Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer



Der er en markant mangel på it-folk med helt bestemte kompetencer samtidig med, at it-cheferne er i gang med at øge bemandingen i it-organisationerne. Se listen med de mest efterspurgte it-kompetencer netop nu. It-cheferne mangler folk til deres it-organisationer - og specielt visse kompetencer er i ekstremt høj kurs i øjeblikket.

Kim Stensdal
ComputerWorld


Med andre ord kan man, hvis man eksempelvis har speciale inden for big data og analytics, nok mere eller mindre få job, hvor man ønsker.

Det er i hvert fald den type kompetencer, it-cheferne sukker mest efter, fremgår det af en ny, global CIO-undersøgelse fra Harvey Nash og KPMG.

4.498 it-chefer og it-ledere fra 86 lande, heriblandt Danmark, deltager i undersøgelsen, der blandt andet handler om de store udfordringer for it-organisationerne.

Læs også: Bølge af masseansættelser hos danske it-firmaer: Har brug for disse it-folk netop nu

Rapporten konkluderer, at it-organisationerne generelt vokser.

Således svarer hele 44 procent af it-cheferne, at de i løbet af det kommende år vil øge antallet af medarbejdere i it-organisationen.

40 procent vurderer, at organisationen vil have den samme størrelse om et år, og kun 16 procent forventer, at der skal skæres ned på antallet af folk.

Disse it-folk er der mest brug for

Når it-cheferne bliver spurgt, hvilke områder de har sværest ved at skaffe folk til, er det for tredje år i træk big data/analytics, der lander på førstepladsen.

Det er dog enterprise architecture-kompetencerne, der er steget mest i efterspørgsel over det seneste år.

2017-undersøgelsen fra Harvey Nash og KPMG har disse it-kompetencer som de mest efterspurgte:

1) Big data/analytics (42 procent af CIO'erne peger på det).
2) Enterprise architecture (34 procent).
3) Business analysis (34 procent).
4) Technical architecture (32 procent).
5) Security and resilience (28 procent).
6) Project management (26 procent).
7) Development (25 procent).

Læs også: Dansk it-firma masseansætter: Skal bruge 90 nye medarbejdere med disse it-profiler

Seks ud af 10 mangler folk

Harvey Nash og KPMG kan i rapporten samtidig fortælle, at der er forskellig efterspørgsel på forskellige it-kompetencer, alt efter hvilken størrelse virksomheden har.

Eksempelvis er big data en langt mere efterspurgt kompetence i de helt store virksomheder end i de mindre, og omvendt er sikkerhed en meget efterspurgt kompetence i de mellemstore virksomheder.

62 procent af respondenterne melder i 2017, at de har svært ved at skaffe de rigtige it-folk.

Det er en naturligvis en meget høj andel, men faktisk lidt lavere end i 2016 - og går vi tilbage til 2007, var det hele 85 procent, der svarede, at der manglede it-folk.

I Europa isoleret set er det 63 procent af it-lederne, der melder om mangel på it-folk i 2017.

Publiceret 2017-06-19


Seneste artikler

7 ting, du kan forhandle dig til i stedet for mere løn
7 ting, du kan forhandle dig til i stedet for mere løn
Hvis du ved lønforhandlingen ikke får dit forventede beløb forhandlet hjem, kan du forhandle om andre ting. Her lister vi de mest gængse ting, ledere bliver mødt med.
Indrykket 15. januar på Informationsteknologi
Systematics logo
Systematic vokser så meget, at hele Aarhus kan mærke det: "Vi vil gerne have, at Aarhus bliver en it-hovedstad"
Systematics kæmpesucces kan mærkes i hele Aarhus. "Nogle vil kalde det et lokomotiv eller ligefrem en vækstmotor. Det betyder, at man kan uddanne sig og få arbejde som softwareprogrammør og så stadig blive i Aarhus," lyder det fra Smilets By.
Indrykket 8. januar på Informationsteknologi
5 tips til lønforhandlingen
5 tips til lønforhandlingen
Kom med om på den anden side af forhandlingsbordet og få 5 tips til lønforhandlingen fra en leder, der har forhandlet løn mere end 250 gange.
Indrykket 1. januar på Informationsteknologi
Miniguide til jobagent
Miniguide: Skab dig den bedste Jobagent
Jobagenten er en gratis service, hvor du hver morgen får tilsendt dugfriske jobannoncer – direkte i indbakken. Da du selv definerer hvilke job, du vil ha’ besked om, er du sikker på at få relevante jobannoncer. Samtidig kan du bruge tiden på noget andet, for Jobagenten gør søgearbejdet for dig.
Indrykket 25. december 2017 på Informationsteknologi
it-komet ComputerWorld
Her er den danske it-branches største komet: Har 10-doblet bundlinien på blot fire år
Årets it-komet: Efter flere forsøg med supersælgere i spidse sko og leaset Mercedes valgte It-afdelingen at fokusere på de eksisterende kunder. Fire år senere er bundlinjen tidoblet. Derfor er It-afdelingen Årets it-komet.
Indrykket 18. december 2017 på Informationsteknologi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.