og så har jeg sparet tid, da arbejdsbelastningen i ansættelsesprocessen aftager betydeligt,” siger Kirsten

Brug tiden bedre

Som Kirsten understreger, er tid ofte penge for virksomhederne, og Charlotte Hansen, som er sourcing-ansvarlig i Jobindex, har flere gange oplevet, hvor meget kunderne får ud af at benytte services, der frigiver tid.

”Vi har mange virksomheder, der bruger SemiSearch eller kandidatadministration. Det sparer meget tid for den ansættende leder, så han eller hun kan lave noget andet. En anden fordel er, at vi kan håndtere hele processen, mens lederen er på ferie. Det har vi gode erfaringer med, og så ligger short listen klar, når lederen kommer tilbage,” siger Charlotte.

Claus Tandrup Gyldendal oplever jævnligt, at kunderne vender tilbage med en ny sag. Han opbygger på den måde en endnu dybere forståelse af virksomheden og dens værdier.

”Jeg havde en offentlig kunde, der først ansatte en jurist. De var så tilfredse, at de ringede til mig en måned senere, hvor de skulle ansætte en ny bogholder. Lederen sagde desuden, at hun har glad for, at hun kunne trække på os i en periode, hvor hun selv havde ekstra meget at se til,” siger Claus.

Kandidaterne er også glade for at få at vide, hvor i processen de befinder sig. Og med Jobindex er virksomhederne sikre på, at kandidaterne får tilsendt kvitteringer og afslag. Det styrker virksomhedernes brand.

Se mere om Jobindex’ løsninger inden for rekrutteringsservices.

Læs også