Internettets pladsproblemer rykker tættere på


code

Af Ulla Oppermann Blankholm

Nettet løber i den nære fremtid tør for plads; et stort problem, som flere amerikanske internet-virksomheder med glæde vil løse. Men hvis det ikke bliver det, vil det i perioder blive umuligt at høre internet-radio, se film på YouTube eller tale i telefon gennem Skype.

Langt de fleste danskere bruger dagligt internettet, og kigger man på tal fra Danmarks Statistik, kan man se, at tre ud af fire bruger internettet dagligt eller næsten dagligt – og fire ud af fem bruger internettet en gang om ugen. Undersøgelsen, der er baseret på svar fra omkring 4.000 danskere mellem 16 og 74 år, viser også, at internettjenester med brugerskabt indhold – for eksempel sociale netværkstjenester, blogs osv. er rigtig populære. Desuden stiger download af digitalt indhold - for eksempel musik, spil og software.

Men internettet kommer i nær fremtid til at mangle plads, og det betyder, at vi lige pludselig ikke kan bruge internettet, helt som vi plejer – hvis problemet ikke bliver løst. Pludselig vil du ikke kunne høre internetradio uden afbrydelser, se nyhedsudsendelser eller film på YouTube. Simpelthen fordi, at nettet er blevet overbelastet. Det fremgår af en artikel i Berlingske Tidende den 11. august i år, som beskriver, at det især er tjenester som onlinesalg og leje af videofilm og fildelingstjenester som Pirate Bay og især erhvervslivets stadig tungere brug af nettet til at lagre viden og back-up, der gør, at nettet vokser med sådan en hast, at pladsen snart slipper op. Som vi tidligere har skrevet på Jobindex.dk anslår analysefirmaet IDC, at cloud computing i år vil tegne sig for omkring 1 procent af it-forbruget, og at andelen formentlig vil blive tredoblet i løbet af de næste fire år. På den økonomiske side venter man, at cloud computing vil nå en omsætning i Danmark på cirka 11 milliarder kroner over de næste fire år.

Delikat diskussion
Ifølge artiklen i Berlingske Tidende er løsningen indtil videre såkaldt ”trafikprioritering”, så man i spidsbelastningsperioder for eksempel kan forsinke email for at undgå, at der for eksempel kommer klumper i ens nyhedsindslag fra TV2. Men hvem skal så bestemme, hvad der skal prioriteres før andet? Det er et spørgsmål, som der langt fra er enighed om. DR og TV2 har tidligere meldt ud, at de ikke går ind for regulering.

”Det er en meget delikat diskussion, som der indtil videre ikke er fundet en løsning på. Og i Europa er problemet uhyre komplekst, fordi net-trafik jo bevæger sig over grænser, så vi er nødt til at løse problemet i alle lande samtidigt. Foreløbig har vi overlevet på, at selskaberne har været gode til at udbygge kapaciteten – men på længere sigt vil det kun ske, hvor selskaberne har kunder og kan tjene penge på det,” siger en dansk teleekspert, Torben Rune fra Netplan, der er en uafhængig virksomhed, der rådgiver om IT og telekommunikation – til Berlingske Tidende.

Senest har det amerikanske teleselskab AT&T meldt ud, at de vil have lov til at tjene gode penge på, at nettet er ved at løbe tør for plads.

Musik og film i højsædet
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er det 39 procent af internetbrugerne, der spiller eller downloader spil, musik, film, tv-serier eller billeder fra nettet – hvilket svarer til cirka 1,4 millioner personer – og potentielt er der altså rigtig mange, der kan blive ramt af internettets pladsproblemer herhjemme. Andelen af størst blandt de 16-19-årige, hvor 62 procent benytter sig af underholdning fra nettet ved at spille eller downloade spil, musik eller film. De fleste af dem, der downloader digitalt indhold, downloader musikfiler – svarende til 61 procent.

Grundstenene til internettet blev ifølge Wikipedia lagt i 1960’erne af det amerikanske forsvar, først og fremmest med etablering af Arpanettet og senere af de civile netværksstrukturer SCNET, BITNET og NSFNET. Internettet måtte ikke have en central computer, hvor alle informationer var lagret på en harddisk – primært for at undgå, at alt data kunne fjernes på én gang.

Publiceret 2010-09-27


Mand keder sig
Mit job er kedeligt … Hvordan får jeg jobglæden tilbage?
Arbejdet kan blive så kedeligt, at det bliver stressende. Det kaldes boreout. Men der er måder at håndtere kedsomheden og vinde arbejdsglæden tilbage.
Indrykket 22. april på Informationsteknologi
Mere arbejdsglæde: Sådan sætter du fokus på ledelsen
Mere arbejdsglæde: Sådan sætter du fokus på ledelsen
Selv om de fleste danskere synes, at arbejdsglæde er vigtigt i hverdagen, er det mindre end 1 ud af 10, der taler med chefen – på trods af, at mange undersøgelser viser, at det især er ledelsen, der påvirker jobglæden. Få her 4 råd til, hvordan du og dine kolleger kan få fokus på ledelsen i din virksomhed.
Indrykket 4. april på Informationsteknologi
Sådan søger du job, når du allerede er i job
Næsten hver ottende dansker skifter hvert år direkte fra det ene job til det andet. Men det kan være svært at vurdere, hvordan jobsøgningen skal gribes an. Skal din chef vide det? Må du tage til jobsamtale i pausen?
Indrykket 18. marts på Informationsteknologi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.