Marta Kirilova har været som en flue på væggen til 41 jobsamtaler, hvor indvandrere, der har boet i Danmark i relativt kort tid, har gjort deres til at få et arbejde. Hun er i gang med at skrive en ph.d., som bliver offentliggjort i slutningen af 2012, om lige netop det emne. Resultatet viser, at sproget slet ikke er den største forhindring for de nye indvandrere:
”En række ansøgerne havde et ret lavt niveau i dansk, og man kunne derfor tro, at sproget ville spænde ben for dem til samtalerne, men det gjorde det faktisk ikke. Det gjorde de kulturelle fordomme hos arbejdsgiverne derimod,” siger Marta Kirilova og tilføjer, at arbejdsgiverne for eksempel havde en vis bekymring for, om ansøgere med udenlandsk baggrund kunne indgå i et kollektiv på arbejdspladsen – og om de ville blive ”trådt på” af kollegaerne, fordi de udviste en større ydmyghed end danskerne.
Også til selve samtalen spiller det kulturelle ifølge Marta Kirilova ind, og her fremhæver hun situationsfornemmelse som det allervigtigste.
”Nogle er ikke vant til den struktur, hvor det først er arbejdsgiverens tur og derefter ansøgerens. Det er et klart problem, at indvandrerne ikke ved, hvornår det er deres ”tur” til at tale,” siger Marta Kirilova og tilføjer, at et andet alvorligt problem for indvandrerne er de store krav, der bliver stillet.
Uanset jobbet forventes det ifølge Marta Kirilova til de danske jobsamtaler, at man kan reflektere over, hvad man for eksempel laver om fem år, eller hvordan ens tidligere erfaring kan bruges i jobbet, og det kan være svært for indvandrere, som i første omgang koncentrerer sig om at kunne gøre sig forståelige på dansk. Marta Kirilova mener, at arbejdsgiverne bør overveje, hvor relevant det er med den type spørgsmål, hvis man søger folk inden for eksempelvis håndværksfag, eller hvis man skal stå i produktionen på en fabrik.
Skjult hierarki i Danmark
Marta Kirilova beskriver, at der til de kulturelle udfordringer også hører et dansk hierarki, som kan være svært at tolke for en indvandrer.
”Hvis han eller hun er vant til meget autoritet på tidligere arbejdspladser, så bliver vedkommende pludselig mødt med venlighed af en chef. Det betyder dog ikke, at der ikke er noget hierarki – det er bare skjult. Det er meget skandinavisk at lade som om, der ikke er noget hierarki, men i virkeligheden er det slet ikke sådan. Der er nogle helt klare grænser – som er meget svære at få øje på – men som ikke må overtrædes,” understreger hun.
Hun råder indvandrere, som ikke har erfaring med jobsamtaler, til at lære selve genren ”jobsamtaler i Danmark” at kende, så de lærer, hvornår det er deres tur til at tale, hvordan de kan reflektere osv. ”Samtidig vil jeg også sige, at det er svært at være forberedt, for det kan også virke for kunstigt, hvis det man siger, er alt for indøvet. Så bliver det for utroværdigt,” siger hun og råder desuden til, at man ikke kommer med alt for personlige beretninger om sin fortid.
Det vil ifølge Marta Kirilova virke for uprofessionelt på de danske arbejdsgivere, og taler man for eksempel for meget om, hvad man har lavet derhjemme eller i sit hjemland, så vil arbejdsgiverne slet ikke kunne forholde sig til det – og det er heller ikke nogen god idé at beklage sig eller ligefrem bede om jobbet.
Dem, der havde størst succes under de samtaler, hun overværede, var dem, som havde en åben og positiv indstilling – især når det kom til det danske sprog, hvor de måske indrømmede, at de havde nogle sprogproblemer – og brugte udvalget til at tale om dem og løse dem. Hvad kulturen angik, var de mest succesfulde de, som ansættelsesudvalget anså for at være tættest på den danske kultur og de danske arbejdspladsnormer.
Hun understreger meget kraftigt, at det ikke kun er indvandrerne, som skal tilpasse sig de danske jobsamtaler.
”Der eksisterer helt klart ”os” og ”dem” til den type samtaler, og det forventes, at indvandrerne skal kunne en masse ting for at klare sig. Analysen viser dog, at begge parter skal indrette sig, og det er meget vigtigt, at samtalen er en dialog. Alle har lige stort ansvar for jobsamtalen,” siger hun.
41 indvandrere var som nævnt med i undersøgelsen, og de søgte om i alt ni forskellige stillinger i København – både akademiske – og ikke-akademiske. Marta Kirilova startede sine indsamlinger af materiale tilbage i 2009.
